Ny bestyrelsesleder i Ørsted er allerede på vej ud
Hvis reglen om begraenset tidsperiode gaelder, så er tiden allerede løbet ud for Lene Skole.
Der er intet at sige til, at en bestyrelsesformand, der har siddet i 10 år, går fra borde. Der er et stigende pres fra de toneangivende internationale investorer for, at åremålet for at sidde i bestyrelsen ikke er 12 år, som er alment accepteret retningspil herhjemme, men derimod ni år.
Den afgående formand, Thomas Thune Andersen angiver i flere interview, at netop ønsker fra store udenlandske investorer i Ørsted står bag hans beslutning om at traede tilbage. Dertil kommer selvfølgelig, at der er lagt en tre år lang genopretningsplan, som den nye bestyrelsesleder skal følge til dørs. Det giver alt sammen god mening.
Men så stopper rationalet også. Efter et yderst kluntet forløb er naestforperson Lene Skole på tirsdagens generalforsamling blevet valgt som ny leder af bestyrelsen. Hun er bredt accepteret og anerkendt som en arbejdsom, grundig og dygtig erhvervsleder, der har styr på penalhuset. Hagen ved hende er bare, at hun har siddet i Ørsteds bestyrelse i ni år.
Hvis Thomas Thune Andersens udlaegning ellers holder vand, vil spekulationerne om Lene Skoles afløser allerede starte, naermest inden hun saetter sig om for bordenden på sit første møde som leder. Den nye naestformand Andrew Brown ligner på ingen måde en formandskandidat om kort tid. Det er et kritisk tidspunkt, at der ikke er styr på, hvem der skal stå på broen, når det stormer så meget om Ørsted, som det gør nu.
Det kan kaldes alt muligt fra en udefrakommende perfekt storm til et indre ledelsessvigt på mange planer. Men facit er, at Ørsted er i knae, har tabt skjorten på sit indtog på det amerikanske og mistet tilliden på finansmarkederne. Et gyldent formål om at bygge en verden, der drejer rundt på vedvarende energi, er ikke meget vaerd, hvis der ikke er nok penge til at få det til at ske.
Derfor har Lene Skole to hovedopgaver i sin korte tid som forperson.
Få rettet skuden op, genetableret tilliden til Ørsted og skaffe rigelig med kapital, så den danske energikoncern får sin retmaessige andel af det boomende og forventeligt lukrative marked indenfor isaer vindkraft til havs.
Og så skal hun finde sin afløser.
Et gyldent formål om at bygge en verden, der drejer rundt på vedvarende energi, er ikke meget vaerd, hvis der ikke er nok penge til at få det til at ske. SØREN LINDING, VIRKSOMHEDSREDAKTØR