Heunicke raser: Regeringen vil ikke lade Nordic Waste løbe fra regningen
Virksomheden Nordic Waste har udvist en dybt skuffende mangel på samfundsansvar, lyder kritikken fra regeringen.
Regeringen vil gøre alt, hvad den kan for at få daekket regningen for oprydningen af de mange tons forurenet jord fra virksomheden Nordic Waste, som truer med at udvikle sig til en regulaer miljøkatastrofe.
Det fastslår miljøminister Magnus Heunicke (S) fredag på et pressemøde sammen med justitsminister Peter Hummelgaard (S).
»For mig at se er det en komplet mangel på samfundsansvar, og det aendrer ikke på, at regeringen vil følge alle juridiske skridt, der overhovedet kan vaere, for at de ansvarlige bliver stillet økonomisk til ansvar i den her sag,« siger Heunicke.
Selvom det ifølge eksperter er tvivlsomt, om det er juridisk muligt at holde Nordic Waste ansvarlig for oprydningen, så vil regeringen afsøge hver en krog af konkursloven, aktieselskabsloven og selskabsloven, lyder det fra justitsministeren.
Ingen af ministrene kan dog udstede en garanti for, at skatteyderne slipper for at betale i sidste ende.
Nordic Waste ligger ved landsbyen Ølst naer Randers. Hovedparten af virksomheden ejes af milliardaeren Torben Østergaard-Nielsen via rederiet USTC.
Dybt, dybt skuffende
Fredag indgav virksomheden konkursbegaering og fralagde sig ansvaret for at inddaemme den truende miljøkatastrofe.
»Som følge af konkursen stopper Nordic Wastes ansvarsforpligtelse i forhold til sagen, og den bliver ikke overtaget af selskabets ejere,« fremgik det af pressemeddelelsen.
Dermed er det usikkert, hvem der skal betale for oprydningen.
Heunicke henviser til, at det både er et »lovfaestet og et moralsk princip«, at forureneren skal betale.
I stedet for at begaere konkurs kunne ejerne have valgt at indskyde yderligere kapital i virksomheden, påpeger han.
»Det har man valgt ikke at gøre,« siger ministeren, som finder sagen »dybt dybt skuffende«.
»Jeg tror ikke, der er mange i Danmark, der har forståelse for, at man stikker af fra regningen for så stor en miljøkatastrofe,« siger han.
Peter Hummelgaard opfordrer ejerkredsen bag Nordic Waste til at stille sig frem og svare på kritikken.
»I stedet for at gemme sig bag deres store formuer og flotte biler,« sagde han.
På pressemødet gav de to ministre også en status på den omfattende inddaemningsindsats ved Ølst.
80 lastbiler i fuld sving
Siden midten af december har Randers Kommune kaempet for at standse det bjerg af forurenet jord, som skrider ned mod Alling Å. Hvis jorden når åen, vil det udvikle sig til en miljøkatastrofe.
Ifølge en rapport er 3 mio. kubikmeter jord i bevaegelse. Jorden bevaeger sig i øjeblikket med op til 9,6 meter i døgnet, og intet tyder på, at skredet vil stoppe af sig selv.
»Derfor er opgaven fortsat at afvaerge en potentiel miljøkatastrofe,« siger Magnus Heunicke, der tidligere har omtalt sagen som »en af de alvorligste trusler mod miljøet lige nu«.
80 lastbiler og 100 mand arbejder i øjeblikket i døgndrift med at køre jord vaek fra stedet, og så laenge denne transport fortsaetter, vurderes der ikke umiddelbart at vaere fare for, at jorden når ned til beboerne i Ølst, oplyser Magnus Heunicke.
Men der er tøvejr på vej, så der kan vaere bekymring for yderligere jordskred de kommende dage, tilføjer han.
Den Nationale Operative Stab (Nost) holder møde fredag for at koordinere indsatsen.
For mig at se er det en komplet mangel på samfundsansvar. MAGNUS HEUNICKE (S) MILJØMINISTER