Burgerkaede ivaerksaetter »gennemgribende« redningsplan
I den kommende tid vil kaeden lukke en eller flere restauranter.
Det er stramme tider hos burgerkaeden Grillen Burgerbar, der kaemper for overlevelse.
Grillen Group, der driver kaeden, havde i seneste regnskabsår, som blev afsluttet 30/6 2023, et underskud på dundrende 12,3 mio. kr., hvilket er fem gange dårligere i forhold til året før, som sluttede med røde tal på 2,5 mio. kr.
Det har fået selskabet til at starte en »gennemgribende omstruktureringsplan og ny strategi,« fremgår det af ledelsesberetningen.
I den kommende tid vil burgerkaeden lukke en eller flere restauranter, der ikke langer tilstraekkeligt med burgere over disken.
I januar 2023 omsatte burgerrestauranterne for 1 mio. kr. under budget, hvilket har vaeret bidragende til, at selskabet nu er i gang med at undersøge, hvorvidt de kan låne flere penge til at daekke hullet. Samtidig vil Grillen Group de kommende måneder forhandle nye aftaler med udlejere, leverandører mv.
Negativ egenkapital
Selvom tiderne ser dystre ud for kaeden, forventer selskabet selv at komme i mål med den nye strategi og derved fortsaette driften og vende nedgangen, så kunderne fortsat kan saette taenderne i en »Fully Loaded Cheeseburger«, »Bernaise Bastard« eller »oh my fries.«
I regnskabet noterer ledelsen dog, at det er haeftet med »usikkerhed«.
Selskabet har en negativ egenkapital på 8 mio. kr., hvilket er et fald på 12,3 mio. kr. fra året før.
Sidste regnskabsår modtog Grillen Group over en halv million kr. i covid-19 kompensation for faste omkostninger, samt 114.000 kr. som lønkompensation. Året før var beløbene på samlet 5,5 mio. kr.
Grillen Burgerbar driver otte restauranter og har 51 fuldtidsansatte medarbejdere. Der er fire restauranter i København, samt én i henholdsvis Roskilde, Herning, Vejle og Aalborg. Tidligere kunne man også kurere sine tømmermaend med Grillens burgere i Aarhus, den er dog lukket i løbet af første halvår i 2023.