Grundlaeggende bør alle gader i Aarhus omlaegges til cykelgader
Det ”Climateville”-scenarie, som byrådet har vedtaget, har en grøn og levende by med bilfri områder og fokus på aktiv transport som mål. Det er en flot vision, men den har ingen vaerdi, før den bliver omsat til handling.
Byrådskandidat, Alternativet Aarhus
Aarhus har gode muligheder for at blive en rigtig cykelby. Altså en by, hvor den aktive transport (cyklisme og gang) er den baerende transportform, suppleret med kollektiv trafik og gaestekørsel til biler. Det vil kraeve politisk mod og en by fyldt med cykelgader. Til gengaeld vil det løse et utal af de udfordringer, vi står med i Aarhus.
Vi har vaennet os til det igennem årtier: veje designet til biler med cykelstier i hver side, så det også (sekundaert) er muligt at cykle på straekningen.
Forestil dig, at alle gader inden for ringvejen i stedet bliver designet som cykelgader med belaegning, begrønning og farver og form, der gør det naturligt, at cyklerne kører midt på gaden som det primaere transportmiddel. Det vil stadig vaere muligt at køre i bil på cykelgaden, men kun som ”gaest” med krav til saerlig hensynsfuld kørsel, og der vil vaere tale om aerindekørsel, da der langt de fleste steder ikke vil vaere mulighed for gennemkørsel med bil.
Der vil naturligvis også vaere plads til andre typer veje, for eksempel veje målrettet kollektiv transport eller legegader forbeholdt børn. Men cykelgaden vil vaere den ”nye normal”.
Lyder det vildt? Der er mange gode grunde til, at det ikke er så vildt, som det lyder. Faktisk er det helt uden sidestykke den mest oplagte måde at udvikle infrastrukturen på. Det er billigt. Det øger borgernes sundhed og trivsel, og det løser problemer med støj, traengsel og klima.
Vi kan begynde med den nuvaerende infrastruktur i Aarhus. Hvis der er én ting, vi kan sige med sikkerhed, så er det, at den er foraeldet. Byen er ganske enkelt blevet for stor til en infrastruktur, som er ensidigt baseret på privatbilisme. Det stigende antal biler har de seneste årtier skabt stadig større trafikale og sundhedsmaessige problemer, og et andet ofte overset problem er, at mange cykelstier er blevet for små. Med udsigten til fortsat vaekst i befolkningstallet er det en bunden opgave at gentaenke infrastrukturen.
En anden bunden opgave er at gøre Aarhus fossilfri så hurtigt som overhovedet muligt. Klimakrisen bliver hele tiden mere og mere naervaerende med oversvømmelser og andre ekstreme vejrhaendelser, og der er kun én måde at begraense katastroferne på: Vi skal stoppe CO2-forureningen – altså vores brug af de fossile braendsler. I Aarhus udleder transporten mere end 600.000 tons CO2 årligt, svarende til cirka halvdelen af den samlede udledningen i hele kommunen. Transporten er dermed det suveraent største klimaproblem lokalt.
Man kan indvende, at klimaproblemet kan løses ved at omstille til elbiler, men det løser hverken de førnaevnte problemer med traengsel eller det naeste problem med støj.
I dag er der ca. 48.000 boliger i Aarhus Kommune, som er udsat for et støjniveau, der overstiger graensevaerdien for nybyggeri på 58 dB. Omkring 8.000 af disse boliger har et støjniveau over 68 dB, som er graensen for, hvornår man er staerkt støjbelastet. Til sammenligning anbefaler Verdenssundhedsorganisationen,
WHO, at støj fra vejtrafik holdes under et niveau på 53 dB.
Den nuvaerende infrastruktur udgør således et massivt sundhedsproblem i Aarhus. Det er man bevidst om i byrådet, hvor man senest har behandlet et forslag til en støjpulje, der skal bruges til øget støjafskaermning. Det er dyr ”medicin”, som vi selv skal betale – og det for at udholde en usund og foraeldet infrastruktur. Hvorfor ikke bruge pengene på at løse problemet i stedet?
Hvis danskerne cykler 10 pct. mere end i dag, vil det give over 235.000 faerre sygedage og en samfundsøkonomisk sundhedsgevinst på 2,5 mia. kr. Det viste en analyse fra Dansk Industri i 2022. Øget cyklisme er guld vaerd – både i sparede sundhedsudgifter og for virksomhederne, der sparer sygefravaer og får gladere og mere friske medarbejdere.
Cykling øger livskvaliteten, søvnkvaliteten, knoglestyrken og de kognitive funktioner. Tilsvarende mindsker det risikoen for depression, demens og en lang raekke andre sygdomme.
Cyklen giver den ultimative frihed. På en halv time kan man komme fra den ene ende af Aarhus til den anden. Med en elcykel endnu laengere. Og cykelgaderne vil give den plads og prioritering, der skal til for at gøre turen tryg og sikker.
Cykelgaderne giver også plads til, at ladcykler i større stil kan bruges til varetransport. Vi ser det allerede i København, hvor møbelbutikker udlåner ladcykler gratis til kunderne. I flere europaeiske storbyer som London, Bruxelles, Amsterdam og Rotterdam bliver ladcykler brugt til professionel varekørsel, da det er hurtigere og billigere for virksomhederne. Erfaringer viser, at et stop med en varebil tager naesten dobbelt så lang tid som med en ladcykel, så der er meget at spare.
Flere studier peger på, at mellem 50-70 pct. af al varekørsel i byerne med fordel kan varetages af ladcykler. En løsning, der ikke alene er en god forretning for virksomhederne, men som også markant reducerer luftforurening og støjforurening.
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det gør en forskel, at en gade bliver omlagt til en cykelgade, kan man tage en tur til Odense. Da Rødegårdsvej blev omlagt til cykelgade, steg antallet af cyklister på gaden med 74 pct. I den efterfølgende evaluering gav 90 pct. af cyklisterne udtryk for, at de følte sig trygge, når de cyklede på cykelgaden.
Hvis det skal lykkes at opnå høj effekt, er det afgørende, at cykel
Forestil dig, at alle gader inden for ringvejen i stedet bliver designet som cykelgader med belaegning, begrønning og farver og form, der gør det naturligt, at cyklerne kører midt på gaden som det primaere transportmiddel. BJØRN OLSEN (AL), BYRÅDSKANDIDAT
gaden bliver designet som en rigtig cykelgade med klar prioritering af cyklisterne.
En omlaegning til cykelgader vil åbne helt nye muligheder for at udvikle de grønne byrum. Turen er ikke laengere noget, der bare skal overstås, men noget, der i sig selv giver vaerdi, fordi den kan foregå igennem hyggelige gader med traeer, som tilbyder skygge, når Solen braender – og som suger regnvandet, når det kommer i hidsige regnskyl. Der bliver plads til baenke og lyst til ophold.
Med befolkningstaetheden i Aarhus er det oplagt, at vi går i gang med en målrettet omlaegning af gaderne inden for ringvejen, så Aarhus i 2030 kan fremstå som en rigtig og moderne cykelby. Det vil ovenikøbet vaere helt i tråd med det ”Climateville”-scenarie, som byrådet har vedtaget, hvor målsaetningen er en grøn, levende by med bilfri områder og fokus på aktiv transport.
Climateville-scenariet er en flot vision, men den har ingen vaerdi, før den bliver omsat til handling.
Der findes efterhånden rigtig mange gode eksempler på cykelgader og begrønning fra de europaeiske storbyer, som er gået i gang med at udvikle infrastrukturen. De kan bruges som inspiration sammen med inddragelse af borgerne, så man lokalt kan vaere med til at bestemme, hvordan ens gade skal se ud. Inddragelsen er afgørende, ligesom det er vigtigt at lytte til evalueringen og give mulighed for at aendre en omlaegning. Borgerne skal kunne føle sig trygge ved, at der er en vej tilbage, i tilfaelde af at det ikke fungerer som ønsket.
Omlaegning til cykelgader vil vaere langt det billigste, sundeste, mest miljøvenlige og mest klimavenlige tiltag. Det kan bidrage massivt til, at Aarhus kan blive fossilfri i 2030, samtidig med at vi gør byen mere attraktiv at faerdes i. Og vel at maerke uden at mennesker med handicap, gangbesvaerede, folk, der skal flytte, eller andre bliver forhindret i at benytte en bil, når det virkelig er nødvendigt.
Det er økonomisk, socialt og miljømaessigt det ansvarlige valg.