196.000 pendlere får flere penge naeste år
De naeste fire år vil pendlere i 25 yderkommuner og på 10 småøer få et ekstra kørselsfradrag med en kontant vaerdi på i alt 520 mio. kr.
Efter et langt tilløb har Folketinget nu stemt ja til et ekstraordinaert fradrag til 196.000 pendlere rundtom i landet.
Fradraget, der sikrer pendlere i 25 yderkommuner og indbyggere på 10 småøer i alt 520 mio. kr. over de kommende fire år, blev stemt hjem på mindre end et minut.
»Der er ikke stillet aendringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfaeldet, går vi til afstemning,« lød det fra Søren Gade (V), da Folketingets formand satte lovforslaget bag den kontante håndsraekning til de udvalgte pendlere til afstemning i folketingssalen.
Blandt de fremmødte stemte 100 for, ingen imod, mens Enhedslistens fem folkevalgte i salen hverken trykkede på den røde eller grønne afstemningsknap.
Med afstemningen saetter SVM-regeringen handling bag den del af finanslovsaftalen for 2024, der handler om at give et »forhøjet befordringsfradrag til danskere i yderkommuner, der pendler til og fra arbejde«.
»Det foreslås at forhøje befordringsfradraget for pendlere, der bor i yderkommuner og på visse småøer, så pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner eller 10 småøer, vil få beregnet befordringsfradraget med den af Skatterådet fastsatte kilometertakst med tillaeg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af denne takst for befordring over 24 km for indkomstårene 20242027,« forklarede skatteminister Jeppe Bruus (S), da han fremsatte lovforslaget kort før jul.
I kroner og øre betyder de nye regler, at omfattede pendlere i 2024 får forhøjet det høje kørselsfradrag fra 2,23 kr. til 2,47 kr.
Mobiliteten styrkes
Den kontante betydning for de kommende år afhaenger af de årlige satser for befordringsfradraget, som Skatterådet typisk fastsaetter i november for det efterfølgende år.
SVM-regeringen forklarer de ekstra millioner til pendlere i udvalgte yderområder af Danmark med et ønske om at »styrke mobiliteten i yderkommunerne og på visse småøer og derved sikre et sammenhaengende Danmark i geografisk balance«.
Men den forklaring køber revisionsselskabet BDO ikke.
»Det er naeppe den her type lovgivning, der får folk til at bosaette sig i yderområderne,« har Henning Boye Hansen, chefkonsulent i BDO, tidligere udtalt til Finans.
Meldingen tager afsaet i, at en pendler, som 210 dage om året pendler i alt 140 kilometer fra Hirtshals til Aalborg og hjem igen, vil få ekstra 5.840 kr. i kørselsfradrag. Skattevaerdien – det kontante udbytte af fradraget – er imidlertid på blot 1.518 kr. svarende til ekstra 127 kr. om måneden.
Samtidig peger BDO’s skatteekspert på, at såfremt målet fra politisk hold er at belønne pendlere, som kører langt, må det vel gaelde alle, uanset hvilken af landets 98 kommuner de bor i.
Trods kritikken er lovforslaget nu vedtaget, og dermed kan 196.000 pendlere i de 25 yderkommuner Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Laesø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, AErø og Aabenraa sammen med pendlere på Bågø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Årø i 2024 se frem til at få ekstra 130 mio. kr. i kørselsfradrag.
Ifølge tal fra Skatteministeriet gør knap 1,2 mio. danskere brug af kørselsfradraget. I 2021 trak pendlerne i samlet flok 17,7 mia. kr. fra i skat.
Det er naeppe den her type lovgivning, der får folk til at bosaette sig i yderområderne. HENNING BOYE HANSEN, CHEFKONSULENT I BDO