Vrede landmaend lader traktoren stå
Flere danske landmaend har i den seneste tid udtrykt stor utilfredshed ved udsigterne til, at deres erhverv i fremtiden vil blive pålagt en CO2afgift. Trusler om vejblokader og demonstrationer i København synes dog nu at vaere forduftet.
Vi kan ikke som det eneste land i EU og i verden have en skat på fødevareproduktionen. Det er da fuldstaendig urimeligt. JENS PETER AGGESEN, FORMAND FOR AGERSKOVGRUPPEN
Hvis der lige pludselig holder tusind traktorer ude på Slotspladsen, vil jeg gerne give kaffe op i gruppevaerelset. PETER KOFOD (DF), LANDBRUGSOG FISKERIORDFØRER
»Vi er klar til at aktionere og rulle mod København med hundredvis af traktorer fra hele landet for at protestere.«
Sådan har tonen indtil nu lydt fra Jens Peter Aggesen, formand for den landsdaekkende gruppe af landmaend kaldet Agerskovgruppen.
Han og resten af Agerskovgruppen har laenge truet med aktioner og barrikader, hvis der blev gjort alvor af en CO2afgift for landbruget.
Onsdag fremlagde ekspertgruppen Svarer-udvalget med professor i økonomi Michael Svarer i spidsen sin endelige rapport, der kom med tre bud på, hvordan en CO2afgift i landbruget kunne se ud.
Det ser dog ikke ud til, at landmaendene vil gøre alvor af deres trusler, for selvom »der er benzin på tanken og luft i daekkene«, lader de traktorerne stå.
For nu.
Jens Peter Aggesen blev skuffet, da han hørte de tre forslag på en CO2-afgift for landbruget blive fremlagt onsdag.
For ham giver Danmarks enegang med en landbrugsafgift ingen mening.
»Vi kan ikke som det eneste land i EU og i verden have en skat på fødevareproduktionen. Det er da fuldstaendig urimeligt,« siger han.
I 2022 blev industrien pålagt at skulle betale en CO2-afgift, men det kan ikke sammenlignes med landbruget, mener Jens Peter Aggesen. I hans optik er det markant nemmere for industrivirksomheder at købe klimakreditter og på andre måder kompensere sig fra deres udledninger, end det vil vaere for landbruget.
1.000 utilfredse landmaend
Laenge har han og andre prominente stemmer i landbruget råbt op om, at en demonstration var lige rundt om hjørnet. Nøglen var sat i traktoren. De var klar til at saette kurs mod København.
Men på trods af fyldte tanke og luftige daek nedtoner Jens Peter Aggesen alligevel den umiddelbare fare for, at indbyggerne i hovedstaden ikke kan komme hjem eller på arbejde på grund af barrikader af traktorer.
Landmaendene afventer nemlig det naeste led i processen, hvor et udvalg – den grønne trepart – kommer med sin vurdering af forslagene.
Så der ligger ikke nogen plan om at lave en aktion nu?
»Nej, men det kan vi hurtigt lave. Landmaend er hurtige til at rykke ud,« siger Jens
Peter Aggesen og understreger, at han nemt ville kunne samle 1.000 landmaend til en lovlig protest.
Krig eller kaerlighed
På Christiansborg er der delte holdninger om, hvorvidt en CO2-afgift i landbruget er den rigtige måde at nå 70 pct.målsaetningen for 2030.
Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, kalder det »tudetosset« at indføre en afgift, der som konsekvens vil tvinge tusindvis af landmaend til at lukke deres landbrug, som alle tre modeller laegger op til.
Alligevel mener hun ikke, at det er tid til demonstrationer og barrikader.
»Du kommer ikke til at se mig kørende ind i København på en traktor for at blokere vejene. Vi går den parlamentariske vej,« siger hun.
Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, går på sine sociale medier direkte i rette med Inger Støjberg, som onsdag kaldte klimaafgiften en »krigserklaering mod landbruget«.
Han kalder de tre fremlagte modeller for en »kaerlighedserklaering til vores klima og danske natur«.
Pelle Dragsted mener, at højrefløjen maler et skraemmebillede af konsekvenserne ved, at landbruget skal betale en CO2-afgift.
Hos Dansk Folkepartis landbrugs- og fiskeriordfører, Peter Kofod, er det heller ikke den aktivistiske retning, han mener, landmaendene bør gå. Men han åbner alligevel døren på klem for landmaendene, hvis de beslutter sig for at slå vejen forbi Christiansborg.
»Hvis der lige pludselig holder tusind traktorer ude på Slotspladsen, vil jeg gerne give kaffe op i gruppevaerelset,« siger han.
Han forstår godt landmaendenes frustrationer og mener heller ikke, at en CO2afgift er positivt for dansk landbrug.
»Det er jo i virkeligheden tre shots, hvor jeg ikke har lyst til at drikke nogen af dem,« siger han om de tre modeller.
Økonomiminister fra Venstre Stephanie Lose ville på et pressemøde onsdag ikke kommentere på, hvilken model regeringen eller Venstre synes er mest optimal. I stedet understregede hun flere gange, at det videre arbejde nu tilfalder den grønne trepart, som skal finde »langsigtede og vaerdifulde løsninger«, så det ikke ender med en afvikling af dansk landbrug.
Stephanie Lose ser ingen grund til store traktor-demonstrationer lige nu og opfordrer i stedet landmaendene til at søge dialog med politikerne.
»Jeg anerkender, at hvis det er det, man vil gøre, er det en rettighed, man måtte have ligesom så mange andre, at man kan demonstrere og udtrykke sine holdninger inden for de rammer, der nu er for det,« siger Stephanie Lose, som dog selv oplever, at der er stor villighed blandt landmaendene til at indgå i en mere civiliseret samtale om afgiften.