Frederiksens nye forsvarsregning møder skepsis på Christiansborg
Sidste år fik Forsvaret 155 mia. kr. Det er ikke nok, mener regeringen. Men så er der vel ikke råd til skattelettelser, lyder den forundrede reaktion over Mette Frederiksens melding.
Under de to års krig i Ukraine har der vaeret bred opbakning i Folketinget til oprustning. Men efter at statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag slog fast, at Forsvaret får brug for endnu flere penge, fornemmes skeptiske toner på Christiansborg.
Alvoren var stor, da Frederiksen torsdag mødte pressen på Marienborg.
»Man kan ikke blive ved at laegge til grund – hvad nogen måske har gjort gennem i hvert fald krigens første stykke tid – at det her primaert var et spørgsmål omkring Ukraine. Vi må forvente yderligere øget russisk aggression,« sagde statsministeren og advarede om, at »hvis ikke vi handler nu, hvis ikke vi står sammen, så står Ukraine heller ikke, og så står Europa potentielt ikke«.
Danmark har handlet. Sidste år med et forsvarsforlig til 155 mia. kr. for perioden 2024-33. Men det er åbenbart ikke nok.
»Med en investering på 155 mia. kr. laegger vi op til et historisk løft af Forsvaret. Men vi kan allerede nu sige, at vi forventer, at vi får brug for mere,« sagde Mette Frederiksen på et pressemøde torsdag og tilføjede:
»Jeg vil gerne sige direkte til jer i dag, at det bliver dyrt, det, vi står over for. Men friheden kommer med en pris. Og jeg er selv af den overbevisning, at vi er ved begyndelsen af en ny aera. Hvor det, der har vaeret gaeldende i både dansk og europaeisk forsvar i tre årtier, er slut.«
Foruden forsvarsforliget har Danmark etableret Ukrainefonden til at finansiere militaere bidrag til Ukraine. Den er på 60 mia. kr. til perioden 2023-28.
»Den kører frem til 2028. Men som tingene står nu, så mener jeg, at vi allerede nu bør sige til danskerne, at selvom vi lige har indgået et historisk stort forsvarsforlig, så er det vores forventning, at vi kommer til at skulle bruge flere penge på dansk forsvar og på dansk sikkerhed. Og det bliver dyrt, det her. Så vi kigger ind i, så langt mit øje i hvert fald raekker, at skulle bruge flere penge på det,« sagde Frederiksen.
Hun afviste at konkretisere, hvor dyrt det bliver.
»Det ved vi ikke. Det er der ikke nogen, der ved endnu. Men markant mere. Og dermed skal vi begynde at indstille os på, at det her jo også kan komme til at betyde prioriteringer. At så er der noget andet, vi ikke kan,« sagde statsministeren.
Forsvar eller skattelettelser
Netop prioriteringer interesserer forligspartiet SF sig for.
Forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen understreger klar støtte fra SF til Ukraines kamp mod Rusland, men det er ikke det samme, som at SVM-regeringen uden videre kan regne med militaere blankocheck fra venstrefløjen.
»Hvis det handler om at bruge penge ud over den årraekke, vi har aftalt, så er vi selvfølgelig villige til at se på det. Men statsministeren må saette beløb på. Det må basere sig på kaelderkolde analyser og ikke overbudspolitik, fordi man gerne vil slynge et eller andet ud,« siger hun.
»Så må vi snakke om, hvad der konkret er behov for. Men man kan ikke bare stå som statsminister og smide dessiner ud. Hun må indkalde til forhandlinger, og så er man da nødt til at tale om, hvordan det skal finansieres. Hvis sikkerhedssituationen kraever det, så vil vi gerne vaere med til at finde de penge. Men så synes vi ikke, der er plads til skattelettelser,« siger Anne Valentina Berthelsen.
Det sikkerhedspolitiske miljø har øjnene stift rettet mod Natos topmøde i Washington til juli, hvor der i lyset af Ruslands ageren ventes et nyt opgør om, hvorvidt medlemmerne skal haeve målet for deres forsvarsudgifter til mere end de nuvaerende 2 pct. af bnp.
Men hvis Mette Frederiksen med sine nye udtalelser har tanke på at komme foran den beslutning, har hverken De Radikale eller Liberal Alliance lyst til følge med.
»Jeg føler mig bundet af Nato-målet om de 2 pct. Hvis der så bliver truffet en beslutning i Nato om, at vi f.eks. i 2028 skal nå 2,5 pct., så vil det vaere vores helt klare politik, at Danmark skal efterleve det,« siger forsvarsordfører Carsten Bach (LA).
»Jeg synes ikke, det er nødvendigt at haeve, hvor mange pct. af vores bnp vi bruger på Forsvaret, før Nato siger, at det skal vi,« siger forsvarsordfører Christian Friis Bach (R).
»Vi mener ikke umiddelbart, at vi skal have samlet flere penge i forligsperioden. Men vi ser meget gerne på at fremrykke investeringer i Forsvaret,« siger han og fortsaetter:
»Vi kan jo håbe, at der bliver fred i Europa. At sikkerhedssituationen bliver en helt anden. At Putin er vaek. Det er det scenarium, vi håber og tror på, isaer hvis vi fremrykker nogle investeringer. Men omvendt vil jeg ikke udelukke, at situationen kan blive vaerre, og vi bliver nødt til at bruge flere penge i perioden.«
Regeringen offentliggjorde torsdag Danmarks 15. militaere donationspakke til Ukraine. Den omfatter artilleriammunition, luftforsvar, minerydning og droner til 1,7 mia. kr.
Samtidig oplyste regeringen, at Danmark har indgået en politisk aftale med Ukraine om det »sikkerhedstilsagn«, der blev lanceret på Nato-topmødet i 2023. Aftalen forpligter Danmark til at støtte Ukraine militaert, med genopbygning og reformarbejde de kommende 10 år.
Jeg synes ikke, det er nødvendigt at haeve, hvor mange pct. af vores bnp vi bruger på Forsvaret, før Nato siger, at det skal vi. CHRISTIAN FRIIS BACH (R), FORSVARSORDFØRER