DF kraever, at farlige trends på Tiktok regulereres
Efter at JyllandsPosten har bragt historier om flere farlige trends fra Tiktok, langer Dansk Folkepartis Peter Kofod ud efter digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre.
»Hvis vi ikke kan gøre noget på det her område, så er der jo ingen grund til at have en digitaliseringsminister.«
Sådan siger Dansk Folkepartis digitaliseringsordfører, Peter Kofod, om flere farlige trends, der breder sig på det sociale medie Tiktok.
Jyllands-Posten har den seneste uge bragt historier, hvor der på Tiktok blandt andet bliver delt opskrifter på syrebomber og videoer af kvaelningslege blandt skolebørn.
De to eksempler fra Tiktok forarger Dansk Folkepartis digitale ordfører:
»Det er vanvittigt. Man er som regering nødt til at tage kampen op mod Kinas trojanske hest Tiktok. Man kan ikke blive ved med at pege fingeren mod EU,« siger Peter Kofod.
Digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre (V) er ligeledes forarget over historierne.
»Jeg er rasende på Tiktok. Det er fuldstaendig vanvittigt, at børn kan blive eksponeret for den slags. Tiktok skylder en forklaring,« siger hun.
Samtidig forholder Marie Bjerre sig til kritikken fra Dansk Folkeparti.
»Vi kan ikke alene regulere techgiganterne i Danmark, når de er placeret udenfor landets graenser. Derfor er vi nødt til at stille techgiganterne til ansvar i samarbejde med EU. Det er, praecis derfor digitaliseringsministeriet er så vigtigt.«
Ministeren mener, at der kan gøres endnu mere i kampen mod techgiganternes algoritmer:
»Der skal gøres mere for at regulere algoritmer. Der skal indføres aldersverificering, og så skal tech-giganterne i højere grad kunne stilles til ansvar for det indhold, der er på deres platforme.«
Også Socialdemokratiets børneordfører, Astrid Krag, er måbende overfor de farlige trends:
»Begge disse tilfaelde er frygtelige, uanset hvem der har adgang til dem. Mediet er jo isaer populaert blandt børn og unge, og det bliver det jo bare endnu vaerre af,« siger hun.
Astrid Krag mener, at vi som samfund har et faelles ansvar:
»Som samfund, isaer i skolen, har vi et ansvar for vores børns digitale faerden på sociale medier. Det aendrer dog ikke ved, at børn stadig kan blive eksponeret for forfaerdelige ting som det her i deres fritid.«