Højtlønnede kan begraense skatteskaderne med dette filter
Fradragsmulighederne spiller en stor rolle ved både pensionsindbetalinger og -udbetalinger. Med den kommende skattereform dukker der nye muligheder op, som med fordel kan bruges.
Staten ser helst ikke, at vi tjener for mange penge. Alle med en løn over 2,5 mio. kr. skal på et eller andet tidspunkt betale 20 pct. i toptopskat. Det kan de vende til deres egen fordel.
Jeg går ellers ud fra, at en person med en løn i den klasse fortraenger, at alle andre har en 37 timers arbejdsuge, fast ferie, og frugtkurv. Mon ikke man er garant for en vis vaerdiskabelse. Hvis man tjener over 2,5 mio. kr., kan man jo vaere direktør for en virksomhed med ansatte, der også afleverer deres bidrag ved statskasse 1. Den er altid åben for indskud og lukket for minkfarmere.
Vi tager lige nogle tal først. I dag har vi en topskat på 15 pct. Topskattegraensen er knap 640.000 kr. Men hvorfor skal det vaere enkelt, spørger Folketinget? Når de nye satser er kommet igennem Skats sønderskudte itsystem, får vi tre: 7,5 pct. op til 750.000 kr. og 15 pct. op til 2,5 mio. kr. Ligger man derover, får man en skatteforhøjelse til 20 pct. Jo, tak for indsatsen!
Tjener man 3 mio. kr., skal man betale lidt over 11.000 kr. mere i skat. Stort set alle med lavere indtaegt får en gevinst, viser beregninger fra PFA’s privatøkonom, Camilla Schjølin Poulsen.
Hvis jeg sad i Folketinget – det gør jeg så ikke, da jeg har et anstrengt forhold til makrelmad, har svaert ved at se bekymret ud på Facebook og er for kejtet til at danse på et plejehjem – ville jeg have foreslået to satser:
7,5 pct. op til 2,5 mio. kr. Derfra skulle satsen vaere 15 pct. Det ville give skattelettelser til mange og samme skat til de få. Sådan skulle det ikke vaere, men nu kommer vi til det skattefilter, der kan filtrere de vaerste skader vaek.
kan glaede sig over, at indbetaling til ratepension og livsvarig pension bliver endnu mere attraktiv end tidligere. Skat betaler nemlig 57 pct. af indbetalingerne.
Det er resultatet af den nye strafskat. Det kan skrues sådan sammen, at en top top-skatteyder sikrer sig at få udbetalt mindre end de 2,5 mio. kr., når han eller hun går på pension. Det betyder, at vedkommende som pensionist slipper for den høje sats og lader sig beskatte med satserne 7,5 og 15 pct.
Dermed øger man sin pensionsformue ved at skubbe noget af sin indkomst til senere i livet. PFA’s privatøkonom peger også på, at aldersopsparingen kan filtrere beskatningsgrundlaget ned.
Selvom pensioner som udgangspunkt er sikring af alderdommen, skal vi ikke undervurdere skatteelemen
En top-topskatteyder
tet. Kan man traekke 50 pct. fra ved indbetaling og slippe med at betale en skat på 40 pct. af udbetalingen, så er det en ikke ubetydelig gevinst i sig selv.
Det kan derfor i høj grad betale sig at få styr på forholdet mellem fradrag og skat. Der er mange penge at tjene.
I de senere år har rekordmange danskere fået nyt job. Hos pensionsselskaberne opfordrer man med regelmaessige mellemrum folk, der i den forbindelse får mere i løn, til at afstemme pensionsindbetalingerne med deres forventninger til forbrug i pensionsalderen.
Det betyder, at der skal betales mere ind på pensionen.
Men det kan også vaere, at der skal betales mindre ind. Det er relevant, hvis indtaegten falder i det nye job, det kan vaere, fordi man går på deltid, eller at huset er betalt ud. Hvis forventningen til forbrug i pensionsalderen er den samme som i den nye jobsituation, kan man skaere ned på sin opsparing. Det betyder, at man får flere penge i haenderne inden pensionen.
Der er faktisk en del danskere, der sparer for meget op, er pensionsselskabernes erfaring. Det giver ingen mening, hvis en større del af opsparingen i givet fald går videre til de voksne børn, der kommer på officielt besøg et par gange om året.
En af misforståelserne er, at pensionsudbetalingerne hvert år skal vaere de samme som den årsløn, man havde
KOMMENTAR
som aktiv på arbejdsmarkedet. Det skal de ikke.
Vi kan godt skaere 20 pct. vaek. Det skyldes bl.a., at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af pensionsudbetalinger, udgifterne til transport og frokostordninger forsvinder, og så er der som naevnt forholdet mellem fradrag på indbetalinger og skat på udbetalinger.
Pointen er, at pension er en del af lønnen og skatteregnskabet mange år, inden man går på folkepension. Stort set alle på arbejdsmarkedet indbetaler til en pensionsordning. Det er overenskomstbestemt. Flere og flere – og det gaelder også yngre – betaler mere ind, end de behøver.
En af misforståelserne er, at pensionsudbetalingerne hvert år skal vaere de samme som den årsløn, man havde som aktiv på arbejdsmarkedet. Det skal de ikke.
Det giver i høj grad mening netop på grund af skattefilteret. Jo tidligere man kommer i gang, desto bedre virker det.
Den samlede pensionsformue herhjemme er omkring 4.000 mia. kr. Allerede nu ser man flere og flere, der går på pension med en solid opsparing. De har sørget for sig selv.
Den udvikling vil forstaerkes i de kommende år, og pensionisterne, der bliver aeldre og aeldre samt friskere og friskere, kommer til at udgøre en økonomisk staerk og købekraftig gruppe.
Lad nu vaere med at kalde skatteoptimering af pensionerne for spekulation. Det er netop optimering og sund fornuft. Statskasse 1 bliver fyldt af skatteindbetalinger under alle omstaendigheder.