Fødevarechef om kødklister og sammensatte fiskefileter: Vi følger EU-reglerne
Undrer det dig, at en fiskefilet eller en hamburgerryg må vaere klistret sammen af mindre stykker fisk eller kød? En fødevarechef svarer på 10 spørgsmål – bl.a. hvad han selv laegger vaegt på i supermarkedet.
I supermarkedets køledisk kan du finde frosne fiskefileter, hvor det rent faktisk er hele stykker fisk, der er panerede.
Men der findes også en billigere version af den klassiske fiskefilet, som er sammensat af mindre stykker fisk – ja, faktisk er stykkerne så små, at det mest ligner en fars af hakket fisk. Alligevel står der fiskefilet på emballagen.
Er det vildledende?
Nej, lød det i første omgang til en mand, der havde klaget til Fødevarestyrelsen. Men onsdag i denne uge fik han – som beskrevet i Jyllands-Posten
– et nyt svar, der vaekker harme i Forbrugerrådet Taenk. Organisationen forstår ikke, hvorfor det overhovedet er tilladt at sammensaette en fiskefilet af små stykker fiskekød.
Jyllands-Posten har talt med Lasse Guldbrandsen, fødevarechef i Fødevare Nord.
I skriver til klageren, at det er en fejl, at I i første omgang skrev, at maerkningen ikke er vildledende, hvis produktet er fremstillet af hakket fiskekød. Hvordan skal det forstås?
»Det skal forstås sådan, at når fiskekødet er hakket, og det ikke står på emballagen, er det vildledende. Men som udgangspunkt er der ingen lov, der forbyder salg af hakket fisk. Det handler udelukkende om maerkningen.«
Forbrugerrådet Taenk mener, at jeres afgørelse er diffus. Hvor går graensen mellem, om fisken er hakket eller i små stykker?
»Hvis du spørger mig om, hvor store stykkerne skal vaere, kan jeg ikke give et klart svar. Men de skal vaere relativt store. Jeg er enig i, at det er lidt diffust. Det vigtigste er, at forbrugerne bliver oplyst om, hvad de køber, og så kan de selv bestemme, om de vil købe det produkt, hvor det er hele fiskefileter, eller det produkt, hvor det er stykker af fisk, der er sammensat.«
Er det o.k. at kalde det en fiskefilet, hvis bare man skriver på emballagen, at den er lavet af hakket fisk?
»Nej, det mener vi ikke. Når man kalder det en fiskefilet, skal der vaere tale om hele stykker fisk. Vores vurdering er, at hvis stykkerne, den er sammensat af, er så små, at det må betragtes som hakket fisk, er det ikke foreneligt med EU’s maerkningsregler.«
Betyder det, at en fiskefilet, der er lavet af hakket fisk, ikke er en fiskefilet?
»Ja, virksomheden skal enten aendre navnet – eller også skal den bruge nogle større stykker fisk, som saettes sammen, og det må gerne vaere forskellige typer fisk. Men det må ikke vaere hakket, og det har vi fået verificeret, at den er i dette tilfaelde. Efter det her kommer vi på et opfølgende besøg i virksomheden inden for de naeste 14 dage, hvor vi vil tage stilling til de forskellige produkter, de har.«
Var det ikke meget nemmere blot at fastslå, at en fiskefilet skal bestå af én hel fiskefilet?
»Jo, det kan du måske have ret i, men der er faelles EUregler, der siger, at man gerne må sammensaette fiskestykker til en filet, hvis man oplyser om det. Men hvor store stykkerne skal vaere, kan jeg ikke sige her og nu.«
Men de må ikke vaere 4 mm?
»Man skal kunne se, at det er stykker af fisk. Det er rigtigt, at der er overladt noget vurdering til myndighederne her. Det er ikke altid ønskeligt med mange fortolkningsmuligheder, men vi prøver at gøre det så godt, vi kan.«
Kan du forstå, hvis nogle forbrugere synes, at det er maerkeligt, at en fiskefilet ikke er et helt stykke fisk, men kan bestå af meget små stykker fisk, der er sat sammen og paneret?
»Ja, som laegmand kan jeg godt forstå, at det lyder maerkeligt, men i EU er der i de senere år lavet en del lovgivning, som rent faktisk tillader sådan nogle sammensaetninger af fisk eller kød. Der har bl.a. vaeret sager om kødklister. Det vigtige er, at forbrugerne bliver oplyst om det, for der er jo intet fødevaresikkerhedsmaessigt problem ved produkterne, og hvis de kan hjaelpe i forhold til at begraense madspild, er det jo også en opgave for os som samfund at tilskynde til det.«
Vil det sige, at der er noget principielt i, at man tillader, at en fiskefilet kan vaere sat sammen af mindre stykker fisk, fordi det også gaelder kød- og pålaegsprodukter?
»Ja, det er de samme principper. Vi støtter os til EU’s maerkningsordning, og hvis produktet giver indtryk af at vaere fremstillet af et helt stykke kød eller en hel fisk, skal det maerkes på en bestemt måde – f.eks. sammensat af små stykker kød.
Taenker du, at det her er en lille, latterlig sag?
»Nej, jeg forstår godt, at I forfølger den. Man kan sige, at det er meget at gøre ud af den, men når jeg selv står nede i supermarkedet, vil jeg også gerne vaere sikker på, at det, der står på madvarerne, er det, jeg får. Det er jo et grundprincip i både national og EU-lovgivning.«
Vil du selv købe en pose frosne fiskefileter, der er sammensat af små stykker eller hakket fisk?