Skaebnevalg i Pakistan med Khan i faengsel og Sharif tilbage efter fire år i eksil
Pakistan vaelger torsdag et nyt parlament og fire nye regionale parlamenter.
Torsdagens valg i Pakistan er et af de mest problematiske og mest uforudsigelige i nationens lange, brogede, kaotiske og blodige politiske historie.
Pakistan er notorisk det sted i verden, hvor dét at vaere politisk leder har og har haft de største personlige omkostninger. Historien er oversvømmet med draebte, faengslede og eksilerede politikere fra diktatoren Zia-ulHaq (bombe i hans fly) over nationens første demokratisk valgte premierminister, Zulfikar Ali Bhutto (henrettet), til Bhuttos datter, Benazir Bhutto (myrdet i et bombeattentat).
Samtidig skifter de politiske vinde hurtigere og mere uforudsigeligt end andre steder i verden. De blaeser mellem faengsel, frihed, eksil, benådninger, likvideringer og henrettelser.
Alt sammen som kulisse til en efterhånden trekvart århundrede lang magtkamp mellem militaeret og to store politiske partier, familiedynastier og diverse militante bevaegelser.
Senest krydret med havkatten i hyttefadet i skikkelse af den forhenvaerende cricketstjerne Imran Khan og hans parti PTI (Pakistan Tehreek-e-Insaf).
Ved det seneste valg i 2018 vandt Imran Khan en jordskredssejr og blev premierminister, mens hans forgaenger Nawaz Sharif sad faengslet for korruption.
Tre lange faengselsstraffe
Khan kom til magten med militaeret i ryggen, men ragede uklar med de mest magtfulde generaler under et internt opgør i militaeret.
Han blev fjernet fra premierministerposten i april 2022 efter at have mistet sit parlamentariske flertal under nogle kontroversielle og komplekse procedurer. Siden er han gået ud og ind ad faengslet på diverse luftige anklager. Han har vaeret permanent faengslet siden august, og i sidste uge blev han med fire dages mellemrum idømt tre lange faengselsstraffe i separate sager bag lukkede døre inde i Adiala-faengslet 30 km fra hovedstaden, Islamabad.
Han fik 14 år for korruption (videresalg af officielle gaver), 10 år for at have laekket statshemmeligheder (viftede med en kopi af et kontroversielt brev fra Pakistans ambassadør i Washington) og 7 år for ulovligt aegteskab (hans nye hustru ikke lovformeligt skilt). Hustruen, Bushra Bibi, blev også dømt for to af forholdene (korruption og aegteskab) og eksudenrigsminister Shah Mahmood Qureshi for medvirken til at laekke statshemmeligheder.
Siden Khans fald har hans fjender i militaeret, domstolene og statsapparatet gennemført en systematisk kampagne for at destruere hans parti.
Khan selv er frataget retten til at opstille. Et stort antal medlemmer af partiet er faengslet eller forhindret i at stille op. Partiets websider er blevet lukket, og valgkommissionen har forbudt partiets traditionelle partilogo – et cricketbat.
Amerikansk konspiration
Partiets kandidater har vaeret tvunget til at opstille individuelt og er blevet påduttet symboler, som i mange tilfaelde har en negativ signalvaerdi. Omkring 40 pct. af befolkningen er analfabeter, og det er vigtigt at have et genkendeligt og positivt ladet logo på stemmesedlen. Partiet er også afskåret fra at deltage i kampen om de 60 mandater, der er forbeholdt kvinder.
Khan og PTI haevder, at USA står bag hans fald i en konspiration med militaeret. Baggrunden er Ukrainekrigen. På dagen for den russiske invasion befandt Imran Khan sig tilfaeldigvis på et laenge planlagt officielt besøg i Moskva, og billederne af ham og den russiske praesident, Vladimir Putin, gik verden rundt, mens de russiske tanks rullede ind i Ukraine.
I en depeche fra den pakistanske ambassadør i Washington, kort efter invasionen, truer navngivne amerikanske diplomater med, at Khan vil blive fjernet, hvis ikke han tager afstand fra Rusland og offentligt støtter Ukraine. Brevet blev i første omgang holdt hemmeligt for Khan, og da det blev laekket til ham, anklagede han USA for at forsøge at fremtvinge et regimeskift med støtte af militaeret.
USA og militaeret har blankt afvist påstanden. Alle med kendskab til sagen, inklusive hans afløser som premierminister, Shehbaz Sharif, erkender, at brevet er aegte og omstaendighederne korrekte, men afviser, at der skulle ligge en konspiration bag.
I skaerende kontrast til
Khan står Nawaz Sharif med sit parti PML-N (Pakistan Muslim League-Nawaz).
Sharif er ikke for ingenting udnaevnt til et comeback kid i pakistansk politik. Vinder han valget og udpeges til ny premierminister, bliver det fjerde gang. I 1993, 1999 og 2017 blev han fjernet før tiden, og så sent som i 2017 fik han for anden gang forbud mod nogensinde at indtage et politisk eller administrativt embede.
Tilbage efter eksil
Da Khan vandt valget i 2018, sad Sharif i faengsel. Efter 12 måneder bag tremmer lykkedes det ham at snige sig til London på en medicinsk dispensation. Her valgte han at gå i eksil. Men i oktober 2023 kom han tilbage, efter at hans faengselsstraf på 17 år var blevet parkeret i en bureaukratisk dybfryser.
Umiddelbart står kampen om magten mellem ham og Bilawal Bhutto Zardari, der forvalter Bhutto-dynastiets politiske arv i partiet PPP (Pakistan Peoples Party).
Han er søn af Benazir Bhutto og barnebarn af Zulfikar Ali Bhutto.
Indtil Khan kom til magten, har de to partier regeret Pakistan på skift på militaerets nåde – bortset fra de tre årtier, hvor militaeret selv har vaeret ved magten.
Bag den seneste skiftende politiske krigslykke står militaeret. I de seneste år aldrig synligt, men aldrig ude af billedet.
Khan kom til magten med militaerets støtte. Militaeret stod også bag hans fald. Sharif har i flere omgange krydset klinger med militaeret, men som medlem af et af Pakistans rigeste og mest indflydelsesrige dynastier har han formået at drible sig igennem labyrinterne og er nu vendt hjem i good standing.
Hvor staerke generalerne er, og hvem der virkelig traekker i trådene, er alles gaet uden for de ekstremt lukkede cirkler, der inkluderer den notoriske efterretningstjeneste ISI. Det er ikke offentlig kendt, hvor solidariteten ligger i forhold til de to gamle partier, men det vil give alvorlige rystelser, graensende til risikoen for et militaerkup, hvis Khan og hans allierede sejrer ved stemmeurnerne.
Der er som altid beskyldninger om valgsvindel, og der har vaeret de obligatoriske mord på kandidater og bombeattentater. På det punkt ligner nedtaellingen til det måske vigtigste valg i nationens historie alle de tidligere.