Igen ødelaegges byen af et nyt højhus
forholdsvis få storslåede byplankvaliteter og de få der er bliver smadret af højhuse, som byrådet med borgmesteren i spidsen hensynsløst tillader.
For godt 10 år siden vedtog byrådet dog, at man ville bevare den symmetriakse, der er på Stadion Allé mellem Aarhus Stadion og Sankt Lukas Kirken og som nok er landets flotteste og laengste. Men allerede i 2016 faerdiggjordes højhuset Ceres Panorama så det - set fra stadion - rejste sig lige ved siden af Lukas Kirkens tårn og således smadrede den udsigtsakse, som man ville bevare.
Selvom den davaerende stadsarkitekt bagefter aergrede sig meget over dette, er byens stadsarkitekt ikke meget andet end en gallionsfigur og byrådet er rablende ligeglad med ødelaeggelserne. Byrådet forekommer endog at ville vaere grundige i deres ødelaeggelser og derfor har byrådet tilladt endnu et højhus og det er nu opført i It-byen på hjørnet af Åbogade og Hensingforsgade og når man nu ser fra stadion mod Lukas Kirkens tårn, så ser man ikke bare tidligere naevnte ceres Panorama tårne sig op på siden af kirketårnet. Nu tårner det nye højhus sig op over Ceres Panorama. Den flotte aksiale udsigt mod Lukas Kirken er nu totalt ødelagt, selvom højhuset ligger 4 km laengere mod nord og det viser netop, hvor langt højhuses ødelaeggende gener raekker.
Jeg og rigtig mange af byens borgere er så kede af, at Aarhus by ødelaegges af de mange højhuse. Det er blevet udtrykt i mange laeserbreve og andre protester og bekymringen deles af den verdensberømte byplanlaegger Jan Gehl. Alligevel fortsaetter byrådet ødelaeggelsen af byen med mere højhusbyggeri.
Hvornår standser det?