Macron: Ingen røde linjer over for Putin
Den franske praesidents nye hårde kurs over for Putin har forvaerret hans forhold til Tysklands kansler.
Tiderne med slinger i valsen eller forsøg på at tale Vladimir Putin til fornuft er endegyldigt forbi.
For Emmanuel Macron er der ingen graenser for, hvor langt Frankrig er villig til at gå for at forsvare Ukraine.
26. februar overraskede den franske praesident både deltagerne og omverdenen, da han under et topmøde med vestlige allierede i Paris naevnte muligheden for at sende vestlige soldater til Ukraine.
Det var ikke en fortalelse. Macron har siden skaerpet linjen over for Putin, som han anser for at vaere en trussel mod hele Europa.
Torsdag aften orienterede han lederne for de politiske partier i Nationalforsamlingen og Senatet om sin holdning til konflikten i Ukraine. Som praesident har Macron vidtraekkende magt i udenrigspolitiske spørgsmål og i en tilspidset krise.
Der er »ingen graenser« og »ingen røde linjer« for, hvor langt Frankrig er parat til at gå i konflikten i Ukraine, fastslog Macron på det tre timer lange møde, hvor han mødte mere hovedrysten end velmenende nik.
»Man kan ikke tillade sig at opstille graenser over for en fjende, der ingen kender,« sagde Macron og udelukkede ikke at mobilisere franske tropper til Ukraine.
Macron som fransk general
Formanden for Marine Le Pens Rassemblement National, Jordan Bardella, karakteriserede Macron som krigerisk, og også andre oppositionsledere var mildt sagt skeptiske.
I lighed med 60 pct. af franskmaendene, der i den seneste Odoxa-Backone Consulting-meningsmåling for Le Figaro ikke mener, at det er en god idé at sende franske tropper i krig.
Som en general i kommandorummet viste Macron sine gaester kort over situationen ved fronten, hvor den ukrainske haer er i store vanskeligheder over for en russisk haer, der har styrket sin position.
Praesidenten naevnte ifølge Le Figaro også Ruslands cyberangreb mod flere europaeiske lande, herunder Frankrig, og truslen mod franske interesser i Afrika.
Emmanuel Macron kalder sin nye kurs for »strategisk tvetydighed«. Uvisheden om, hvad Vesten vil gøre, skal laegge pres på Kreml.
Partnerne i Macrons regeringskoalition, François Bayrou
og Édouard Philippe, støtter strategien, og formanden for det franske senat, Gérard Larcher, beskrev Ukraine som skueplads for en »eksistentiel krig«.
Men optrapningen fordømmes både til højre og venstre for regeringen. Manuel Bompard fra venstrefløjspartiet La France Insoumise sagde til journalister, at han ankom til mødet bekymret, og at han forlod mødet endnu mere bekymret.
Også lederen af det borgerlige, republikanske parti, Eric Ciotti, gentog sit partis »totale modstand mod at indsaette landtropper« i Ukraine.
Tyske soveposer og hjelme
Macrons nye strategi har også forvaerret forholdet til den tyske kansler, Olaf Scholz, og kaster grus i det, der klassisk beskrives som den tysk-franske motor i EU.
I Berlin blev det opfattet som en fornaermelse, da Macron under topmødet i Élyséepalaeet kritiserede den tyske kanslers tøven og hånede hans forslag i begyndelsen af konflikten om at sende hjelme og soveposer som en del af hjaelpen til ukrainerne. Senere trumfede Macron ved at opfordre alle Ukraines allierede til ikke at vaere kujoner.
På trods af historiske uenigheder om bl.a. atomkraft og forsvar og økonomi har Paris og Berlin altid vaeret i stand til at finde et faelles fodslag i EU, men den alliance er nu sat under hårdt pres af krigen i Ukraine.
Det hjaelper ikke, vurderer Isabelle Lasserre i en analyse i Le Figaro, at Scholz og Macron aldrig har kunnet lide hinanden. De er for forskellige. I Tyskland har Spiegel opkaldt striden »egoernes kamp«.
Man kan ikke tillade sig at opstille graenser over for en fjende, der ingen kender. EMMANUEL MACRON, PRAESIDENT, FRANKRIG