Udbetaling for danefae slår igen rekord
Antallet af fund af danefae er steget voldsomt i en årraekke, i takt med at flere danskere forsøger sig om amatørarkaeologer med metaldetektorer i den danske muld.
Udstyret med en bippende metaldetektor finder stadig flere danskere tusindvis af genstande, som har ligget skjult i jorden fra forfaedrenes tid.
Danskernes jagt på danefae i den sorte muld er så hastigt stigende, at udbetalinger for findeløn for tredje gang på få år saetter rekord.
Sidste år udbetalte Nationalmuseet 8,95 mio. kr. i danefaegodtgørelse. Det er mere end otte gange højere end 10 år tidligere.
Familier og unge leder med
Hobbyen var engang mest forbeholdt nørdede, mandlige amatørarkaeologer. Men den er nu samlet op af også unge, kvinder og familier, som alle dermed bidrager til at redde historiske genstande, før de risikerer at gå tabt.
Visse fund er så saerlige, at de erklaeres for danefae. Som en belønning får finderne den saerlige findeløn – danefaegodtgørelse.
Udbetalingerne i 2023 var 3,75 mio. kr. højere end året inden og knap 1 mio. kr. mere end den hidtidige rekord fra 2020.
Samtidig har antallet af danefae generelt vaeret markant stigende.
»Der kommer flere detektorførere til, og der søges i nye områder,« siger museumsinspektør Line Bjerg fra Nationalmuseet.
»Hobbyen har en bred appel, fordi det kombinerer flere faktorer: Motion, natur og et faellesskab, fordi man ofte går sammen med nogen. Og så er der spaendingsmomentet i, om man finder noget.
Mange vil gerne bidrage til vores faelles kulturarv, og medieomtalen af de mange spaendende fund har nok også en selvforstaerkende effekt,« siger hun.
De seneste år er der gjort saerligt mange fund i Nordjylland, på Bornholm og Vestsjaelland, mens der også begynder at dukke mange fund op fra Syd- og Sønderjylland.
Her fandt detektorførere eksempelvis i 2016 Faestedskatten, som er den største kendte guldskat fra Vikingetiden i Danmark.
Guldet vejer naesten 1,5 kg og taeller blandt andet en guldkaede, armringe, et guldspaende og flere vedhaeng af guld.
Lars Grundvad er muse
umsinspektør på Museum Sønderskov i Vejen Kommune, hvor Faestedskatten blev fundet og netop nu er udstillet.
»Vi er meget glade for vores samarbejde med de lokale detektorførere. I det her tilfaelde kontaktede tre amatørarkaeologer os, da de havde fundet tre guldarmringe i jorden. Siden holdt de og vi det hemmeligt, mens der blev ledt videre efter det, der nu er Vikingetidens største guldskat,« siger han.
Gode kontakter
Han har gode kontakter med mange detektorførere.
»På hjemmesiden dime@metaldetektorfund.dk registrerer mange deres fund. Der har jeg en museumsprofil og adgang til at se alle fund, som bliver lagt op i Vejen Kommune, og dermed er det jo lettere at hapse nye detektorførere. Så kan jeg kontakte dem, hvis de finder noget spaendende. Med tiden får man et naert professionelt forhold, hvor jeg også kan komme med en hurtig professionel vurdering af det, de har fundet. Men jeg kan også bruge deres store viden nogle gange,« siger han.
I 2023 blev der indleveret 20.859 genstande til danefaevurdering på Nationalmuseet. Det er kun overgået i 2021 på grund af et ekstra stort efterslaeb efter coronanedlukningen.
Den store maengde materialer er en udfordring for Nationalmuseet.
»Men det er vigtigt, at vi får reddet de her genstande til fremtidig forskning. De skal ikke rasle rundt ret mange år i pløjelaget, før de er ødelagt, og vi dermed går glip af vigtig viden,« siger museumsinspektør Line Bjerg.
Det er unikt for Danmark, at helt almindelige mennesker må gå på jagt efter historiske genstande i jorden. Det er forbudt i de fleste lande. Men siden år 1241 har det i Danmark vaeret lov, at danefae skal afleveres til kongen.