AEndring af organdonation kan få uønsket effekt
Patientforeninger er uenige om, hvilken effekt regeringen vil opnå med et nyt forslag om, at alle automatisk bliver registreret som organdonorer som 18-årige.
Fremover kan det kraeve et aktivt fravalg, hvis man ikke ønsker at donere organer ved sin død. I hvert fald hvis det står til regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.
»Når vi foreslår det her, så er det fordi, at vi har mere end 400 danskere, som står på venteliste til et nyt organ. Desvaerre havde vi sidste år naesten 30 dødsfald blandt folk på listen, og de dødsfald vil vi gerne undgå ved at få flere til at vaere organdonorer,« siger statsminister Mette Frederiksen (S) til DR.
Forslaget har mødt begejstring fra bl.a. Nyreforeningen, der pointerer, at 373 ud af de 442 patienter på ventelisten til et nyt organ ved indgangen til 2024 ventede på en ny nyre.
»I Nyreforeningen møder vi dagligt mennesker, der venter på en ny nyre. Mennesker, som oplever den desperation, der opstår, når man pludselig bliver placeret på livets sidelinje med en organsygdom, som har store konsekvenser for livskvaliteten. I Nyreforeningen er vi derfor meget glade for, at lederne af de tre regeringspartier vil fremsaette et beslutningsforslag i Folketinget, som betyder, at vi aendrer vores organdonationsmodel fra den nuvaerende aktive tilvalgsmodel til en aktiv fravalgsmodel,« udtaler direktør i Nyreforeningen Michael Buksti.
Det bliver bakket op af patientforeningen ”Organdonation - ja tak!”, der har kaempet i ni år for netop den sag.
»Ekstremt sjaeldent«
»En historisk milepael et nået,« lyder det i en udtalelse fra ”Organdonation - ja tak!”.
Tidligere har foreningen oplevet at få nedstemt et borgerforslag om aktivt fravalg, og derfor er den primaere bekymring nu, at »interne partipolitiske kraefter« kan saette en stopper for forslaget igen, lyder det fra Lasse Heidelbach, stifter og administrerende direktør.
Hos Lungeforeningen er indvendingen af en anden karakter.
Her pointerer formand Torben Mogensen, at forslaget kan få den modsatte effekt i forhold til ønsket om at få så mange donorer som muligt.
Hvis forslaget bliver vedtaget, skal den enkelte dansker ind efter sin 18 års fødselsdag og bekraefte sig selv som organdonor. Hvis det ikke sker, vil de pårørende skulle tage stilling til, om organerne må blive doneret. Det skriver Politiken.
I dag er det »ekstremt sjaeldent«, at de pårørende siger nej, hvis den afdøde har taget aktivt stilling til organdonation og har givet familien mulighed for at traeffe den endelige beslutning.
Men »hver fjerde siger nej, hvor der ikke er nogen registrering i donorregistret. Og det her vil betyde faerre positive tilkendegivelser i donorregistret,« siger Torben Mogensen til TV 2 og fortsaetter:
»Hvis man ikke melder sig med sin holdning, fordi man taenker, at man alligevel står i donorregistret, kan det efterfølgende give utryghed og gøre familien mere usikre.«
Ingen mirakelkur
Uanset hvad håber både Lungeforeningen og Nyreforeningen, at flere danskere melder sig som organdonorer.
»Aktivt fravalg er ikke nogen mirakelkur, og et lovforslag i sig selv betyder ikke, at vi fra det ene år til det andet får bugt med ventelisterne på et nyt organ. Men i Nyreforeningen mener vi, at en ny model for organdonation, kombineret med en styrket kommunikationsindsats om emnet, er et vigtigt skridt på vejen til at sikre, at laegerne får endnu flere organer til rådighed,« udtaler Michael Buksti.
Folketingets sundhedsudvalg bad i sommeren 2022
Det Etiske Råd om at komme med en opdateret anbefaling til organdonation.
Konklusionen var dengang, at borgerne fortsat selv bør tilvaelge ordningen.
»Retten til at bestemme over sig selv og sin egen krop er et vigtigt princip for sundhedsvaesenet. Derfor er vores anbefaling, at vi holder fast i de principper, der er i dag, sagde formand for Det Etiske Råd, Leif Vestergaard, dengang til DR.
I Folketinget er der også modstand fra De Konservative.
»Dels er der risiko for, at der er mennesker, der vaelger det fra i protest. Derudover kommer det også til at efterlade et meget stort ansvar hos de pårørende, der står tilbage. I dag oplever laegerne, at det er et kaerligt tilvalg, hvor de pårørende tager udgangspunkt i, hvad de tror den afdøde ville have ønsket. Her ligger der en anden logik bag, fordi det vil vaere noget, som man automatisk forventes at gøre,« politisk ordfører, Mette Abildgaard, til Ritzau.