Højvande forstyrrer faergefarten til Anholt: »Det er begyndt at fylde mere og mere herovre«
Grenaa-Anholt Faergefart generes af højvande, der giver aflysninger.
Inden for det seneste halve år har Grenaa-Anholt Faergefart flere gange vaeret nødt til at aflyse faergeafgange. Det er normalt, at faergen kan aflyses, når vejret viser sig fra sin mest bidske side i for eksempel stormvejr, men højvande er nu også blevet en af de store udfordringer for faergedriften.
Det skyldes forholdene i Anholt Havn, hvor Anholtfaergen kan blive beskadiget under højvande på grund af en lav kaj og et utilstraekkeligt fenderanlaeg. Sidstnaevnte er beskyttelsen – som en kofanger – der sikrer, at faergen ikke får skader, når den laegger til eller går fra kaj.
På Anholt er man vant til, at vejret ofte har indsigelser over for den planlagte faergefart, men situationen hen over vinteren i år har alligevel givet anledning til panderynker. Det fortaeller formand for Anholt Borgerforening, Birgitte Dahl Jeppesen.
»Om vinteren taenker vi jo ofte ”herregud, så må jeg tage faergen i morgen”, hvis der er storm, men nu er det både, når der er storm, og der er højvande, så det er begyndt at fylde meget herovre,« siger Birgitte Dahl Jeppesen.
Ni afgange er indtil videre blevet aflyst på grund af højvande. Det er flere, end Grenaa-Anholt Faergefart tidligere har registreret.
Faergen var blandt andet ramt af aflysninger i forbindelse med ”plukkeugen” på Anholt. Her deltager masser af mennesker fra fastlandet i plukningen af enebaer, der bruges til Anholt Gin. Dermed er det også erhvervet på øen, der lider under aflysninger.
Skader ø-erhvervet
Birgitte Dahl Jeppesen fortaeller, at der er sendt en henvendelse til Grenaa-Anholt Faergefart for at få igangsat foranstaltninger, der kan løse problemet.
»Det er et stort problem for Brugsen, når de mangler de varer, der står på kajkanten i Grenaa. Så får de måske dobbelt med varer om torsdagen, hvis faergen ikke har sejlet om tirsdagen. Det kraever pludselig ekstra personale, fordi der kommer mere fragt, end de havde regnet med,« konstaterer Birgitte Dahl Jeppesen.
Som du også kan laese i debatindlaegget herunder, er erhvervet blot et af de områder, der lider under aflysningerne.
Ikke holdbart
Hos Grenaa-Anholt Faergefart er man meget bevidst om problematikken, forklarer overfartsleder Iben Wan.
På grund af det til tider voldsomme vejr, der har ramt Danmark flere gange i løbet af vinteren, er der ikke andre muligheder end aflysninger for nuvaerende.
»Vi har set mange af de her såkaldte 20-års-haendelser. Det kan vi ikke rigtig kalde dem mere, for der bliver flere og flere af dem. Faergen er forsyningslinjen til Anholt, og det er en del af vores arbejdsopgave at sikre, at vi ikke beskadiger faergen, så den potentielt er ude i laengere tid end en enkelt aflysning,« siger Iben Wan.
»Nå det er sagt, så er det jo ikke holdbart for nogen. Det er heller ikke noget, vi ønsker for en regelmaessig faergedrift, så det er frustrerende,« fastslår hun.
Nye løsninger på vej
Det er Grenaa Havn, der også har det overordnede ansvar for Anholt Havn.
CFO i Grenaa Havn Kirsten Hvid Schmidt er således bestyrelsesformand i Anholt Havn, og hun forstår godt frustrationerne over, at faergen har vaeret mere utilregnelig hen over vinteren end normalt.
Hun påpeger, at det er Grenaa-Anholt Faergefart, der tager beslutningen om ikke at sejle ved højvande, men Kirsten Hvid Schmidt fortaeller samtidig, at der er en ny løsning på vej, som skal sikre, at faergen ikke risikerer at blive beskadiget, når den laegger til eller fra på Anholt.
I samarbejde med rådgivningsfirmaet Cowi er havnen lige nu i gang med at lave beregninger på, hvordan et nyt fenderanlaeg skal se ud.
»Jeg ved godt, at øen lige nu ikke synes, vi gør det, vi skal, men der er flere tekniske udfordringer, fordi man skal jo også kunne komme fra borde, og de skal få gods af, så der er graenser for, hvor meget fender, vi kan lave plads til. Det er desvaerre bare ikke sådan lige at gøre,« forklarer Kirsten Hvid Schmidt.
Hun uddyber dog, at hun netop har holdt møde med Cowi, og her er der positive forventninger til, at en løsning snart kan vaere på plads.
Den håber Kirsten Hvid Schmidt at kunne praesentere i løbet af naeste uge.
»Der kommer selvfølgelig til at vaere noget leveringstid, så vi håber på, at vi i midten af maj kan etablere en ny løsning,« siger Kirsten Hvid Schmidt.