Nordea befaester sin status som udbytteaktie
Den nordiske bank slår for tiden sine egne målsaetninger om afkastet på den investerede kapital, og det udbytte, der er på vej til aktionaererne, er større end saedvanligt. Bankdriften vil formentlig forblive god de kommende år, selvom der er udsigt til s
Nordea giver for tiden 0,25 pct. i rente på en almindelig lønkonto. Der er dog mange andre kontotyper, og den rentemaessigt bedste af dem giver i skrivende stund 3,00 pct., mod at man binder sit indestående i et halvt år.
For den opvakte Nordeakunde, der har penge tilovers, er der dog en helt anden mulighed: simpelthen at saette pengene i bankens egne aktier.
Nordea regner med at forrente sin egenkapital med mindst 15 pct. i både 2024 og 2025. Trovaerdigheden i det bestyrkes af, at man nåede 16,9 pct. i 2023.
Det er altså den vaerdiskabelse, man får andel i som aktionaer. Omregnet efter aktiekursen reduceres de 15 pct. til 12 pct., men det er stadig et solidt afkast, og meget af det bliver endda udbetalt direkte til aktionaererne i form af udbytter og aktietilbagekøb.
Som aktionaer saetter man naturligvis sin hovedstol på spil. Det er ikke givet, at man kan ”haeve” det fulde beløb igen, hvis man pludselig får brug for likviditet.
Ikke desto mindre fortaeller betragtningen noget om moderne banker. Den regulering, de er blevet underlagt efter finanskrisen, haemmer deres handlefrihed. Men den giver på den anden side også høj sikkerhed for overskud på både kort og langt sigt. Den stabilitet smitter af på aktierne, og ingen af bankerne på fondsbørsen er mere stabile end Nordea.
Jeg mener ikke, at deres forventede afkast på egenkapitalen er afspejlet i den nuvaerende aktiekurs. MIKKEL EMIL JENSEN, AKTIEANALYTIKER, SYDBANK
Begraensede kursudsving
Set over en femårig periode har Nordeas aktiekurs, målt i kroner, svinget mellem en bund på 36,7 i pandemiens første uger og en top på 88,5 opnået for et år siden.
I alle de større danske banker har kursudsvinget vaeret større, og Nordea har samtidig en historik med høje udbyttebetalinger gennem både gode og onde tider. Udbyttet pr. aktie for 2023 står til at blive 0,92 cent pr. aktie, hvilket er det højeste i nyere tid. Aktiekursen i euro var torsdag formiddag 11,3.
Nordea har en tradition for at holde igen med armbevaegelserne – man satser ikke stort i en højkonjunktur og bliver så til gengaeld mindre ramt af en nedkonjunktur. Den linje holder man fast i ifølge Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank.
»I historisk sammenhaeng har man set de mindste udsving i nedskrivninger (på udlån, red.) fra Nordea. De har, relativt til mange af konkurrenterne, en høj kreditkvalitet, som kommer af en konservativ tilgang til udlån,« siger han.
Den høje kreditkvalitet kan der blive brug for inden laenge, fordi rentestigningen forrige år begynder at gøre ondt i en del virksomheder. De kan få svaert ved at honorere deres gaeldsforpligtelser. Mikkel Emil Jensen tror dog ikke, at det er nogen stor bølge af nedskrivninger på udlån, der ligger forude. Han er enig med de fleste økonomer i, at samfundsøkonomien står til en såkaldt blød landing.
Lav arbejdsløshed
”Blød landing” lyder som noget moderat, men faktisk har alting flasket sig for Nordea og de andre banker de seneste år. De kunne dårligt forestille sig et bedre udfald oven på centralbankernes serie af rentestigninger de seneste år, fremhaever Mikkel Emil Jensen.
I sig selv har disse rentestigninger givet mulighed for at haeve den rentemarginal, som var presset helt i bund, mens styringsrenterne var negative. Ulempen er så, at de højere renter også bremser den økonomiske aktivitet, mindsker efterspørgslen på lån og gør de lån, der allerede er givet, mere risikable.
Alt dette er for så vidt også sket. Men bemaerkelsesvaerdigt er arbejdsløsheden forblevet lav – selv på Nordeas største marked i Sverige, der ellers aktuelt har en af Vesteuropas svageste økonomier.
Så laenge folk er i job, kan de betale deres terminer, og de har også råd til at gå i byen, så også f.eks. restauranter overlever og kan betale ydelser på de banklån, de måtte have.
Det betyder alt sammen, at en afdaempning af den økonomiske aktivitet – uanset om den bliver blød eller hård – ikke nødvendigvis vil ramme bankerne så hårdt, som den plejer at gøre.
Parat til lavere renter
Hvis man som privat aktieinvestor ønsker at saette penge i banksektoren for at få del i dens gode tider, kan man faktisk overveje, om Nordea er det bedste valg, eller om vi står i en af de situationer, hvor det økonomiske klima er gunstigt og belønner de mere risikovillige konkurrenter.
Mikkel Emil Jensens syn på sagen er, at Nordea-aktien under alle omstaendigheder er et godt køb i sig selv.
»Jeg mener ikke, at deres forventede afkast på egenkapitalen er afspejlet i den nuvaerende aktiekurs. Ud over det har de en stor kapitaloverdaekning, så der er udsigt til fordel for paen udlodning i form af udbytter og aktietilbagekøb,« siger Mikkel Emil Jensen.
Han naevner også, at Nordea har haft mindre gavn end konkurrenterne af rentestigningerne, men at banken til gengaeld også er bedre rustet, hvis centralbankerne senere på året begynder at saenke rentesatserne igen, hvilket er et sandsynligt scenarie.