Minister haelder forslag om Dankort af braettet
Danmarksdemokraterne finder, at Dankortkrisen kraever et ekspertudvalg og en kulegravning. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) stiller skarpt på andre løsninger.
Selvom Dankortet bløder markedsandele i butikker og forretninger, afviser erhvervsminister Morten Bødskov (S) et nyt forslag fra Danmarksdemokraterne.
Både butikker, organisationer og senest betalingsekspert Jan Damsgaard peger på, at Dankortet lider under, at betalingsmarkedet er en jungle over for almindelige danskere.
»Fordi Dankortet kommer ind i Apple Pay, er det ingen garanti for, at det vil blive brugt. Virkeligheden er jo, at forbrugerne ikke har nogen kortloyalitet, fordi de ikke laegger maerke til, hvad der betales med,« udtalte Jan Damsgaard, professor i digitalisering ved CBS, for nylig til Finans.
Anledningen er, at Apple Pay har taget danskerne med storm. Den mobile betalingsløsning sidder ifølge Nets i dag på omkring 25 pct. af alle betalinger i fysiske butikker.
Foreløbig er Danske Bank ene blandt landets knap 60 banker til at tilbyde Dankort i Apple Pay.
I alle øvrige tilfaelde sker Apple Pay-betalinger typisk med et Visa eller Mastercard.
Og selv med Dankortet i Apple Pay er det langtfra givet, at danskerne kaster sig over Dankort-betalinger, påpeger Jan Damsgaard.
Meldingen forklares med, at fordi det er gratis for almindelige danskere at betale med alt fra Dankort, Visa og Mastercard til Apple Pay, er betalinger et lavinteresseområde for langt de fleste.
Betalingseksperten har af samme grund peget på, at løsningen f.eks. kan vaere at åbne for, at butikker og forretninger må oplyse, hvad prisen for den konkrete betaling er for butikken.
Situationen er alvorlig
Betina Kastbjerg, erhvervsordfører for Danmarksdemokraterne, finder situationen så alvorlig, at hun vil have erhvervsministeren til at nedsaette et ekspertudvalg til at »kulegrave det danske betalingsmarked med henblik på at undersøge, om betalingsmarkedet er praeget af manglende gennemskuelighed«.
Men selvom Morten Bødskov for nylig har erkendt over for Finans, at mobilbetalinger og internationale betalingskorts succes »udfordrer Dankortet som en billig og bred betalingsløsning«, er et ekspertudvalg ikke ministerens kop te.
Afvisningen forklarer Morten Bødskov med, at han allerede er trukket i arbejdstøjet for at sikre, at udviklingen på betalingsmarkedet gavner både forretninger og forbrugere.
»Derfor er jeg aktuelt i gang med at undersøge, hvordan reguleringen på området kan justeres for at understøtte dette mål,« anfører ministeren i et svar til Betina Kastbjerg og Folketingets Erhvervsudvalg.
Efterlyser svar
Finans har tidligere – uden held – efterlyst svar fra Morten Bødskov på, hvad det er for forbedringer af Dankortreguleringen, han konkret har kig på, og hvornår han venter, at undersøgelsen er faerdig.
På samme vis holder ministeren Dankort-kortene helt taet til kroppen over for Betina Kastbjerg.
»Formålet er at fremme, at danske forretninger og forbrugere også i fremtiden har adgang til sikre, effektive og billige betalingsløsninger,« forklarer Morten Bødskov om målet for sin egen undersøgelse og årsagen til, at der ikke er brug for at saette eksperter til at kulegrave betalingsmarkedet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop afgjort, at Nets, der ejer Dankortet, maksimalt må opkraeve 315 mio. kr. i henholdsvis 2024 og 2025 for at drive Dankort-systemet – 28 pct. mindre end i perioden 2022-2023.
På grund af faerre Dankort-betalinger i fysiske butikker er det imidlertid uvist, hvad det markante fald i omkostningerne kommer til at betyde for butikkernes pris for at modtage Dankortbetalinger.
Nets oplyser, at de nye Dankort-priser vil traede i kraft den 1. april.