Faerre husdyr er et grønt columbusaeg
I disse dage sidder politikere, interesseorganisationer, grønne ngo’er mv. og venter i spaending på de anbefalinger, som kommissionen for en grøn skattereform skulle have udkommet med inden for de naeste par dage, men som nu er blevet udskudt igen igen.
Kommissionens opgave har vaeret at komme med en anbefaling til, hvordan landbruget kan nå sine klimamål med en CO2e-afgift som det primaere drivmiddel. At dømme efter, hvor mange gange kommissionens afrapportering er blevet udskudt, har opgaven vaeret svaer.
at det har vaeret svaert, bl.a. fordi teknologiske virkemidler sandsynligvis ikke kan drive hele omstillingen. Derfor kan det blive endog meget svaert for landbruget at nå sine klimamål uden at reducere husdyrholdet. Derfor har vi i Kraka undersøgt, hvordan et reduceret husdyrhold kan bidrage positivt til landbrugets klimaregnskab og samtidig have andre positive sidegevinster.
Analysens hovedresultat er, at en halvering af kvaeg- og svinebestanden
Et bud er,
vil reducere landbrugets årlige drivhusgasudledninger med ca. 35 pct. Det svarer til godt 6 mio. tons CO2e, hvilket i sig selv er nok til at nå landbrugets klimamål – også inden Klimaministeriet for nogle uger siden nedjusterede den forventede udledning fra lavbundsjorde. En halvering af kvaeg- og svinebestanden er naturligvis en meget stor omvaeltning – og ikke en konkret anbefaling – men det illustrerer, hvor stort potentialet er.
omstillingen frigive 658.000 hektar landbrugsjord, hvor der i dag produceres foder til dyr. Det svarer til en fjerdedel af det samlede landbrugsareal. Og det vel at maerke uden at gå på kompromis med, hvor mange munde dansk landbrug maetter. Det skyldes, at man kan maette fire-fem gange så mange mennesker pr. hektar ved at producere plantebaserede fødevarer til mennesker frem for at producere foder.
Det frigivne areal kan f.eks. omdannes til beskyttet natur, som er nødvendigt, hvis Danmark skal levere et seriøst bidrag til EU’s klimadiversitetsmålsaetning om at have mindst 30 pct. beskyttet natur.
Samtidig kan
Et andet anvendelsesformål er vedvarende energi (VE), hvor Danmark har en målsaetning om at firdoble kapaciteten af VE på land frem mod 2030, hvilket forventes at kraeve 1,3 pct. af det danske areal.
Omstillingen og reduktionen i landbrugsareal vil også have en raekke andre positive sidegevinster i form af bl.a. mindre udledning af kemikalier til grundvandet, mindre sundhedsskadelig ammoniakafdampning og – ikke mindst – mindre kvaelstofudledning til de indre danske farvande. Sidstnaevnte er helt afgørende for at modvirke iltsvind og for at leve op til Danmarks forpligtelser ifm. EU’s vandramme direktiv.
måde at drive landbrugets grønne omstilling på er via en høj CO2e-afgift på alle landbrugets udledninger. Afgiften har den store fordel, at den både giver incitament til at reducere husdyrholdet, da det er den mest drivhusgasintensive form for landbrugsproduktion og samtidig giver en tilskyndelse til at tage grønne teknologier i brug på de områder, hvor de findes.
Den mest effektive
vigtigt, at politikerne ikke ryster på hånden, når forhandlingerne om en afgift går ind i den afgørende fase, selvom en afgift vil vaere upopulaer blandt dele af deres bagland. Afgiftens negative påvirkning af den enkelte landmands økonomi kan afbødes med andre virkemidler, og uanset hvilken løsning man vaelger, kommer man naeppe uden om, at faerre husdyr er en del af den grønne omstilling af dansk landbrug.
Derfor er det også
Den mest effektive måde at drive landbrugets grønne omstilling på er via en høj CO2e-afgift på alle landbrugets udledninger.