Beijing vil bruge 2.000 mia. kr. på at redde aktier i frit fald
Kinas børsindekser har mistet lige så meget i årets første uger som i løbet af hele 2023. Frygten for et regulaert børskrak stiger – så nu kommer Beijing til undsaetning.
Kinas børsindekser er i frit fald.
Siden begyndelsen af 2024 har indekserne mistet omkring 12 pct. af deres vaerdi. Det er lige så meget, som de tabte gennem hele 2023, og faldet viser ingen tegn på at stilne af. Derfor overvejer Beijing nu at skride til handling, ifølge kilder til Bloomberg tirsdag, i form af en massiv redningspakke på naesten 2.000 mia. kr.
Pengene kommer teknisk set ikke fra staten selv, men fra udenlandske konti hos en lang raekke af Kinas største statsejede virksomheder. Disse virksomheder bliver nu bedt om at traekke deres formuer hjem og investere dem på Kinas børser.
Derudover skal de finde 300 mia. kr. inden for Kinas egne graenser, der også skal bruges til at stoppe derouten.
Dette er en vaesentlig detalje. Det Kommunistiske Parti har vaeret relativ uvilligt til at stimulere økonomien ud af dens lavvaekst via offentlige midler, og det ville vaere en stor nyhed, hvis partiet pludselig havde aendret holdning.
Men det har partiet formodentlig heller ikke, siden det er de statsejede virksomheders individuelle firmaregnskaber, der kollektivt skal finansiere børsernes redningspakke.
Høj risiko for børskrak
Statslige megatiltag, som massivt pengetrykkeri eller kraftige rentereduceringer – hvilket både Vesten, Japan og Kina selv gjorde brug af efter finanskrisen – er stadig ikke på menuen.
Det overrasker dog ikke mange, for Beijing har laenge understreget vigtigheden af tilbageholdenhed. Ikke mindst, fordi statslig stimulus kan få den offentlige gaeld til at eksplodere. Det vil vaere uholdbart i laengden.
»Vi har ikke grebet til massiv stimulus under promoveringen af økonomisk vaekst,« udtalte Kinas premierminister, Li Qiang, i en tale ved Davos sidste uge. »Vi søgte ikke vaekst på den korte bane sideløbende med forøgelsen af risici på den lange.«
Det er i hvert fald Beijings tommelfingerregel. Men lige nu er risikoen for et regulaert børskrak så stor, at der må gribes til handling – dermed den nuvaerende redningspakke til aktiemarkederne, finansieret ad omveje via statens firmaer.
Om de enorme summer standser børsernes tumletur – eller blot får dem til at sagtne farten – vil kun tiden vise. Uanset hvad venter det naeste spørgsmål: Hvornår kan de kinesiske aktiemarkeder igen begynde at stige?
Det bliver ikke let for Beijing at vende den nuvaerende trend. Aktienedturen skyldes i høj grad udenlandske investorer, der efter årtiers vaeksteventyr nu traekker deres penge ud af Kinas markeder.
Og der er ikke mange tegn på, at de snart igen får blod på tanden.
Det skyldes både Kinas fortsatte vaekstnedgang og Det Kommunistiske Partis omtalte uvillighed til at lancere stimuluspakker, men det skyldes også, at aktiemarkederne i USA, EU og isaer Japan i dag er langt mere lukrative end Kinas.
Mens Kinas børser er faldet, er USA’s S&P 500-indeks vokset med 24 pct. sidste år. Europas indekser voksede med 12,64 pct. i samme periode, mens Japans Nikkei skød op med 28 pct. I samme periode faldt Kinas med 12 pct.
Et nemt valg for en investorfond på jagt efter afkast.
Men investorflugten lader også til at skyldes Det Kommunistiske Parti selv. For Beijing har i de seneste år strammet grebet om de ellers frie markedskraefter. Det er i hvert fald indtrykket blandt et stigende antal analytikere.
Ligner et lotteri
Udviklingen begyndte sent i 2020, da først onlinegiganten Alibabas grundlaegger, Jack Ma, og derefter Alibaba selv kom under omtalte lup. Ma forsvandt, en kaempemaessig børsnotering af Alibabas finansielle arm blev annulleret, og Alibaba selv beordret splittet ad.
En lignende skaebne ventede en lang raekke af Kinas største privatejede virksomheder. I årene siden har alene landets tech-relaterede aktier tabt 7.000 mia. kr. i vaerdi. Det er mange penge selv i verdens andenstørste økonomi.
En håndfuld udenlandske investorer er også blevet fanget i statens net. Vaekstnedgangen samt den voksende usikkerhed har nu fået flere og flere af dem til at rykke teltpaelene op.
»Investorer, der villigt accepterer den prekaere situation i Kina, må kende den medfølgende risiko. Ellers kan de hurtigt blive afhaengige af et utilregneligt og autoritaert finansielt landskabs luner,« skrev investeringsfonden SPI Asset Management i en barsk note sidste uge.
»Succes på dette marked afhaenger af at købe aktier, der ikke kommer under statens lup, hvilket får hele investeringsprocessen til at ligne et lotteri mere end en informeret beslutningsproces.«
Vi har ikke grebet til massiv stimulus under promoveringen af økonomisk vaekst. LI QIANG, KINAS PREMIERMINISTER