Løkke: Trumps meldinger om Nato øger presset for at styrke Europas forsvar
En voksende militaer trussel fra Rusland og et muligt comeback til en langt mere velforberedt Donald Trump i Det Hvide Hus saetter Europa under voldsomt pres, og begge udfordringer fører samme uafvendelige sted hen, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmu
På allernaermeste hold har Lars Løkke Rasmussen i sin tid som statsminister oplevet Donald Trump overfuse europaeiske allierede for at betale for lidt til forsvaret og hørt den tidligere amerikanske praesident så alvorlig tvivl om USA’s støtte til Nato.
Derfor er der ifølge den danske udenrigsminister grund til at tage det alvorligt og forberede europaeiske modtraek, når Trump midt under en krig i Europa genopliver truslerne mod europaeiske Nato-allierede og skaber fornyet usikkerhed om den transatlantiske alliance.
»Selv om det kan vaere svaert, skal man tage Trump alvorligt. Det har jeg jo selv lagt ryg til i de år, hvor jeg havde en direkte kontakt med ham,« siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et interview med Jyllands-Posten.
Det har rystet Europa, at Trump for nylig under et vaelgermøde meddelte, at han efter et muligt comeback som praesident ikke vil forsvare Nato-lande, som bruger for lidt på militaeret, og endnu mere opsigtsvaekkende opfordrede Rusland til »at gøre, hvad helvede de vil« ved de lande.
»Lige praecis de Trump-citater oplever jeg ikke som udtryk for nogen udvikling på nogen som helst måder,« lyder det indledende og lidt varsomt fra Løkke Rasmussen, som herefter tilføjer:
»Jeg kan jo ikke få det til at gå vaek, uanset hvilke bandeord jeg måtte bruge om Trumps udsagn.«
Hård kritik fra allierede
Andre europaeiske ledere har vaeret endnu mere markante i deres kritik. Natos generalsekretaer, Jens Stoltenberg, betegnede Trumps meldinger som »undergravende« for alliancens sikkerhed, mens den tyske kansler, Olaf Scholz, kaldte det »uansvarligt og farligt« at så tvivl om Natos grundlaeggende musketered om, at et angreb på ét Nato-land er et angreb på alle.
Det var under et Nato-topmøde i 2018, at en frustreret Lars Løkke Rasmussen som davaerende statsminister fik nok, da Trump med en liste i hånden skaeldte landene ud ét for ét og kraevede flere penge til forsvar. Løkke gjorde det klart over for den tidligere amerikanske praesident, at Danmark havde betalt den højeste pris med mange døde soldater, som kaempede ved USA’s side i Afghanistan og Irak.
Danmark fik også Trumps vrede og uforudsigelighed at føle, da han i 2019 med under to ugers varsel aflyste et dansk statsbesøg, fordi statsminister Mette Frederiksen
(S) afviste at saelge Grønland til USA.
Lige siden har danske ministre vaeret ekstremt påpasselige med at kritisere Trump, som er storfavorit til at blive Republikanernes
praesidentkandidat ved valget i november. USA har siden Anden Verdenskrig vaeret Danmarks taetteste allierede og vigtigste sikkerhedsgaranti, og derfor undlader danske ministre normalt at kommentere praesidentkandidaterne i USA.
Men Trump er et saertilfaelde og en udfordring, som gør det svaert at opretholde total radiotavshed.
»Udtalelserne fra Trump skaerper behovet for at gøre noget, som vi allerede er i gang med, og som vi måske har opdaget lidt for sent, nemlig at få mere styr på vores egen sikkerhed i Danmark og i Europa,« siger Lars Løkke Rasmussen.
Siden den russiske invasion i Ukraine har de fleste europaeiske lande igangsat en omfattende militaer oprustning. Men flere lever endnu ikke op til Nato-kravet om, at alle skal bruge mindst 2 pct. af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar, hvilket er en af grundene til Trumps udfald. Danmark er lige kravlet over målstregen, men kun ved at medregne dele af milliardstøtten til Ukraine.
Vil udskifte 50.000 personer
Iagttagere og diplomater advarer om, at udfordringen med Trump vil blive langt svaerere at håndtere efter et muligt genvalg. Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton har i flere interviews sagt, at han føler sig overbevist om, at Trump vil forsøge at få USA ud af Nato.
Under sin første embedsperiode fra 2017 til 2021 var Trump omgivet af en raekke ansvarlige personer i administrationen, som kunne afvaerge de vaerste skridt. Men angiveligt har Trump planer om at udskifte helt op mod 50.000 personer i den amerikanske administration.
Lars Løkkes egen oplevelse fra dengang var også, at ansvarlige amerikanske ministre som f.eks. forsvarsminister Jim Mattis »gjorde alt, hvad de kunne, for ligesom at korrigere linjen«, som Trump lagde.
»Her tror jeg, at man vil opleve en Trump, som er mere velforberedt, og det er jo i denne kontekst ikke nødvendigvis positivt.«
Europa er nødt til at tage udfordringen meget alvorligt, så man med klare tal og større forsvarsbudgetter kan afvaerge Trumps angreb.
»Jeg ved erfaringsmaessigt, at det er et uomgaengeligt og nødvendigt argument, også overfor en potentiel amerikansk praesident Trump, hvis man skal fastholde amerikanernes engagement. Jeg har mødt Trump mange gange nok til at vide, at tallene overbeviser.«
Tror du, at Trump som praesident vil acceptere, at Danmarks forsvarsbudget er kommet op på 2 pct. af bnp ved at medregne Ukraine-støtten?
»Nu er det jo ikke et enkelt medlem af Nato-alliancen, der afgør, hvordan man opgør byrdefordelingen. I øvrigt er det ikke en dansk ambition, at vi over laengere tid skal nå vores 2 pct.-målsaetning ved at sende våben til Ukraine. Ambitionen er at bygge det danske forsvar op, så det kan leve op til Nato-målet og samtidig endnu vigtigere leve op til Natos såkaldte styrkemål.«
På linje med statsministeren og forsvarsministeren vil Løkke ikke udelukke, at det danske forsvarsbudget skal endnu højere op.
»Den bedste investering, vi kan foretage nu, er i Ukraines sikkerhed, samtidig med at vi så bygger op selv.«
Flere Nato-lande har advaret om risikoen for, at Putin misforstår Trumps meldinger og tror, at USA ikke laengere vil beskytte Europa. Anser du det som en risiko?
»Det er en interessant akademisk diskussion, men jeg kan jo ikke få det til at gå vaek, uanset hvilke bandeord jeg måtte bruge om Trumps udsagn. Jeg kan heller ikke stemme ved det amerikanske valg eller blande mig og er nødt til at forholde mig til det. Den bedste måde at få Putin til at taenke anderledes er ved at feje for egen dør og investere mere i vores sikkerhed.«
»Selv en blind kan se forskel«
Og uanset hvem der vinder praesidentvalget i USA, er Europa nødt til at tage et større ansvar i en verden, hvor både de økonomiske vaekstcentre og USA’s fokus i sikkerhedspolitikken flytter sig mod Kina og Stillehavet.
»Selv en blind kan jo se forskel på de to praesidentkandidater og deres tilgang også til det internationale samarbejde og det transatlantiske samarbejde. Men helt uagtet det må man også forholde sig til, at der også er noget strukturelt nedenunder, som ikke er personafhaengigt,« siger Lars Løkke Rasmussen.
Ifølge Løkke undergår den amerikanske befolkning en enorm demografisk forandring, hvor den overvaegt af folk fra Europa, der var i det gamle Amerika, allerede er vaek.
»Det er en underliggende strukturel forandring, som man er nødt til at forholde sig til. Forandringen er tydelig – også for de tunghøre – når man laegger øre til Trump.«
I december vedtog Kongressen i USA en lov, der forhindrer, at en praesident egenhaendigt kan traekke USA ud af Nato, men det forhindrer ikke, at Trump efter et genvalg som øverstbefalende for de amerikanske styrker kan bruge andre metoder til at svaekke alliancen f.eks. ved at traekke tropper hjem fra Europa.
Den danske udenrigsminister tillader sig dog at bevare »en eller anden form for optimisme«, fordi der i USA generelt er en bred støtte til Nato.
»Personligt er jeg ikke i tvivl om, at den transatlantiske alliance, som jo også er traktatbunden, holder, uanset hvem der sidder i Det Hvide Hus.«
Ukraines forsvar under pres
Frygten for, at USA vender ryggen til Europa, kommer samtidig med en voksende trussel fra Rusland, der har omstillet sig til en krigsøkonomi. Flere europaeiske lande advarer om risiko for krig og forbereder sig på det.
Samtidig er situationen i Ukraine lige nu kritisk, fordi landet er nødt til at spare på ammunitionen, hvilket har givet Rusland plads til mindre fremrykninger, advarer Lars Løkke Rasmussen:
»Det er ikke ukrainernes forsvarsvilje, der er under pres, men derimod deres forsvarsevne, fordi vi ikke har leveret tilstraekkeligt.«
Lars Løkke Rasmussen kritiserer bl.a., at EU ikke har levet op til løfterne om at levere mindst 1 million artillerigranater inden marts. Kun omkring halvdelen er nået frem.
»Det er slet ikke godt nok. Det handler om at forstå dybden af den trussel, som vi står overfor. Det er ikke nok bare at tømme vores egne lagre og sende det afsted. Europa skal simpelthen omstille sig til et nyt trusselsbillede, hvilket også betyder, at den europaeiske forsvarskapacitet skal øges og udbygges,« siger Lars Løkke Rasmussen.
Torsdag praesenterede den danske regering en ny militaer støttepakke til Ukraine på ca. 1,7 mia. kr. Den indeholder bl.a. artillerigranater.Dermed har Danmark ifølge Forsvarsministeriets hjemmeside indtil videre brugt 33,3 mia. kr. på militaerstøtte til Ukraine.
Samtidig har Danmark indgået en 10 år lang aftale med Ukraine om et sikkerhedstilsagn.
Ifølge Lars Løkke Rasmussen handler aftalen om »at binde sig til masten«, så politikerne forpligtiges til at fortsaette støtten. Samtidig skal tilsagnet kommunikere til danskerne, at krigen og behovet for støtte »ikke er noget, der går vaek i morgen«, og at det i høj grad også handler om at beskytte os selv.
»Den allerbedste måde at afvaerge truslen fra Rusland er kontinuerlig støtte til Ukraine, og det er jo også derfor, at vi intensivt har forhandlet med Ukraine om et sikkerhedstilsagn,« siger han.
Voksende russisk trussel
Ifølge Lars Løkke Rasmussen forsøger den russiske praesident, Vladimir Putin, konstant at teste sammenhaengskraften i Nato og EU, og han ser på situationen med stor alvor.
»Man kan ikke udelukke, at en Putin med fornyet selvtillid – efter at have slået sin største rival ihjel og en forventet valgsejr til ham selv i marts – vil teste Nato. Der er ikke nogen, som forestiller sig et decideret angreb mod et Nato-land, men der er jo andre frontlinje-nationer som Moldova og Georgien og en risiko for andre provokationer,« siger han.
Lars Løkke Rasmussen mener dog ikke, at den enkelte dansker skal gå rundt og bekymre sig om krig.
»Jeg synes, situationen kalder på aerlighed og alvor, men ikke på panik,« siger Løkke og peger på, at han selv kommer fra en generation, som voksede op under Den Kolde Krig med en Berlinmur, et delt Europa og en alvorlig atomtrussel. Det er begivenheder, som mange af nutidens yngre politikere kun har laest om.
»Der var også en alvorlig trussel dengang, men det var jo ikke sådan, at jeg gik rundt i hele min ungdom med en daglig frygt for, hvad der nu skulle blive af det hele.«