Traditionsmaerke lancerer årets hidtil vildeste prisfald på ny elbil
Der går ikke en uge uden nye prisfald på elbiler, men nu overgår japanske Honda alt, hvad vi tidligere har set. Det siger markedsanalytiker Jan Lang.
Honda, maerket, der for år tilbage naermest var synonymt med den japanske BMW på grund af avanceret teknik og traditionelt fremragende køreegenskaber, har levet en hensygnende tilvaerelse herhjemme de seneste år.
Priserne har vaeret for høje, og den nye elbil med det spøjse navn e:NY1 fik i efteråret en lige så uforståelig høj pris.
Det aendrer sig i den grad nu, hvor importøren er ude med en vild udmelding.
Selvom den blev sat ned allerede inden lanceringen, så kostede den 330.000 kr. som basisudgave, og med en raekkevidde på 412 km var det alt for dyrt i forhold til den allestedsnaervaerende Tesla Model Y til naesten samme pris.
Salget udeblev da også, og mens denne historie bliver skrevet, kører der kun 53 eksemplarer af bilen med et batteri på 68 kWh rundt i Danmark.
Nu vender den danske importør så rundt på en tallerken, for nu er elbilen, som er en halv klasse mindre end Model Y og snarere er konkurrent til bl.a. Hyundai Kona og VW ID.3, pludselig blevet billig.
Den falder med op til 86.000 kr. den 1. marts. Det gaelder topmodellen Advance, der stryger fra 361.000 kr. til 275.000 kr. Nedsaettelsen på basismodellen Elegance er lige så bemaerkelsesvaerdig, for den ryger nu ned i kun 255.000 kr., et fald på 75.000 kr.
En prisnedsaettelse på hele 24 pct. er naermest et stykke danmarkshistorie, ifølge en ekspert.
»Det må vaere ny rekord. Jeg har aldrig hørt om så stort et procentvis fald før, den er røget to klasser ned i pris,« siger Jan Lang, som er markedsanalytiker hos Bilbasen, og understreger, at Honda nu koster det samme som de små BYD Dolphin, Opel Corsa og Peugeot e-208, men i modsaetning til disse er en regulaer familiebil.
»Den går ind i den endeløse raekke af biler, der er blevet prissat skaevt i markedet, og konsekvensen blev taget for sent. Som importør er det vigtigt at få nogle biler ud at køre. Man kan godt tro, at hvis bilerne er for dyre, så gør det ikke noget, men det er vigtigt, at der kører nogen på vejene.«
Jan Lang mener, at Honda måske skal gøre endnu mere.
»Den melder sig ind i klubben af maerker, der ikke har solgt. Det gør den mere interessant, men jeg er i tvivl, om folk kender den, og om det får en betydning. Det, som Honda skulle have gjort for at gøre det komplet, er at have en privatleasingkampagne,« siger han.
Flere besparelser
Faktisk er besparelsen dog endnu større, for samtidig leverer Honda metallak med i prisen, der normalt koster 10.000 kr., og smider så lige en gratis servicekontrakt på fem år med i prisen, så service i denne periode er uden beregning. Alle modeller og farver er til omgående levering, oplyser Honda.
Jyllands-Posten har forsøgt at få en kommentar fra Honda om, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre med så gigantisk en procentvis prisnedsaettelse, men maerket er ikke vendt tilbage.
Den går ind i den endeløse raekke af biler, der i første omgang blev prissat skaevt i markedet. Jan Lang, markedsanalytiker hos Bilbasen
Billigst i klassen
Honda er nu billigere end alle konkurrenterne, f.eks. i forhold til Hyundai Kona, der for få dage siden blev sat ned i pris og nu koster fra 280.000 kr., og Cupra Born til samme pris, som også er blevet prisjusteret – for blot at naevne nogle få.
Jyllands-Posten har testet Honda e:NY1, der er bygget i Kina, og fandt dens rigelige pladsforhold på bagsaedet og det store bagagerum tiltalende, mens interiøret er moderne og godt bygget, og den kører sågar ganske sportsligt, og udstyret er generelt omfattende.
Ulemperne handler isaer om ladehastigheden ved lynladning på kun 78 kW.
Den moderate raekkevidde på 412 km er ikke vaerre end hovedparten af konkurrenterne, men der er ikke mulighed for anhaengertraek.
Grundlaeggende er bilen sat op i undervognen mod komfortabel kørsel, men desvaerre er de 204 hestekraefter bestemt ikke lydløse.
Ved acceleration er der rigeligt med S-togs-lyd fra elmotoren, og forhjulene vil gerne snurre rundt ved igangsaetning, medmindre man traeder ganske let på speederen.
Det var sådan, de første asiatiske elbiler opførte sig for år tilbage.