Aarhusiansk kvinde var i mange år enten gravid eller nybagt mor. En dag fik hun også et stort firma
Det har ikke vaeret nogen let opgave at passe hjem med 12 børn, ustandseligt rend af gaester i haven og forventninger om at holde et propert hjem.
Kvinder har gennem historien ofte indtaget en tilbagetrukken rolle i samfundet, hvor de har passet hus og hjem. Det gjorde sig også gaeldende for 17- og 1800-tallets jødiske kvinder i Aarhus. Med det negative syn, mange dengang havde på jøderne, var der formodentlig et endnu større pres på jødiske kvinder om at holde respektable hjem.
At passe et hjem var ikke nogen lille opgave, og jo større din husholdning var, desto mere arbejde var der at gøre. Det maerkede både Hanna og Therese Rée, der begge giftede sig med succesfulde købmaend.
Hanna Rée, der oprindeligt havde efternavnet von Essen, blev født i Fredericia i 1759. Hun nedstammede fra en fornem jødisk slaegt og blev kort efter sin 16-års fødselsdag i 1775 godt gift med den 15 år aeldre købmand Philip Hartvig Rée. Sammen med sine brødre førte han et handelskompagni med forbindelser til flere byer i Europa.
Efter brylluppet var Hanna Rée enten gravid eller nybagt mor gennem resten af aegteskabet. Hun fødte parrets første barn i 1776 og blev mor til yderligere 11 børn frem til 1798. Dem måtte hun opdrage og formodentlig undervise i kvindens davaerende pligter. Sideløbende har hun skullet holde øje med husholdningen, føre regnskaber og sørge for, at hjemmet ikke manglede mad eller andet inventar. Hun har skullet hyre og fyre tjenestefolk og opvarte sin mand, når han var hjemme fra forretningsrejser, og varetage mange andre opgaver. Dét, hun ikke selv tog sig af, skulle hun uddelegere til andre og selvfølgelig holde øje med, at de gjorde det ordentligt.
Sønnen tog over
I 1799 døde Hanna Rées mand, og hun blev enke som 40-årig med ansvaret for sine 12 børn samt en plejedatter på halvandet år. Hun mistede dog ikke modet og var efter sigende en energisk og klog kvinde praeget af fromhed og retskaffenhed samt et religiøst og alvorligt sindelag. Med disse kvaliteter lykkedes det hende at drive sin mands virksomhed videre med hjaelp fra bl.a. sin bror og svoger, mens hendes aeldste søn gradvist overtog ansvaret.
Sønnen, Hartvig Philip Rée, havde vaeret i laere frem til sin fars død, og var stadig ung og uerfaren i faget som selvstaendig købmand. Han viste sig dog at vaere et naturtalent og kunne snart styre familievirksomheden alene. Det gik så godt, at han besluttede sig for at åbne en filial i Aarhus og flyttede hele familien og handelskompagniets hovedsaede til byen omkring 1810.
I Aarhus fik hans hustru, Therese Rée, mindst lige så meget at se til, som hendes svigermor tidligere havde haft. Hun blev ligeledes mor til en børneflok på 12, men fik en endnu større husstand at holde styr på. Familien flyttede nemlig til en fornem gård i Vestergade 11, hvor Therese Rée ikke kan have levet en saerlig privat tilvaerelse. Ikke nok med at gården lå midt på en af Aarhus’ mest travle handelsgader, så åbnede hendes mand også flere områder af hjemmet for offentligheden. Blandt andet inddrog han en af sidebygningerne i deres hus til synagoge, og deres have – der naermere var en park – stod stort set altid til fri afbenyttelse for aarhusianerne.
Styr på hjemmet
Det kan altså ikke have vaeret sjaeldent, at det bankede på døren hos Therese Rée, og det forventedes af hende, at hun stod klar til at underholde gaester i et paent og respektabelt hjem. Et uordentlig hjem ville svaerte familiens ry.
Var man ikke en gift husmoder med egen husstand, kunne man i stedet blive husjomfru eller husbestyrerinde. Det var nogle af de få erhverv, som kvinder dengang havde lov at varetage. Som husjomfru eller -bestyrerinde hjalp man ofte husmoderen med hendes opgaver, men man kunne også overtage en hel husholdning, hvis der ikke var nogen husmoder.
Therese Rée havde husjomfruen Rebekka Levy ansat hos sig i mange år. Praecis hvilke opgaver hun varetog, vides ikke, men hun hjalp formodentlig med at fordele arbejdet blandt tjenestefolk og køkkenpersonale og oplaerte elever i husholdning, herunder husholdningsøkonomien. Rebekka Levy var ikke umiddelbart beslaegtet med Rée-familien, men det var ikke unormalt, at man hentede familiemedlemmer ind som hjaelpere i hjemmet.
Therese Rées svigerinde – hendes mands søster Wilhelmine – boede eksempelvis hos sin søster, Henriette, og hendes mand, Bendix Davidsen, på en stor gård uden for Aarhus. Her har hun uden tvivl hjulpet til med det huslige arbejde. Da søsteren døde pludseligt i 1829, må Wilhelmine Rée have vaeret afgørende for at få husholdningen til at haenge sammen, mens Bendix Davidsen overvejede familiens videre faerd. Uden en kvinde i hjemmet var der ikke styr på, hvordan hverdagen skulle haenge sammen.
Mange døde
Heldigvis for Bendix Davidsen var de fleste af hans børn gamle nok til at komme i laere eller ud at tjene, så han skulle snart ikke sørge for andre end sig selv. Derfor boede han efterfølgende som logerende hos andre, mens hans børn begyndte på deres egne liv.
Mange maend stod dog ikke i en så let håndterlig situation, når ulykken ramte, og deres hustru døde. Mange kvinder døde i barselsseng eller kort efter en fødsel på grund af komplikationer fra den. Det efterlod maendene med større eller mindre børneflokke, der ofte rummede ét til flere spaedbørn, og en husstand, de ikke selv kunne varetage. Havde de ikke allerede hjaelpen boende hos sig, måtte man hurtigst muligt sørge for at få en kyndig kvinde ind i hjemmet – enten en ansat som Rebekka Levy eller en slaegtning som Wilhelmine Rée eller måske endda i form af et nyt giftermål.