Vi taler for lidt om menstruation
Ny teknologi i form af cyklus-apps kan sikre faerre uønskede graviditeter og tidligere hjaelp til ufrivilligt barnløse – men rummer også store problemstillinger.
Kaere bedstemor, siger disse navne dig noget: Clue, Natural Cycles, Femometer, Flo, Glow? Hvis du er biologisk kvinde, og der ikke ringer en klokke, er det nok fordi, du er vel ovre overgangsalderen. De er nemlig alle navne på apps, som mange bruger til at følge deres menstruationscyklus.
Faenomenet kaldes bio-tracking eller self-tracking, altså det at registrere sin egen krops biologiske indikatorer, og det er populaert som aldrig før. På grund af cyklus-apps kan de fleste voksne, menstruerende mennesker fortaelle dig den praecise laengde på hver eneste cyklus, de har haft, siden de downloadede deres første app.
Alle menstruerende, eller tidligere menstruerende, har minder om en blødning, der er kommet uventet – om det så er, fordi menstruation har det med at fortolke ”cyklus” som fanden laeser biblen, eller fordi man selv har sat et kryds forkert i kalenderen.
De første år med blødninger er de fleste så unge, at det at holde kalender i det hele taget er nyt og uoverskueligt. En app, der diskret minder dig om din kommende menstruation et par dage i forvejen, er derfor noget af en gave. Derudover kommer cyklus-apps også typisk med en maengde letformidlet viden om hormoner, fertilitet og kvindesygdomme, som har vaeret både utilgaengelige og tabuiserede for tidligere generationer. Det er med til at sikre faerre uønskede graviditeter, faerre sene aborter og tidligere hjaelp til ufrivilligt barnløse.
Din generation af kvinder, bedstemor, kalder det med gode grunde en sejr, når unge piger i dag har så nem adgang til relativt pålidelig viden om fertilitet og sundhed. Men bio-tracking indebaerer udfordringer, som de faerreste nok havde kunnet forestille sig. Her taler jeg ikke alene om apps, der stjaeler dine data, men også om det pres og den usikkerhed, der kan følge med en konstant opmaerksomhed på sin cyklus.
Min cyklus-app har forskellige brugerflader, afhaengigt af om man forsøger at undgå eller opnå graviditet. For nylig skiftede jeg selv indstilling fra den almindelige cyklus-tracking til ”graviditetsønske”.
Det åbnede for en kavalkade af oplysninger om fertilitet. For eksempel kunne appen fortaelle mig, at over halvdelen af alle par, der bruger deres app, undfanger inden for de første tre måneder. Oplysningen er muligvis korrekt ifølge selskabets egne data, men det er utvivlsomt også en reklame for deres produkt – som desuden koster et paent årligt abonnementsbeløb. Ikke desto mindre får det mig til at grue over, hvad der sker, når de tre måneder er gået.
Kaere bedstemor, når du siger, at du ønsker dig børnebørn, undrer jeg mig. For du må selv have oplevet den latente frygt for ikke at kunne blive gravid? Signe Uldbjerg, faginspektør på Køn
Selv om de fleste cyklus-apps i dag gør et stort nummer ud af, at variationer er almindelige, og at din cyklus er individuel, er de i sidste ende baseret på et ideal om ”normalitet”. Og én ting er at blive mindet om din egen potentielle infertilitet – der ligger som en latent trussel hos de fleste kvinder, uanset om de forsøger at undfange eller ej – når man konfronteres med venner og bekendtes børn og graviditeter.
Noget andet er at gå rundt med en digital minidoktor i lommen, der med konstante notifikationer minder dig om, hver gang din cyklus falder uden for sit mønster, og lige så hyppigt efterspørger din kropstemperatur, eller om du nu har husket at tage en aegløsningstest.
Så kaere bedstemor, når du siger, at du ønsker dig børnebørn, undrer jeg mig. For du må selv have oplevet den latente frygt for ikke at kunne blive gravid? Men kan du forestille dig, hvor meget mere naervaerende den frygt kan blive, når din telefon hver dag fortaeller dig, hvor taet du nu er på endnu en mulighed for at fejre eller fejle?