Nordic Waste-kurator er overrasket over rekonstruktion i søsterselskab
Nordic Waste-søster er i fokus for ansvarsundersøgelserne efter jordskreddet i Ølst. Nu lukker det.
Advokat Anders Hoffmann Kønigsfeldt, der er en del af kuratellet i Nordic Waste, er med egne ord overrasket over, at søsterselskabet DSH Recycling nu går i rekonstruktion.
DSH Recycling har ejet bl.a. den grund og de bygninger, som Nordic Waste har drevet virksomhed på og i, og selskabet oplyser i en pressemeddelelse fredag, at nu da indtaegterne er ophørt på grund af Nordic Wastes konkurs, så går DSH Recycling i rekonstruktion.
Det betyder, at selskabet ikke kan betale sine regninger, og at det går i dialog med sine kreditorer for at finde en løsning med henblik på at undgå en egentlig konkurs.
»Det er ikke noget, vi er orienteret om, og det kommer som en overraskelse,« siger
Anders Hoffmann Kønigsfeldt, der ikke har yderligere kommentarer på nuvaerende tidspunkt.
Nordic Waste gik konkurs i januar 2024, da det ikke kunne betale de omkostninger, der er forbundet med at inddaemme jordskreddet i Ølst ved Randers. Konkursen udløste vrede hos bl.a. politikere, fordi selskabet er ejet af en af landets rigeste personer, Torben Østergaard-Nielsen, der ikke ville påtage sig at betale den hastigt voksende regning for at undgå en truende miljøskade.
I stedet lander udgifterne hos skatteborgerne, og som reaktion har regeringen bedt Kammeradvokaten om at undersøge, om man kan gøre økonomiske krav gaeldende over for andre selskaber eller personer i og omkring Nordic Waste.
Det arbejde foregår nu i regie af konkursboet, og her har DSH Recycling vaeret saerligt interessant, fordi selskabet har vaeret naert forbundet til Nordic Waste.
De to selskaber er ejet af samme moderselskab, har samme adresse og samme ledelse, og DSH Recycling har tjent penge på at udleje bygninger og grund til Nordic Waste.
I DSH Recyclings seneste regnskabsår, der løb frem til udgangen af april 2023, tjente selskabet 52 mio. kr. før skat og havde 23 mio. kr. i sin kassebeholdning.
De vaesentligste forpligtelser var leasingudgifter og selskabsskat, og virksomheden har gennem flere år udbetalt betydelige millionudbytter.
Det er uklart, hvad der siden april 2023 har draenet selskabet for så mange penge, at det nu er insolvent.
Selskabets bestyrelsesformand, Søren Hansen, vil ikke stille op til interview og har ifølge dets presserådgiver ingen yderligere kommentarer udover hvad han har udtalt i fredagens pressemeddelelse.
Siden jordskreddet kom ud af kontrol i december 2023 har den nu tidligere direktør i Nordic Waste, Lene Lange, den tidligere bestyrelsesformand Søren Hansen, stifter David York og majoritetsejer Torben Østergaard-Nielsen konsekvent afvist at stille op til interview om sagen.