»Novo er stadig i førertrøjen men Lilly er godt på vej«
Eli Lilly udfordrer Novo Nordisks førende position på markedet for fedmemedicin, hvor Lilly nu har opnået en markedsandel på over 36 pct. Produktionskapacitet er dog stadig en begraensning for vaeksten hos begge selskaber på kort sigt.
Novo Nordisks aerkerival Eli Lilly er ved at spise sig ind på den danske medicinkoncerns dominans på det glohede marked for fedmemedicin. Eli Lilly nu har taget mere end en 36 pct. af fedmemarkedet, mens Novo Nordisk sidder på de resterende 63 pct., skriver den amerikanske storbank Citi i et notat.
De seneste recepttal fra USA viser samtidig, at amerikanske laeger udskriver mere end 60.000 ugentlige recepter på Eli Lillys nye fedmemiddel, Zepbound, som blev lanceret sidste november mod omkring
100.000 ugentlige recepter på Novo Nordisks Wegovy.
»Hvis man samler alle recepttal for GLP-1midler, er Novo stadig i førertrøjen med ca. 55 pct. markedsandel i USA, men Lilly er godt på vej med Zepbound. Og fordelingen af markedsandele kommer meget an på, hvor meget kapacitet der bliver frigjort over de kommende måneder, kvartaler og år,« siger Michael Novod, der er medicinalanalytiker i Nordea.
Novo Nordisk og Eli Lilly er på baggrund af deres såkaldte GLP-1-midler til diabetes og fedme blevet klodens to mest vaerdifulde medicinalkoncerner med en markedsvaerdi på henholdsvis 3.900 mia. kr. og 5.200 mia. kr.
Ifølge Novo Nordisks egne tal sidder den danske gigant på omkring 54 pct. af det samlede marked for såkaldte GLP-1-midler og har gjort det stabilt det seneste års tid.
Selskabets guldmolekyle semaglutid, der er det aktive stof i både diabetesmedicinen Ozempic og slankemidlet Wegovy, var drivkraften bag Novo Nordisks gigantiske salgsvaekst på 36 pct. i 2023. Det samlede salg landede sidste år på 232,3 mia. kr., justeret for valutaudsving.
Mounjaro i vild vaekst
Novo Nordisks succes er ikke gået ubemaerket hen i Eli Lilly, og med tirzepatid har de udviklet et mere potent molekyle end semaglutid. Tirzepatid er det aktive stof i både slankemidlet Zepbound og diabetesmidlet Mounjaro.
Mounjaro, der blev lanceret i 2022, er derfor også i vild vaekst, men midlets momentum koster endnu ikke vaesentlige markedsandele fra Novo Nordisk på diabetesområdet, da Mounjaro primaert kannibaliser på forgaengeren Trulicity.
Citi uddyber i notatet, at banken fortsat anser det globale marked for GLP-1-midler til diabetes og svaer overvaegt som et spørgsmål om markedsvaekst og ikke en kamp om markedsandele.
Den største begraensning for de to selskabers vaekst på kort sigt er ifølge analytiker Michael Novod den manglende produktionskapacitet, der hidtil har medført, at ingen af de to selskaber har kunnet maette efterspørgslen på hverken diabetes- eller fedmemarkedet.
Michael Novod regner derfor med, at netop produktionskapacitet bliver et større tema på Novo Nordisks kapitalmarkedsdag torsdag i denne uge.
»Jeg tror, at de kommer til at hjaelpe os med at forstå, hvad man kan forvente sig fra de her investeringer, hvornår investeringerne kommer on stream, og hvordan ledelsen føler sig rustet til fremtiden med både større konkurrence, men også et markant større marked,« siger han.
Novo Nordisk forventer at bruge 45 mia. kr. på fabriksbyggerier alene i 2024 og har igennem de seneste par år annonceret fabriksudvidelser for mere end 70 mia. kr.
Tidligere på året annoncerede Novo Holdings, der ejer driftsselskabet, at det vil købe det amerikanske selskab Catalent, der på kontrakt påfylder sprøjter for både Novo Nordisk og Eli Lilly, for 113 mia. kr.
Hidtil har Novo Nordisk tilføjet fire såkaldte produktionslinjer hos underleverandører, hvor to er hos Catalent og mindst en er hos det amerikanske selskab Thermo Fisher.
I et notat fra sidste uge skriver den tyske investeringsbank Berenberg, at op til flere produktionslinjer bliver tilføjet i år.
Novo Nordisk har selv oplyst, at den 42 mia. kr. store investering i produktionsfaciliteter i Kalundborg, hvor der fyldes i selskabets diabetes- og fedmesprøjter, gradvist kan tages i brug fra 2025.
Året efter kan Novo Nordisk tage de tre Catalent-fabrikker i Italien, Belgien og USA i brug til at påfylde egne sprøjter. Indtil da er fabrikkerne forpligtet til at levere til andre kunder.
I 2026 forventer Novo Nordisk også, at udvidelserne af påfyldningsfaciliteter i Chartres i Frankrig for 16 mia. kr. gradvist kan tages i brug.
Ifølge Seamus Fernandez, der er medicinalanalytiker i den amerikanske investeringsbank Guggenheim, har Eli Lilly de bedste kort på hånden og kan i 2024 potentielt større partier på det lukrative amerikanske marked.
Det skyldes, at Eli Lilly har et mere strømlinet pensystem, hvor selskabet i højere grad end Novo Nordisk kan bruge produktionskapaciteten fra det tidligere praeparat Trulicity til at lave Mounjaro og Zepbound.
»På kort sigt forventer jeg, at Lilly vil have mere kapacitet på det amerikanske marked. Lilly er en smule mere transparent og afslørede i fjerde kvartalsregnskab (i 2023, red.), at det vil vaere i stand til at saelge halvanden gang så meget i andet halvår af 2024, som det gjorde i andet halvår af 2023,« siger han.
Fordelingen af markedsandele på langt sigt forvandler sig til et spørgsmål om de to selskabers evne til at forny sig, og i de to selskabers pipeline med nye laegemidler står hanekampen nogenlunde lige mellem de to selskaber, vurderer Michael Novod fra Nordea.
»Det er et taet kapløb med staerke pipelines fra begge selskaber. Fremtiden for begge selskaber kommer selvfølgelig an på mange ting,« siger han.
Pillekrig
Et vigtigt svaerdslag bliver den kommende pillekrig, hvor Novo Nordisk og Eli Lilly begge har satset på at udvikle slankepiller til patienter, der ikke vil stikke sig med en nål.
Novo Nordisk har allerede diabetespillen Rybelsus på markedet og vil overføre den såkaldte SNAC-teknologi bag Rybelsus til snart også at saelge en fedmepille.
Eli Lilly er bagud og ventes først at offentlevere
liggøre forsøgsdata fra sin fedmepille i 2025, og såfremt selskabet kan styre uden om for store bivirkninger, kan orforglipron konkurrere med Novos fedmepille, mener Michael Novod.
Novo Nordisk har udført en del af de nødvendige forsøg for godkendelse, men har endnu ikke annonceret en specifik dato for, hvornår fedmepillen forventes at komme på markedet.
P.t. står selskabet over for udfordringen med at skulle producere en maengde semaglutid-molekyler, der svarer til indholdet af 145 Wegovy-sprøjter, for at daekke en uges pillebehandling.
Seamus Fernandez vurderer, at Novo Nordisks laegemiddelkandidat amykretin, der endnu befinder sig i den tidlige udviklingsfase, potentielt kan tage over for guldmolekylet semaglutid.
»Det kan vaere, at amykretin-molekylet for alvor bliver den naeste generations molekyle med en endnu bedre vaegttabsprofil end forgaengerne. Nøglen bliver, at det skal have samme sikkerhed som semaglutid,« siger han.
Michael Novod mener, at det emne helt generelt bliver endnu vigtigere for den kommende generation af slankemidler, i takt med at flere og flere patienter kommer i berøring med praeparaterne disse år.
»Jo flere patienter, der starter op i medicinen – og det er formentlig rigtig, rigtig mange patienter – jo vigtigere er safety. Så derfor vil der også vaere et enormt fokus på sikkerhed, når Novo Nordisk, Eli Lilly og så videre fremover offentliggør forsøgsdata,« siger han.
Lovende takter
Novo Nordisk har også vist lovende takter med kombinationsmidlet cagrisema, som er meget laengere fremme i udvikling, men da praeparatet skal fyldes i en sprøjte med to adskilte kamre, forudser Guggenheim-analytikeren, at midlet vil laegge et stort pres på selskabets allerede hårdt prøvede kapacitet.
Novo Nordisk forventer at dele forsøgsdata fra amykretin i pilleform i første kvartal af 2024, mens data fra sprøjteudgaven først ventes offentliggjort i fjerde kvartal.
Novo Nordisk har ikke ønsket at kommentere denne artikel. Men Lars Fruergaard Jørgensen, der er adm. direktør i Novo Nordisk, bød konkurrencen fra Eli Lilly velkommen tilbage i januar til JPMorgans healthcare-konference:
»Vi ridser kun i overfladen af fedmemarkedet. Den største udfordring, vi har, er ikke konkurrence. Det er imidlertid forståelsen af fedme som en kronisk sygdom, behovet for medicinsk intervention og den vaerdi, behandling har på dit sundhedssystem. Så jeg glaeder mig over konkurrencen, da den kan drive dette marked.«
I en skriftlig kommentar oplyser Eli Lilly, at selskabet har investeret 11 mia. dollars i fabriksudvidelser de sidste tre år:
»Lilly fortsaetter med at investere og tilføje produktionskapacitet for at nå vores mål om at levere til den langsigtede globale efterspørgsel efter vores laegemidler, herunder inkretiner (GLP-1-midler,