Her er planen for kaempestort solcelleanlaeg ved Hadsten
Favrskov Kommune fremlaegger idéoplaeg og efterspørger idéer fra borgerne til enormt solcelleanlaeg.
Borgere i Favrskov Kommune får snart mulighed for at komme med idéer eller alternativer til et planlagt solcelleanlaeg mellem Hadsten, Hadbjerg og Nørre Galten.
Der er tale om et område med solceller på ikke mindre end 300 hektar (tre kvadratkilometer), hvorfra der vil kunne produceres strøm til langt over 50.000 husstande. Det enorme anlaeg vil alene naesten kunne opfylde Favrskov Kommunes klimamål om produktion af energi fra vedvarende energianlaeg.
»Vi har en klimamålsaetning i Favrskov, og når vi kigger på vores efterår og vinter, ikke bare i Danmark, må vi bare konstatere, at vi har en opgave i forhold til vores klima,« påpeger Nils Borring, der er formand for Plan- og Landidstriktsudvalget i Favrskov Kommune.
Udvalgsformanden mener samtidig, det er vigtigt at lytte til borgerne, så han ser frem til at høre fra borgerne i den såkaldte foroffentlige høringsfase, der varer i fire uger.
»Vi må indrømme, det er et meget stort projekt, og nogle af dem, der bor taet på, vil synes, det er voldsomt. Derfor giver det god mening med en idéfase, hvor vi kan få tilbagemeldinger fra lokalsamfundet.«
Under høringsfasen vil kommunen invitere til et borgermøde om projektet og den videre proces.
To projekter i ét
Projektet består egentlig af to projekter, der er udarbejdet af to forskellige projektudviklere, som graenser op til hinanden. Begge projekter er tidligere blevet udvalgt som nogle af de vedvarende energiprojekter, Favrskov Kommune i første omgang vil prioritere. Allerede dengang naevnte Nils Borring, at det ville give god mening at taenke de to naboprojekter sammen, og det har kommunen sidenhen insisteret på.
»Det er oplagt at behandle dem som et faelles projekt, så man kan bruge de samme faciliteter på tvaers af begge projekter. Vi har også lagt vaegt på, at vi får nogle nogle stier i området til at løbe og gå på. Der er ikke mange, der bruger området rekreativt i dag.«
Ifølge idéoplaegget, som kommer i høring, har projektmagerne planlagt i alt 12 kilometer offentlig sti, der går på tvaers af og i udkanten af området.
Rundt om området vil der blive anlagt et 10 meter bredt beplantningsbaelte, der i udvokset tilstand bliver fire meter højt og fungerer som en visuel afskaermning af solcellepanelerne. Indenfor beplantningsbaeltet bliver der etableret et trådhegn, der er lidt løftet over jorden, så mindre dyr som pindsvin og harer kan faerdes frit. Til større dyr, der vil krydse solcelleparken, etableres der tre faunapassager på tvaers i området.
»Plan- og Landdistriktsudvalget har vaeret ude og se området fra alle sider, og vi synes, projektet ser ok ud som skitseret,« siger udvalgsformanden.
Medejerskab
Lokalpolitikerne har tidligere givet udtryk for, at de vil prioritere energiprojekter, der vil tilbyde lokalbefolkningen medejerskab. Det har projektudviklerne i dette projekt taenkt sig at gøre. De vil udbyde op til 25 procent af projektet til kostpris i andele fra 5.000 kroner op til 250.000 kroner per husstand.
»Hvis man får del i overskuddet, kan det vaere med til at øge interessen for projektet, og med andele ned til 5.000 kroner kan de fleste vaere med,« siger Nils Borring.
Andelene vil i første omgang blive udbudt til naboer indenfor halvanden kilometer af anlaegget. Hvis de naermeste naboer køber mindre end 25 procent, vil den resterende andel blive udbudt til borgere i hele Favrskov Kommune.
Grøn pulje
Hvis solcelleanlaegget bliver realiseret, skal projektudvikleren ifølge loven indbetale et beløb til en ”Grøn pulje”, som skal komme lokalområdet til gavn, og som lokalråd og foreninger og lignende i lokalområdet kan søge. I forbindelse med solcelleanlaegget ved Voldby, der blev taget i brug for et år siden, skulle projektudvikleren indbetale 1,7 millioner kroner til den grønne pulje, der for nylig blev uddelt til Voldby Friluftsbad.
Beløbet afhaenger af det enkelte vedvarende energianlaegs produktionsstørrelse, og for det planlagte solcelleanlaeg ved Hadsten, Hadbjerg og Nørre Galten forventes den grønne pulje at blive på naesten 10 millioner kroner. Regeringen har foreslået, at den grønne pulje skal stige med 150 procent, og hvis det bliver vedtaget og kommer til at gaelde for projektet ved Hadsten, Hadbjerg og Nørre Galten, vil den grønne pulje alt andet lige blive på op imod
25 millioner kroner. Projektudvikleren har i forvejen frivilligt foreslået at tilgodese lokalområdet i større omfang, end loven gaelder, ved at yde et årligt tilskud til lokalområdet på 2.000 kroner pr. MWh solcelleanlaeg. Med en forventet strømproduktion på 325.000 MWh løber det op i 650.000 kroner om året, som skal komme lokalområdet til gavn.
Projektudvikleren har dog oplyst, at det frivillige årlige lokale tilskud vil udgå, hvis den foreslåede stigning af den grønne pulje bliver vedtaget.
Plan- og Landdistriktsudvalget har behandlet og godkendt idéoplaegget til solcelleanlaegget, der sendes i høring. Byrådet skal også tage stilling til idéoplaegget på sit møde i naeste uge, og hvis det som forventeligt bliver godkendt i byrådet, er det klar til at blive sendt i forhøring.