Gammelt it-system i Skat medfører tusindvis af opkraevninger på få kroner
I 2023 udsendte Skat 2.891 renteregninger på under 5 kr. til bilejere. Skatteminister Jeppe Bruus (S) åbner nu for at se på en bagatelgraense.
Selv om danskernes gaeld til statskassen har passeret 150 mia. kr., har Skat travlt med at inddrive småbeløb.
Alene i 2023 har Skattestyrelsen f.eks. udsendt 1.271 opkraevninger på under 1 kr. til bilejere, samtidig med at der er udsendt 1.620 opkraevninger på 1-5 kr.
De mange småopkraevninger har fået Danmarksdemokraternes skatteordfører, Hans Kristian Skibby, til at bore i sagen.
»Der er ingen minimumsgraenser for tilskrivning af renter i de relevante regler om opkraevning af motorkrav. Det betyder, at alle rentebeløb skal opkraeves,« udtaler skatteminister Jeppe Bruus (S) i et svar til Folketingets skatteudvalg affødt af spørgsmål fra Hans Kristian Skibby.
Rammer isaer bilejere
Ministeren forklarer, at de mange opkraevninger isaer rammer bilejere, da rentetilskrivninger ved f.eks. opkraevning af personskatter typisk indregnes i naeste års forskudsopgørelser.
På samme vis har virksomheder en samlet skattekonto, hvor alle betalinger til det offentlige håndteres. Derfor modtager virksomheder heller ikke opkraevninger på f.eks. 0,45 kr., lyder det.
Den manglende minimumsgraense betyder, at Skattestyrelsen sidste år udsendte i alt 10.792 renteopkraevninger til bilejere med beløb på under 100 kr.
Samlet løb de 10.792 opkraevninger op i 377.696 kr., svarende til gennemsnitlig 35 kr. pr. opkraevning.
Selv om opkraevningerne er udtryk for en retstilstand, hvor alle er lige for loven, er skattemyndighedernes praksis langtfra gratis.
Ifølge Skattestyrelsen koster det ca. 1 kr. at udskrive strafrenter på f.eks. 0,50 kr. til en bilejer, mens opkraevninger af strafrenter typisk koster staten ca. 9,50 kr., hvis det sker via et fysisk brev.
Beløbet daekker dog kun over udgifter til de samarbejdspartnere, som benyttes.
»Interne omkostninger forbundet med at udfaerdige dokumenter og forberede afsendelsen er ikke omfattet af opgørelsen,« fastslår Skattestyrelsen.
Hans Kristian Skibby har også spurgt skatteministeren, om han »vil vaere indstillet« på at indføre en generel minimumsgraense, så både borgere og Skattestyrelsen slipper for bagatelopkraevninger. " # $ % & ' &
Det vil ministeren for så vidt gerne. Der er bare et problem, når det gaelder strafrenter over for bilejere.
»Motorkrav bliver i dag opkraevet af regnskabssystemet
SAP 38, der mangler en raekke basale opkraevningsfunktioner. Det medfører bl.a. udfordringer i forhold til beregningen af renter,« anfører Jeppe Bruus i et svar til DD-skatteordføreren.
Men »der arbejdes« på en ny løsning, lyder det.
»Det vil i den forbindelse vaere oplagt at se på, hvordan beregningen og opkraevningen af renter kan styrkes, herunder i forhold til håndteringen af småbeløb,« udtaler Jeppe Bruus, der dog samtidig løfter en advarende pegefinger.
»Det er vigtigt, at betalingsfrister bliver overholdt, og at en eventuel indførelse af en bagatelgraense ikke må føre til, at borgernes respekt for betalingsfrister bliver svaekket,« fastslår ministeren.
Ud over de 10.792 opkraevninger af bagatelrenter i 2023 udsendte Skattestyrelsen sidste år ca. 150.000 opkraevninger til danskere på beløb under 200 kr.
Udbetaling Danmark, der bl.a. håndterer SU- og ATPudbetalinger, udsendte sideløbende 16.780 opkraevninger med beløb på under 200 kr.