Macron har en plan med sin nye, hårde Ukraine-kurs, der har isoleret ham i Europa
Den franske idé om at sende vestlige tropper til Ukraine blev haeldt ned ad braettet naesten hele vejen rundt. Men Macron har en plan.
Reaktionen var kold og kontant og frem for alt massiv.
Fra Washington til Berlin og østeuropaeiske hovedstaeder blev Emmanuel Macrons idé om at sende vestlige soldater til Ukraine mødt med et rungende nej.
Afvisningen var ledsaget af en undren over, hvordan den franske praesident er gået fra at blive betragtet som en af de mest fodslaebende ledere til en af de mest krigeriske.
Men i Frankrig hylder nogle eksperter praesidenten for at sprede tvivl i Kreml om Vestens intentioner.
Macrons forvandling fra at vaere en potentiel maegler i krigen til en fuldtonet fjende af Putin er bemaerkelsesvaerdig.
Mange vil huske, hvordan Macron i Kreml blev holdt ud i strakt arm og anbragt for enden af et fem meter langt bord, da han den 7. februar 2022 forsøgte at overtale Vladimir Putin ved den anden bordende til ikke at invadere Ukraine.
Hverken det eller Macrons talrige telefonsamtaler med den russiske kollega lykkedes som bekendt, for to uger senere rullede russiske kampvogne mod Kyiv.
Men også efter invasionen fortsatte Macron sine forsøg på at maegle. Godt tre måneder efter invasionen vakte praesidenten igen international opsigt, da han i et avisinterview den 4. juni 2022 opfordrede Vesten til ikke at ydmyge Putin, men i stedet forsøge at overbevise ham om, at han havde begået en historisk fejl.
Ordene prellede af på Putin, men også på Frankrigs allierede, der i stedet fokuserede på, hvorfor Frankrig dengang var placeret langt nede på listen over de lande, der donerer militaert udstyr til Ukraines overlevelseskamp.
Blank afvisning
Nu er tonen skiftet.
»Vi vil gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at Rusland ikke vinder denne krig,« sagde Macron efter konferencen med en snes stats-og regeringschefer mandag aften i Paris og opfordrede til at holde alle muligheder åbne.
Praesidenten, der engang ønskede at opbygge en sikkerhedsarkitektur med Rusland, erklaerer sig nu overbevist om, at Ruslands nederlag er afgørende for Europas sikkerhed og stabilitet. Derfor idéen om ikke at udelukke at sende vestlige tropper østpå for at smide russerne ud af Ukraine for at understrege over for isaer de europaeiske allierede, at der ikke er tabuer, når det handler om at forsvare Europa.
I stedet for at samle har idéen foreløbig fået den stik modsatte effekt.
»Der bliver ikke sendt amerikanske tropper til Ukraine, « lød den kategoriske reaktion fra talsmanden for USA’s nationale sikkerhedsråd, John Kirby.
Samme besked fra Downing Street 10 i London dog med en tilføjelse af, at der allerede er små grupper britiske specialtropper som rådgivere i landet.
Den tyske kansler, Olaf Scholz, der på Ukraine-mødet i Paris kom i defensiven med sin afvisning af at sende langtraekkende tyske Taurusmissiler til Ukraine, fastslog tirsdag under et besøg i Schweiz, at han holder sig til en aftale indgået i begyndelsen af krigen om, at der ikke sendes tropper fra hverken EU-lande eller Nato-medlemmer til Ukraine.
Fra sin plads i første parket til Rusland afviste også Finlands praesident, Sauli Niinisto, over for en finsk tv-station Macrons idé. Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, betegnede det på svensk tv som udelukket at sende tropper til Ukraine.
»Vi hjaelper Ukraine på en anden måde ved at sende meget avanceret udstyr,« sagde han til SVT.
Også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) afviste over for TV 2, at Danmark vil sende soldater til Ukraine.
Alle muligheder er åbne
Ikke overraskende kom en af få applauser fra Kyiv, hvor en af rådgiverne for praesident Volodymyr Zelenskyj ifølge Le Monde beskrev idéen som et bevis på, at Macron har en dyb forståelse af de risici, som krigen i Ukraine udgør for Europa.
I de baltiske lande mødte Macron en vis støtte. I Litauen sagde en rådgiver for praesident Gitanas Nauseda til journalister, at Litauen overvejer at sende tropper til Ukraine for at traene soldater.
Macrons udtalelser mødte også forståelse fra flere franske militaereksperter, der tirsdag forsvarede praesidentens synspunkter om, at det er nødvendigt at skabe en såkaldt strategisk tvetydighed, så Putin forstår, at Vesten er parat til at gøre mere end at sende penge og våben til Ukraine.
Tidligere vicegeneralsekretaer i NATO Camille Grand beskrev udtalelsen som et vigtigt politisk signal, og også Yohann Michel, forsker ved Institute for Strategic and Defence Studies (IESD), forsvarede i Le Monde Macron:
»Vi er nødt til at holde muligheden for intervention åben og ikke markere for mange røde linjer for os selv. Ellers risikerer vi, at russerne tror, at de har frie haender.«
Vurderingen er også, at Macron plejer en gammel fransk maerkesag om at skabe et staerkt og selvstaendigt europaeisk forsvar, der med Frankrig i en lederrolle er i stand til at klare sig selv uden støtte fra USA.
Det ønske er i fransk optik blevet højaktuelt efter blokeringen i den amerikanske kongres af hjaelpepakken til Ukraine og af udsigten til, at Donald Trump måske vender tilbage til Det Hvide Hus i 2025. Trump har under valgkampen skabt udbredt frygt for, at USA under en ny ledelse vender ryggen til Nato og dermed til rollen som garant for Europas sikkerhed.
Vi er nødt til at holde muligheden for intervention åben og ikke markere for mange røde linjer for os selv. Ellers risikerer vi, at russerne tror, at de har frie haender YOHANN MICHEL, MILITAERFORSKER