Det er velfaerdsmodellen, der er på spil: Kritik skyder forbi målet
Jeg blev noget forbavset, da jeg laeste Jyllands-Postens debatsider tirsdag.
Her kunne jeg laese, at senioranalytiker i Arbejderbevaegelsens Erhvervsråd (AE) Gustav Dahl gik i rette med det debatindlaeg, som KL’s formand og naestformand, Martin Damm og Jacob Bundsgaard, fik bragt i Jyllands-Posten den 11. januar i år.
beskriver Martin Damm og Jacob Bundsgaard, hvordan gabet mellem den velfaerd, den offentlige sektor har økonomi
I indlaegget
til at levere, og den velfaerd, borgerne forventer, er vokset, i takt med at borgernes private velstand og forbrugsmuligheder er steget.
Det er ikke en udvikling, der er grebet ud af den blå luft.
Finansministeriet har selv dokumenteret i et svar til Finansudvalget sidste år, at der fra 2010 til 2023 er opbygget et gab mellem udviklingen i henholdsvis den private velstand og den offentlige sektors økonomi på 49,5 mia. kr., fordi der ikke som i de 40 år forud har vaeret sammenhaeng mellem udviklingen i privat og offentligt forbrug.
Dette selvom skiftende regeringer i sine fremskrivninger har forudsat en højere udgiftsvaekst, end der faktisk er realiseret.
er det rigtigt, som Gustav Dahl skriver, at regeringens fremskrivninger bygger på en forudsaetning om at kunne følge med velstanden. Men det gab, der er skabt mellem velfaerd og velstand og dermed befolkningens forventninger, består.
Taenketanken Kraka har i øvrigt vist, at der frem mod 2050 forventes at skulle realiseres en udgiftsvaekst på 104 mia. kr. udover det fulde demografiske traek for at kunne følge med forventningerne.
Det er et skraemmende stort tal,
Også i de kommende år
og man kan også diskutere, om det vil vaere realistisk at kunne rekruttere i det omfang.
er der den indbyggede usikkerhed i fremskrivningerne, at det teknisk forudsaettes, at arbejdstiden som gennemsnit ikke falder, og at tilbagetraekningsalderen fortsaetter med at stige, i takt med at vi som befolkning bliver sundere. Det kan man diskutere, hvorvidt er realistisk. Så det er ret uomgaengeligt, at vi står over for meget store udfordringer i vores velfaerdssamfund. Selv hvis den udgiftspolitik, som forudsaettes i fremskrivningerne, skulle vise sig
Herudover
at blive realiseret. Det er de udfordringer, vi i KL er bekymrede over, og det ville undre mig meget, hvis AE ikke delte disse bekymringer.
den danske velfaerdsmodel, der er på spil, hvis befolkningens opbakning til samfundskontrakten langsomt smuldrer, og hvis danskerne bliver mere og mere opdelt i et A- og et B-hold, alt efter om man har råd til at købe private velfaerdsydelser eller ej.
Jeg håber derfor også, at AE fremadrettet vil kaste sig ind i arbejdet for at belyse udfordringerne. For skal vi finde løsninger, har vi brug for alle gode kraefter.