Konkursbølgen har toppet – flere virksomheder overlever
Selv om flere selskaber gik konkurs i februar, regner økonomer med faerre konkurser for hele året efter et hårdt 2023.
Der var en stigning i antallet af konkurser i februar på 3,2 pct. i forhold til januar.
I alt gik 212 aktive virksomheder konkurs i februar, når man korrigerer for saesonudsving, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.
Men ser man på udviklingen over en tremåneders periode, er antallet af konkurser faldet med 13,5 pct. I januar 2023 toppede antallet af konkurser med 290 aktive virksomheder.
»Det er godt nyt, at toppen af konkursbølgen er gledet et godt stykke i baggrunden, fordi det kommer oven på et hårdt 2023, hvor mange virksomheder gik konkurs. Helt konkret bød 2023 på det højeste antal konkurser siden 2010,« skriver seniorøkonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv i en kommentar til de seneste tal.
2023 bød på flere end 3.000 konkurser, og det skyldes flere forskellige påvirkninger.
Dels har virksomhederne skullet betale de corona-lån tilbage, som staten ydede i forbindelse med coronakrisen. Dels blev virksomhederne presset på omkostningerne, da den høje inflation ramte, og renterne skød i vejret.
»For anden måned i traek er antallet af konkurser noget lavere, end vi så gennem 2023. Det er endnu for tidligt at sige, om det er en decideret tendens. Jeg ville dog ikke blive overrasket, hvis vi kommer til at se faerre konkurser i 2024, end vi gjorde i 2023,« lyder det fra økonom Anton Thorell Steinø fra Arbejdernes Landsbank i en meddelelse.
Udfordringer i byggeriet
Selv om der er udsigt til faerre konkurser i 2024, har isaer mange virksomheder inden for byggeriet retning mod konkurs på grund af de høje renter.
»De største udfordringer er inden for byggeriet, hvor mange virksomheder går konkurs. De høje renter har lagt en massiv daemper på byggeinvesteringerne, der faldt med 10,2 pct. i 2023, og der er betydelig risiko for, at flere virksomheder i byggeriet går konkurs i 2024,« skriver Kristian Skriver.
Selvom inflationen er faldet betydeligt, og mange danskere har stor jobsikkerhed og stigende realløn, så kan manglen på efterspørgsel blive et problem for virksomhederne.
»Hvis noget skulle tale for, at det høje antal konkurser alligevel kommer til at fortsaette ind i 2024, vil det vaere mangel på efterspørgsel. Mere end 3 af 10 virksomheder i industrien, byggeriet og serviceerhvervene melder om mangel på efterspørgsel. Det er noget højere end for bare et halvt år siden,« mener Anton Thorell Steinø.
Samtidig kan de stigende lønninger også komme til at udfordre virksomhedernes budgetter.