Norlys har betalt 6,25 mia. kr. for et blødende mobilselskab
Telia afleverede i 4. kvartal endnu 10.000 fysiske mobilkunder til konkurrenterne. På to år har den tidligere mobilkaempe tabt 4 pct. af kundebasen.
Mobilkrigen saetter nu tydelige spor i Telia-forretningen, der kommer haltende ud af 2023.
Mens Telia Danmark, der i september sidste år blev købt af energi- og telekaempen Norlys, afventer konkurrencemyndighedernes endelige godkendelse af milliardhandlen, afleverede Telia i 4. kvartal tusindvis af mobilkunder til konkurrenterne.
Samlet endte kvartalet netto med 10.000 faerre mobilkunder, fremgår det af en kort regnskabsmeddelelse, som Telia Danmark har udsendt fredag morgen.
Mens antallet af fysiske mobilkunder fortsaetter to års nedtur, har den kommende Norlys-forretning kapret endnu 122.000 maskinkunder i form af simkort, der sidder i alt fra alarmer til overvågning og varmepumper.
»Vi fortsaetter med at levere gode resultater og øge kundebasen,« konkluderer Telia-topchef Petr Cermak i en kommentar til udviklingen.
Omsaetning steget
Med til meldingen hører, at Telia ifølge koncerntal fra svenske Telia Company har øget omsaetningen i 2023 med mere end 8 pct., mens overskuddet for året efter skat er vokset til 891 mio. s.kr. mod et tab i 2022 på 255 mio. s.kr.
»Vores resultater er saerligt imponerende, da 2023 har vaeret et transformativt år for Telia Danmark,« siger Telia-topchefen om udviklingen.
Ud over salget af Telia Danmark til Norlys har transformationen isaer stået i 5G-lysets tegn.
Telia satser ligesom andre teleudbydere stort på 5Gfremtiden – herunder isaer 5G-bredbånd, og det har tydeligvis givet pote.
I hvert fald anfører Telia, at man trods intens krig om bredbåndskunderne er lykkedes med at tilføre selskabets internetforretning 5.000 nye kunder i løbet af 4. kvartal.
Det svarer til en vaekst i kundebasen på knap 7 pct., hvilket bl.a. forklares med »den populaere 5G-internetløsning«.
Ellers er det sparsomt, hvad Telia oplyser af 2023tal, hvilket givetvis skyldes, at selskabet står i et limbo. Den hidtidige svenske ejer har allerede skrevet Telia Danmark ud af bøgerne, selv om Norlys venter på grønt lys til at opsluge selskabet.
I slutningen af september stemte repraesentantskabet i andelsejede Norlys ja til milliardhandlen. I den forbindelse kridtede Norlys-topchef Niels Duedahl banen op til, at Telia Danmark kunne blive endelig indlemmet i Norlys-forretningen inden udgangen af marts i år.
Den 18. december overraskede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen imidlertid alt og alle med en melding om, at undersøgelsen af Telia-opkøbet ville blive udvidet. Meldingen kom efter en høring i branchen af milliardhandlen.
Den udvidede undersøgelse betyder, at der kan gå op til seks måneder, før konkurrencemyndighederne har faerdigbehandlet sagen. Norlys-ledelsen forventer dog fortsat en endelig afklaring af opkøbet i løbet af 1. kvartal.