Nej, Israel skal ikke kastes i havet
I en kommentar i JP 27/2 gør Dan Harder, der praesenteres som redaktør af Israel-Online.dk, gaeldende, at jeg i kronikken ”Et forenet Palaestina er ikke et fatamorgana” 22/2 blot videregiver allestedsnaervaerende anti-israelsk propaganda, og at jeg i øvrigt har fået historien om Israel og Palaestina galt i halsen.
Ingen af delene er rigtige. Uanset hvordan man end vender og drejer sagen, og uanset hvem man giver skylden – Harder siger, at det er Folkeforbundet (forløberen for
FN), som gav Storbritannien i opdrag at skabe et ”nationalt hjem” for jøderne i Palaestina – så er Israel en settler-koloni på et andet folks område. Det er og bliver problemet.
Man kan 80 år efter mene, at staten Israel aldrig burde have vaeret oprettet. Herfor er der mange gode argumenter. Faktum er imidlertid, at Israel blev oprettet og stadig findes, i dag bevaebnet til taenderne og med atomvåben.
Mange mener, at der ikke kan blive fred, så laenge denne europaeisk-amerikansk understøttede stat består, og at eneste løsning er at kaste Israel i havet. Det mener jeg ikke, og det gør jeg mig ikke til talsmand for.
Det, som jeg – i overensstemmelse med May Pundak fra bevaegelsen Ét land for alle og andre gode kraefter – foreslår, er, at der dannes et samlet, konføderativt Palaestina bestående af to stater med hver sine politiske strukturer, men med fri bevaegelse over graenserne og ret til at slå sig ned i den del af konføderationen, man foretraekker. Deri ligger intet anti-israelsk, men nok en opfordring til Israel om at udvise passende ydmyghed og straekke hånden ud til det folk, fra hvem man har taget den jord, hvorpå man bor. Tiden er inde til en løsning, som også de oprindelige indbyggere kan se sig selv i.
Hvis en sådan løsning på laengere sigt – og her taler jeg om to-tre generationer – vil betyde, at Israel som delstat i ”United States of Palestina” langsomt og skridt for skridt taber sin europaeisk-amerikanske identitet og bliver mere og mere mellemøstlig, så er det vel kun, som det skal vaere. Oder wie?