Protest mod højrekraefter samler bredt
Uventet store demonstrationer mod det yderste højre kan give Tysklands midterpartier ny vind i sejlene forud for en raekke vigtige valg til sommer og i efteråret.
De kunne ses overalt i Berlins gader i aftentimerne søndag: folk med hjemmelavede papskilte, mange i større grupper, en del med børn ved hånden.
Hen over weekenden blev der i mindst 80 tyske byer demonstreret mod landets yderste højrefløj, og deltagerantallet var mange steder uventet højt.
I München måtte manifestationen søndag afblaeses før tid, fordi anslået 100.000 demonstranter skabte kaos i centrum af den sydtyske metropol. I Hamborg blev en demonstration med mindst 50.000 deltagere ligeledes afbrudt grundet traengsel.
Og i Berlin var der søndag aften et masseopbud ved Brandenburger Tor, hvor op til 100.000 protesterede mod det ekstreme tyske højre i almindelighed og det hastigt voksende Alternative für Deutschland (AfD) i saerdeleshed.
Massemøderne var kulminationen på en bølge af vrede mod AfD, der for alvor rejste sig, da Correctiv, et undersøgende journalistisk magasin, tidligere på måneden kunne afsløre, at spidser fra højrefløjspartiet, der er repraesenteret i Forbundsdagen, bag lukkede døre havde lagt råd op med kendte højreekstremister.
Blandt de projekter, der blev diskuteret, var deportation af »millioner« af udlaendinge og tyske statsborgere af udenlandsk herkomst. I mange tyskeres naesebor afgiver sådanne planer en grim stank af nazistisk racepolitik – også selv om 2020’ernes ressourcestaerke Tyskland ikke minder påfaldende om mellemkrigstidens faldefaerdige og voldsplagede Weimarrepublik.
Det reelle politiske problem er til gengaeld saerdeles nutidigt: AfD naermer sig en opbakning på 25 pct. i nationale meningsmålinger og ligger nord for 30-35 pct. i flere østtyske delstater, hvor der afholdes valg til efteråret.
Det kan ikke laengere udelukkes, at en staerk AfD-praesentation ved valget til Europa-Parlamentet i juni bliver fulgt af politiske jordskred i det østlige Tyskland, der kan bringe partiet til magten i en eller flere delstater.
Politisk rådvildhed
Når man laegger øret til de politiske vandrør i Berlin, høres bekymringen for et sådant scenario tydeligt, men der hersker også udpraeget rådvildhed. For hvad skal der til for at stoppe AfD’s fremgang?
Tysklands store partier har ind til videre haft svaert ved at formulere et modsvar.
Trafiklysregeringen med socialdemokraterne i SPD, De Grønne og det liberale FDP taler ofte med flere tunger – eller tier helt stille. Kansler Olaf Scholz er sjaeldent leveringsdygtig i klare budskaber, og heller ikke i denne sag er han gået forrest.
Det debatteres ivrigt, om man kan ramme AfD med et forbud. Men for det første ville der vaere forbundet med stor risiko at rejse en sådan sag ved landets forfatningsdomstol, der nemt kunne taenkes at afvise den. For det andet er det sin sag at forbyde et parti, der nok har ekstreme tendenser, men agerer inden for det parlamentariske demokratis rammer og har opbakning fra millioner af vaelgere.
Der cirkulerer flere alternative forslag, der er mindre vidtgående, men hvis sigte også er at ramme AfD ved hjaelp af love og forordninger. En idé går på at forbyde partiets ungdomsorganisation, Junge Alternative für Deutschland, et andet at begraense den offentlige økonomiske støtte til partiet.
Ikke alle er begejstrede for sådanne forslag: »Trafiklysregeringen skal nøje gennemtaenke, om man med disse overvejelser ikke kommer til at spille AfD en fordel i haende og bidrage til yderligere mobilisering af ekstremisterne,« sagde Thorsten Frei, et ledende medlem af det borgerlige oppositionsparti CDU’s fraktion i Forbundsdagen, til dagbladet Handelsblatt.
Weekendens demonstrationer var drevet af en bred vifte af graesrodsorganisationer, og det kan levere friske impulser til den politiske kamp i Tyskland i de kommende måneder.
Manifestationerne afspejler, at mange tyskere på tvaers af det politiske spektrum føler oprigtig harme over de ekstreme højrekraefter.
»Vi oplever lige nu en meget kraftig bølge,« siger sociologen Dieter Rucht til avisen Süddeutsche Zeitung, men advarer samtidig om, at den nye bevaegelse politisk er meget diffus og ikke har noget håndgribeligt program ud over den faelles modvilje mod AfD.
Alligevel kan den få en effekt. En meget stor del af de støtter, AfD har vundet de seneste 12 til 18 måneder, hvor tilslutningen til partiet er fordoblet i meningsmålingerne, er udpraegede protestvaelgere, som nemt kan flytte sig igen.
Populistisk splittelse
AfD er en sammensat størrelse, der har et betydeligt regionalt islaet – en vaesentlig del af partiets kernetropper er utilfredse østtyskere af den aeldre generation – og langtfra alle, der overvejer at saette krydset ved partiet, er overbeviste tilhaengere af højrenationale ideologier.
Der er også tegn på skaerpet konkurrence om denne vaelgergruppe.
Fra venstre forsøger det nystiftede Sahra Wagenknechts Forbund at fiske i den populistiske vaelgerdam med et program, der kombinerer venstreorienteret socialpolitik med mere konservative vaerdipolitiske paroler.
Endnu en partidannelse med rødder i nationalkonservative kredse kan vaere undervejs i form af den såkaldte Werteunion (vaerdiunion), der har udgjort en form for nationalistisk orienteret tendens i tilknytning til CDU og dets bayerske søsterparti, CSU. Under ledelse af Hans-Georg Maaßen, en kontroversiel tidligere chef for Tysklands indenlandske efterretningstjeneste, Verfassungsschutz, planlaegger denne gruppe nu at lancere et nyt parti.
Det regionale protestparti Freie Wähler (frie vaelgere) forsøger også at skabe sig en landsdaekkende platform.
Alt dette kan bidrage til øget fragmentering på den tyske højrefløj i den kommende tid.