Den japanske hybridbil er gået fra en grå mus til nyt stilikon
Den nye Toyota er pludselig blevet aktuel med et stort prisfald. Spørgsmålet er, om det kan gøre den smarte hybridbil relevant herhjemme.
333333
Kaere laeser. Før vi overhovedet kan naerme os en diskussion af Toyota Prius’ flere utvivlsomt glimrende egenskaber, må vi først adressere et orkester af advarsler og høje biplyde, der kan omdanne en rolig køretur til en kakofoni af lyde. En symfoni af påmindelser, der kan drive selv den mest tålmodige sjael til vanvid.
Ja, det er et lovkrav fra EU, at nye biler skal advare, hvis man overskrider fartgraensen, men Toyota har indført det mest irriterende system af nogen.
Den kraever en dyb indånding, et roligt sind og en beslutsom finger, der kan navigere gennem bilens digitale indre og slå alarmen fra. Det sker sådan her.
På instrumentpanelet foran rattet skal man navigere til menuen for indstillinger specifikt for køretøjet. Her, i menuens hellige haller, skal du finde ’RSA’ – og nej, det er ikke en hemmelig kode til en skjult sektion af EU’s bureaukrati – men ’Road Sign Assist’. Med et fast tryk – ikke for svagt, ikke for hårdt, men lige tilpas – holder du knappen inde. Så skal man vaelge, hvordan man ønsker at modtage beskeder, herefter skal man vaelge ’Over fartgraense’ for at tilpasse indstillingerne.
Man får nu muligheden for at vaelge ’Ingen besked’ eller ’Kun visuel.
Det er et moderne Sisyfosarbejde, hvor man dagligt skal kaempe mod de programmerede bipbip lyde, der altid vender tilbage, så snart man har slukket motoren.
Nuvel, flere andre konkurrenter har løst problemet på mere elegant vis, og mon ikke også Toyota finder en lettere løsning over tid.
Så lad os køre videre til selve anmeldelsen af den nye Prius.
Ikke til at kende igen
Toyota Prius er jo noget af en saerling. Toyota Prius blev lanceret i Japan i 1997 og blev verdens første masseproducerede hybridbil. Den introducerede konceptet med at kombinere en benzinmotor med en elektrisk motor for at øge braendstofeffektiviteten og reducere emissioner.
En legende på højde med Toyota Corolla eller Rav4.
Men, hvad er der dog sket med designet? Designaendringen af Toyota Prius er naermest som en lidt nørdet type, der pludselig bliver skolens rockstjerne over sommerferien. Fra at have vaeret praktisk og ydmyg i sin fremtoning, har Prius nu iført sig laederjakken og solbrillerne, klar til at stjaele rampelyset. Samtidig har den fået et ekstra nummer at spille på.
Nu er prisen på såkaldte lagermodeller nemlig faldet med 65.000 kr. så bilen begynder at give mening. Det går løs ved 380.000 kr. og ikke laengere de oprindelige 445.000 kr.
Prius er udelukkende tilgaengelig som plug-in hybrid, og med en elektrisk raekkevidde mellem 86 og hele 111 km ved bykørsel, saetter den på papiret en høj standard.
I virkelighedens verden, her i omtrent seks graders varme, er der dog kun godt 60 km at hente på strøm. Med et forholdsvis lille 13,6 kWh batteri.
Langsom opladning
Det er nu også fint nok for en hybridbil at vaere. Hvad vaerre er, at japanerne ikke har forbedret dens ladeevne, der mildt talt er foraeldet. I en tid hvor bla. de nye plug-in hybrider i samme prisklasse fra Mercedes og VW kommer med 11 kW ladning som i en rigtig elbil, må vi her nøjes med standarden på 3,7 kW, der var comme il faut for år tilbage. Der er heller ingen mulighed for hurtigladning som i de mest moderne tyskere.
Det sporty og lave design signalerer, at Prius ikke nødvendigvis er taenkt som en praktisk bil. Lad os derfor se naermere på kabinen.
Forruden er placeret ret fladt, hvilket kraever, at man bukker sig godt for at komme ind i bilen, men når man først er placeret i saedet, er komforten i top.
De rene linjer fra bilens ydre genfindes ikke helt i interiøret. Designet og løsningerne minder om dem i Toyota bZ4X, med centralinstrumenteringen placeret højt direkte bag rattet. Det passer bare ikke til alle kropsudformninger, så i visse tilfaelde kan kunderne have svaert ved at se instrumenterne.
Siden dens debut i 1990’erne har Prius’ eksistensberettigelse vaeret dens braendstoføkonomi.
Takket vaere hybridteknologien har Prius sat standarden indenfor braendstofeffektivitet, hvilket fortsat er dens primaere kvalitet. Ved bykørsel og på landevej er den ultralet at få til at køre langt på literen, ofte omkring 20 km/l.
Når benzinmotoren i Prius springer til, er det som et orkester, der pludselig skifter fra en blid strygekvartet til en heftig trommesolo. Hemmeligheden ligger i at dirigere med let hånd, undgå kraftige accelerationer for ikke at udløse et larmende crescendo.
Begraenset plads
Et naermere kig på bagagerummet afslører andre ulemper. Med en kapacitet på 284 liter, er der desvaerre plads til meget lidt bagage for en bil på 460 cm i laengden. Pladsen til opladningskablet under gulvet mangler også; det må i stedet medbringes i en taske i bagagerummet.
Bilen har desuden taget skridtet ind i lavprofilernes raekker, hvilket tydeligt maerkes i det øjeblik, man forsøger at stige ind i, og isaer når man
skal ud af bilen igen. Det er naermest som i en lav coupe af den gamle skole.
For et årti siden kunne en Prius prale af naesten 10 cm mere i højden, hvilket ikke kun tilbød mere rummelighed i kabinen, men også gjorde det nemmere at glide ind og ud af saederne. En kardanaksel, der løber ned gennem bilens midte, udgør samtidig en hindring for fødderne hos den passager, der sidder i midten. Det her er ikke en klassisk familiebil.
Prius tilbyder dog et brugervenligt klimaanlaeg, høj materialekvalitet, et effektivt infotainmentsystem med en nem touchscreen og et højt niveau af standardudstyr.
Den model, der virkelig er vaerd at sigte efter, er den med matrix-LED-forlygter og meget mere, som kun er 10.000 kr. dyrere end basismodellen Style.
Toyota har igennem tiden misforstået, at høj braendstoføkonomi nødvendigvis skulle opnås med begraenset motorkraft. Prius har traditionelt haft en langsom acceleration, simpelthen fordi den ikke havde saerligt mange kraefter.
Den forestilling er nu aendret. Med en større 2-liters benzinmotor og en kraftigere elmotor, viser den nye Prius Plug-in Hybrid med sine 223 hk en betydelig forbedring i forhold til de tidligere modeller med kun 122 hk.
Prius er ikke blevet en muskelbil, men har modtaget den nødvendige opgradering for at muliggøre hurtige og sikre overhalinger. Og så kører den glimrende. Selvom affjedringen kan virke fast, bidrager det til forbedrede køreegenskaber. Styretøjet er praecist, som det også var i dens forgaenger.
Et nyt problem opstår dog: Prius er plaget af larm fra ikke kun motoren, men også daek og vind.
I forhold til den daglige kørsel, isaer på motorvej, så er der seneste sikkerhedsfunktioner og assistentteknologier, som man ville forvente af en nutidig bil. Isaer viste både vognbaneassistenten og den adaptive fartpilot sig at fungere upåklageligt.
Og nej, ligesom forgaengerne må Prius ikke have nogen traekkrog.
Konklusion
Den nye Toyota Prius har virkelig undergået en forvandling og er nu en bil, der skiller sig ud.
Med sit flotte design, behagelige køreegenskaber og imponerende braendstoføkonomi tiltraekker den opmaerksomhed. Selvom prisen måske placerer den i samme kategori som mange attraktive elbiler på markedet, tilbyder Prius en forfriskende alternativ for dem, der søger noget andet - isaer efter en velkommen prisjustering