Sensade vil hjaelpe danskerne med at parkere
Det danske firma Sensade har fundet en løsning, der skal gøre det lettere at finde ledige parkeringspladser – nu har det fået en kendt milliardaer med om bord.
De fleste med bil og daglig pendling kender det. Den håbløse jagt efter en ledig parkeringsplads, når klokken slår 17, og resten af Danmark også har besluttet sig for at køre hjem fra arbejde.
Det kan tage halve – eller endda hele – timer at finde en. Isaer i storbyerne.
Faktisk er knap en tredjedel af al trafikken i danske storbyer bilister, der spejder efter en parkeringsplads.
Det skal der laves om på. Det mener i hvert fald den unge virksomhed Sensade, som har udviklet flere løsninger. Herunder verdens første fortovsmonterede parkeringssensor.
Til stede i større byer
Kenny Lafon, der er medejer af Sensade, grundlagde virksomheden tilbage i 2017 sammen med tre studiekammerater. Dengang under navnet Parkalot.
Sidenhen er den kendte milliardaer Eigild Bødker Christensen også kommet med om bord, og Sensades løsninger er blevet implementeret i flere af landets største byer.
»Det er primaert kommunerne, der køber vores løsninger. Og selling point for dem, udover at de vil gerne give en bedre service til deres borgere og reducere CO2-udledning, det er simpelthen, at én parkeringsbås koster imellem en halv million og en million danske kroner, når man skal bygge en parkeringskaelder eller et p-hus,« fortaeller Kenny Lafon og tilføjer:
»Det er ganske enkelt billigere og mere miljøvenligt at optimere den eksisterende infrastruktur med vores sensorer fremfor at bygge flere pladser.«
Sensades løsninger fungerer ganske enkelt sådan, at sensorer bliver placeret i parkeringszoner og herfra kan rapportere til bilister, der leder efter parkering, hvor den naermeste ledige plads er.
Som noget nyt kan Sensades løsninger også bruges til fortovsparkering, og der er netop blevet implementeret mere end 1.000 af de fortovsmonterede sensorer i Aarhus Kommune.
Skal ud i hele landet
Målet er, at løsningerne skal bredes ud til hele landet, fortaeller Kenny Lafon.
Han ejer sammen med Thomas Hørring Olsen og Jens Bredkjaer Korshøj samlet set 60 pct. af virksomheden, mens den nordjyske erhvervsmand Eigild Bødker Christensen ejer 20 pct.
Sidstnaevnte, der isaer blev kendt i DR-serien ”Superrig med benene plantet i Aalborg”, købte sig ind i virksomheden i 2019, efter at holdet bag Sensade selv havde taget fat i ham og spurgt erhvervsmanden.
»Vi taenkte dengang: Jamen hvis vi skal skalere den her forretning, så skal vi prøve at finde nogle investorer, der kan skubbe på med sparring og idéer, men også med ren økonomi,« siger Kenny Lafon og afslutter:
»Og selvom vi fik højere bud fra andre investorer end Eigild, så føltes det mest rigtigt at gå med ham.«
Indtil nu er det ikke lykkedes Sensade at blive en profitabel forretning, men det regner hele holdet med kommer, i takt med at sensorerne bliver rullet ud i flere byer.