Hvad skal Onkel Rejes odør af bøvser og bandeord i børnenes MGP?
Efter trusler og sygemelding er Onkel Reje tilbage med ny tv-serie og ny plade. Lørdag er han vaert i børnenes MGP.
Onkel Reje som vaert i MGP? Det er noget af et modsaetningsforhold. Bevares, begge dele henvender sig til børn, men på meget forskellige måder. Onkel Rejes odør af bøvser og bandeord kan umiddelbart virke malplaceret i sangkonkurrencens strømlinede univers med pastelfarvet pynt og velproducerede popsange.
»Ja, det kan virke lidt maerkeligt,« medgiver Mads Geertsen, den 54-årige mand, som i mere end 10 år har lagt krop og stemme til den folkekaere figur Onkel Reje.
»Jeg var ikke ligefrem fan af MGP, og da jeg blev tilbudt vaertstjansen, gik jeg da også rundt og kløede mig lidt i nakken. Det er et prestigefyldt job, men det flugter ikke saerlig godt med det, som Onkel Reje normalt praediker. MGP er en maskine, der bare kører, det meste er, som det plejer at vaere, og Onkel Reje lever af at raekke sin fedtede finger i vejret og spørge, hvorfor dit og dat egentlig skal vaere på en bestemt måde.«
At Onkel Reje alligevel agerer vaert sammen med Jonas Madsen lørdag aften, skyldes udfaldet af en slags lønforhandling, forklarer Mads Geertsen.
»Bare rolig, Onkel Reje går ikke ind og aendrer i sangene, men det var et krav fra hans side, at han fik lov til at spille et heavy-nummer. Der skal vaere noget gang i den, hvis Onkel Reje skal vaere med. For ham er det ikke nok at stå og klappe deltagerne på skulderen og fortaelle dem, hvor gode de er.«
»Det klør i min røv«
Onkel Reje er alle steder i øjeblikket. Figuren er aktuel i den nye DR-programserie ”Onkel Reje og Galaksens Helte”, som netop har kastet lydsporet ”Galaktisk folkemusik” af sig.
Vinylpladen er udstyret med en såkaldt foraeldre-advarsel:
»Voksne må kun lytte i selskab med børn.« Måske giver det sig selv. Det er nok ikke alle voksne, som frivilligt vil laegge øre til sange som ”Dø lord lorte lort”, en titel, som leder tankerne hen på tidligere Reje-hits som ”Det klør i min røv”.
I den sang lyder teksten således:
Det klør i min røv
Det klør i min røv
Jeg har bør-bør-børneorm så det klør i min røv
Mads Geertsen smiler.
»De, der har prøvet af have børneorm, ved udmaerket, hvordan det føles. Det klør i røven. Ikke i endetarmen. Og lad os lige holde fast i, at der er tale om komik. Hvis man tager alle de sjove ord ud, så er der ikke meget sjov i det. Hele projektet handler faktisk om at bevare alle de fraekke ord og handlinger, man ellers ville pille ud for ikke at støde nogen. For hvorfor tage det ud? Ingen er døde af at se fjernsyn. Ingen har fået kraeft at at høre 100 bandeord.«
Onkel Reje stikker hånden i en kødhakker, for hvordan mon fars af menneskekød smager?
»Ja, Onkel Reje dummer sig meget, men det er netop pointen. Jeg vil gerne laere børnene at grine af sig selv og dermed acceptere, at ingen af os er ufejlbarlige,« siger Mads Geertsen, som ikke nøjes med lemlaestelse; flere af figurerne i hans børneunivers må også lade livet undervejs.
»Døden er lige så sikker som puberteten. Vi skal alle samme vej, og ved at behandle døden med humor er Onkel Reje med til at aftabuisere den skaebne, som vi alle lider på et eller andet tidspunkt. Børnene må gerne få et sug i maven, når de ser Onkel Reje i fjernsynet. Det gør det jo også, når de tager rutschebanen i Tivoli. Børn har brug for modstand. Det mener jeg virkelig. De skal have en rygrad, som ikke knaekker ude i virkeligheden. Hvis ikke man støder på noget af det svaere som barn, så får man et chok, når man vokser op og opdager, hvor grum tilvaerelsen også er.«
Onkel Rejes popularitet er vokset støt igennem figurens mere end 10 år på skaermen, og det har Mads Geertsen selv en forklaring på.
»Onkel Reje udvikler sig konstant, han er ikke statisk som Gurli Gris. Han er en staerk stemme, fordi jeg hele vejen igennem har fået lov til at bestemme over ham. Det er et meget autonomt projekt. DR har stort set ikke flyttet et komma i mine idéer. Man har valgt at følge min skaeve hjerne, og derfor fremstår projektet helt ufortyndet. Det kan man ikke sige om ret mange andre kulturtilbud. Et eksempel: Man viser normalt ikke alkohol i børnefjernsyn, men i de nye afsnit om Onkel Reje bliver de gamle – i bedste Peter Brixtofte-stil – tilbudt alkohol, så de kan få nogle flere minder, der kan omdannes til energi. Hvis ikke jeg måtte vise alkohol, ville jeg ikke kunne vise et retvisende billede af vores kultur.«
Børn har brug for modstand. Det mener jeg virkelig.
En pagt med det onde
Men ikke alle foraeldre er lige begejstrede. Allerede i 2018 brokkede tv-seere sig over, at Onkel Reje foretrak slik over grøntsager og naegtede at gå i bad, hvorfor han var et dårligt forbillede.
Året efter optrådte Onkel Reje med en rocksang, som er blevet beskyldt for at vaere satanisk. Steen Skovsgaard, tidligere biskop i Lolland-Falster Stift, udtalte, at Onkel Reje laerte børn, »at en pagt med det onde er lig med succes, og det er totalt afsporet«.
Mads Geertsen ser traet ud.
»Det med satanismen var en meget lille del i en udsendelsesraekke om heavy metal. Men jeg havde vaeret totalt tonedøv, hvis ikke jeg havde taget det aspekt med i fortaellingen, som i øvrigt handler om kammeratskab i et heavyband, hvor man ønsker at vinde heavy-MGP og blive berømte. Det er en kommentar til dem, som leder efter lykken i realityshows som Paradise Hotel.«
Man kan mene, at Onkel Reje i nogen udstraekning lever af modstanden.
»Ja, hvis det skal gibbe i folk, så skal man sige bøh, og det er ikke alle, der kan tåle sådan et bøh. Jeg vil dog hellere have, at folk bliver skraemt vaek af et bøh, end at de keder sig,« siger Mads Geertsen, som ikke mener, at Onkel Reje – generelt set – er blevet misforstået.
»Men de få, som – som mere eller mindre bevidst – har misforstået ham, har larmet rigtig meget.«
Falske beskyldninger
Ovenstående skepsis er ingenting i forhold til de voldsomme beskyldninger og trusler, som sidste år vaeltede ned over Mads Geertsen, hvorefter han valgte at sygemelde sig og aflyse arrangementer og koncerter på ubestemt tid.
DR har ikke ønsket at specificere, hvad de enkelte trusler konkret har handlet om. Men på sociale medier er Onkel Reje blevet kritiseret for at optraede i g-streng og bh og dermed kraenke børns blufaerdighed. På samme platforme er han blevet beskyldt for både satanisme og paedofili.
»Angrebene er sket med nogle meget, meget voldsomme falske beskyldninger og trusler mod Onkel Reje og Mads, som ikke har rod i virkeligheden overhovedet,« lød det fra Morten Skov Hansen, chef for afdelingen Børn og Unge i DR, i begyndelsen af maj sidste år.
Et demokratisk problem
»Historier skal vaere frie, og det skal ingen lave om på,« sagde Mads Geertsen i en video, da Onkel Reje vendte tilbage, men han ønsker at laegge truslerne og den efterfølgende sygemelding bag sig; det er ikke noget, han ønsker at tale om.
Truslerne har ikke noget med ham at gøre, siger Mads Geertsen, som ikke laengere faerdes på sociale medier som Facebook og Instagram.
Han var ikke saerlig meget på sociale mesom dier, men han havde postkasser, og de blev fyldt med hadefuld post, og det ønskede han ikke laengere at vaere medie for.
»Én ting er, at folk ikke kan styre sig på sociale medier …« siger Mads Geertsen.
Han leder efter ordene.
»Jeg vil ikke ligefrem påstå, at verden er blevet et bedre sted efter de sociale mediernes indtog. Se bare på stakkels Cecilie Haugaard – cillemouse. Hendes liv er skabt af sociale medier, og alligevel er det hendes adfaerd på sociale medier, der slår hende ihjel. Altså, why bother? Jeg kan godt se, at sociale medier kan noget i forhold til planlaegningen i fodboldklubben, men folk bliver afhaengige af sociale medier, og har vi ikke efterhånden set, hvor galt det kan gå? Bare den måde, folk taler til hinanden, det er jo helt galt.«
Og hvorfor bidrage til noget, som udgør et demokratisk problem? spørger Mads Geertsen.
»Politikerne udtaler sig på X, og så løber den udtalelse direkte ind i nyhedsstrømmen, uden at en journalist har fået mulighed for at stille opfølgende spørgsmål. Problemet er, at folk bruger sociale medier som nyhedskanaler, som ikke er kvalitetssikret på nogen måder. I gamle dage fik man sine nyheder fra eksempelvis Berlingske eller Information, alt efter hvilket filter man foretrak, men nu vaelter alt lortet bare ind over én. Når nu folk føler sig stressede, så var de sociale medier måske noget af de første, man skulle regulere. Jeg har svaert ved at se, hvor det skal ende.«
Hvorfor haevne sig?
Men har truslerne aendret Mads Geertsens måde at vaere Onkel Reje på?
»Det kan jeg ikke udelukke. Alt – begivenheder og tanker – havner vel i manuskripterne på en eller anden måde. Nej, jeg laegger ikke bevidst bånd på mig selv, men jeg kan maerke, at Onkel Reje er blevet rundere. Der er mange, som vil have mig til at stille op i debatter om ditten, dutten og datten, men jeg er ikke så meget meningsdanner laengere. Jeg nøjes med at stille spørgsmålstegn ved ting, for jeg er blevet aeldre, og jeg er faerdig med at opdrage andres børn. Altså, mit yngste barn er blevet 9 år, og småbørnsforaeldrene har vel deres egen måde at gøre tingene på i dag.«
Og Mads Geertsen har hverken som sig selv eller på Onkel Rejes brovtende facon behov for at søge haevn over dem, som sendte trusler i hans retning.
»Jeg ved nok om medier til at forstå, at jeg ikke ville opnå noget som helst ved at slå igen. ”Jeg får ret, kan I se, hvad jeg sagde” og hvad så? Det fjerner ikke de dårlige følelser at haevne sig, der er ikke noget forløsende i at komme med en masse argumenter for, hvor uretfaerdigt det hele har vaeret. Jeg vil hellere traekke vejret, sige ”fuck it” og lave noget mere fjernsyn. Citat slut.«