Grønne bekymringer kan blive guld vaerd
2024 tegner til at byde på mange udfordringer, men Danmark står godt rustet til at imødegå dem. Kong Frederik har overtaget et land, som tilhører den økonomiske verdenselite.
Selvom 2024 på mange måder tegner til at blive et vanskeligt år som følge af den markante stramning af pengepolitikken og den usikre geopolitiske situation, kan vi glaede os over, at dansk økonomi står godt rustet til at imødegå udfordringerne.
Det er som sådan ikke en nyhed, men det er altid ualmindelig rart, når det fremhaeves af internationale organisationer som OECD, der her i januar udgav en ny landerapport om Danmark. For så giver det nemlig kongeriget endnu en stjerne i karakterbogen hos investorer og ratingbureauer, hvilket på sin side hjaelper med til at give os alle sammen den lavest mulige rente, når vi låner penge i banken eller på kapitalmarkederne til forbrug og investeringer.
OECD roser bl.a. Danmarks flotte offentlige finanser og den langsigtede strukturpolitik, ligesom det fremhaeves, at Danmark er et grønt foregangsland. Organisationen pointerer dog også, at vi langt fra er i mål. Både en CO2-afgift på landbruget og en fremskyndelse af elektrificeringen af energiforbruget er nødvendigt for at realisere regeringens ambitiøse klimamålsaetning, ligesom der er behov for reformer af bl.a. skatte- og pensionssystemet for at sikre, at finanspolitikken også er holdbar på lang sigt.
Men selvom alt ikke er rosenrødt, er det ikke desto mindre et langt rigere og økonomisk staerkere Danmark som kong Frederik har overtaget, end da dronning Margrethe blev udråbt som regent i 1972. Over de seneste godt 50 år er vores velstand målt ved BNP pr. indbygger mere end fordoblet, og Danmark er gået fra at vaere et forgaeldet underskudsland til nu at vaere et af verdens mest solide overskudslande.
Det var også i begyndelsen af Dronning Margrethes regentperiode, at Danmark – og resten af verden - blev ramt af to voldsomme olieprischok, som førte til dybe recessioner og store underskud på handelsbalancen. I 1972 stod importeret olie nemlig for 90 pct. af det samlede danske energiforbrug. Kriserne blev dog dybest set også startskuddet til den grønne omstilling herhjemme. Der blev således lagt afgifter på energien for at spare på den, der blev givet tilskud til isolering af boligerne, og vi begyndte at lede efter egne og vedvarende energikilder. Tankerne om A-kraft på dansk jord blev taget endegyldigt af bordet i 1985, hvorfor investeringerne blev koncentreret om olie- og gasudvinding i Nordsøen samt sol- og vindkraft.
Satsningen betød, at Danmark fra slutningen af 1990’erne og ca. 20 år frem var selvforsynende med energi og fik etableret en international førerposition inden for vindenergi. Vindkraft tegner sig i dag sammen med andre vedvarende energikilder for knap halvdelen af Danmarks samlede energiforbrug.
Det er en udvikling, som på sigt kan vise sig at blive en enorm fordel for Danmark. For i fremtiden bliver der nemlig ikke kun fokus på at skabe vaekst, men også på at skabe den vaekst, der er brug for. Det er en af pointerne fra World Economic Forums (WEF) netop overståede møde i Davos.
I ’The Future of Growth Report 2024’ komplementeres den traditionelle BNPvaekst således af fire parametre, som giver indtryk af kvaliteten i vaeksten, nemlig innovation, inklusion, holdbarhed og modstandskraft. Og selvom den slags analyser altid skal tages med et gran salt, er det vaerd at haefte sig ved, at målt på de kvalitative parametre ligger Danmark helt i top blandt de flere end 100 lande, som indgår i undersøgelsen.
På mødet i Davos praesenterede WEF også sit nye
KOMMENTAR ’Global Risk Perception Survey’, som er baseret på svar fra omkring 1500 globale eksperter.
Og ifølge dem er det sammen med risikoen for mis- og disinformation, som kan føre til social og politisk polarisering og true demokratiet i mange lande - helt overvejende klimaet og miljøet, som udgør de største risici i fremtiden. Isaer fremhaeves konsekvenserne af ekstreme vejrhaendelser, kritiske aendringer i jordens systemer, tab af biodiversitet og kollaps i økosystemet samt mangel på naturressourcer.
De sande risici findes andre steder. Og drejer sig om noget meget større. Nemlig selve klodens eksistens. HELGE J. PEDERSEN
mig som økonom måske var lidt overraskende, fordi vi lige har vaeret gennem en periode med energikrise, høj inflation og nedbrud i forsyningskaederne, er eksperternes konklusion jo klokkeklar. De sande risici findes andre steder. Og drejer sig om noget meget større. Nemlig selve klodens eksistens.
Men også disse udfordringer vil Danmark vaere bedre til at tackle end de fleste andre lande, og måske endda kunne profitere på, fordi vi er et grønt foregangsland og har så mange virksomheder, som har opbygget en stor kompetence i produktion og eksport af grøn teknologi. Eller kort sagt er i stand til at generere vaekst, som der er