AGF blev dukket af FCM i et dramatisk opgør
Et kvarter før tid blev FCM reduceret til ni mand, men i overtiden scorede midtjyderne til 3-2 og tog sejren.
Der var drama for alle pengene, da FC Midtjyllands ni mand i dommerens tillaegstid scorede til 3-2 og sikrede alle tre point mod AGF søndag aften i Aarhus.
Forinden havde publikum vaeret vidne til mere end 90 intense minutter, der bød på masser af chancer, to røde kort til FCM og tre straffesparkscoringer.
Opgøret bølgede hele vejen igennem frem og tilbage. Med et kvarter igen blev FCM reduceret til ni mand, og der forventede man, at AGF ville indlede et stormløb på sejren, men aarhusianerne skuffede faelt.
Brøndby havde tidligere søndag lagt pres på FCM i toppen med en sejr over OB, men med FCM’s tre point er afstanden fortsat kun på et point mellem nummer et og to.
AGF’s fadaese i tillaegstiden betyder, at aarhusianerne indtager femtepladsen med 11 point op til Brøndby i toppen.
Det var hjemmeholdet, der kom klart bedst ud til kampen.
Efter små ti minutter blev Mikael Anderson sendt i dybden, hvilket fik FCM-midtstopperen Sverrir Ingason til at traekke i nødbremsen i eget felt.
AGF-anføreren Patrick Mortensen udnyttede det efterfølgende straffespark. Jonas Lössl i FCM-målet havde handsken på afslutningen, men bolden sneg sig akkurat over stregen.
AGF splittede FCM ad i den første halve time, hvor hjemmeholdet flere gange kunne bringe sig yderligere foran, men skarpheden manglede.
FCM var startet i et tremandsforsvar, men den dårlige start fik traener Thomas Thomasberg til at aendre til den velkendte opstilling med fire mand i forsvarskaeden, og det virkede.
Den taktiske justering gjorde, at gaesterne kom i kontrol, og frem mod pausen formåede midtjyderne at etablere et pres på det aarhusianske felt.
I første halvlegs tillaegstid blev sydkoreanske Cho GueSung nedlagt i feltet, og FCMangriberen omsatte selv straffesparket til en udligning.
Efter pausen red FCM videre på det momentum, som gaesterne havde opbygget til slut i første halvleg.
Han-beom Lee udnyttede en maerkvaerdig situation efter et FCM-hjørnespark og prikkede den løse bold mellem benene på AGF-keeper Bailey Peacock-Farrell.
Det var et intenst opgør, og få minutter efter FCM’s føringsmål blev gaesterne reduceret til ti mand, da backen Paulinho modtog sit andet gule kort.
Det fik kampen til igen at aendre karakter, og AGF udnyttede overtallet til at saette gaesterne under pres.
Et kvarter før tid gav presset pote, da Sverrir Ingason i eget felt nedlagde Nicolai Poulsen med en glidende tackling.
Ingason blev sendt i bad med sin anden advarsel, og praecis som i første halvleg udnyttede Patrick Mortensen det efterfølgende straffespark og bragte balance i regnskabet.
Efter udligningen var det svaert at se, at AGF var to mand i overtal.
FCM forsvarede sig heroisk og seks minutter inde i dommerens tillaegstid nuppede midtjyderne sågar alle tre point, da indskiftede Charles tog et perfekt timet løb ind i det aarhusianske felt og scorede sejrsmålet.