Min bank tjener for mange penge – hvad gør jeg?
Som bankkunde er det muligt at få del i bankernes store overskud. Man kan f.eks. saette sine penge på en højtforrentet opsparingskonto eller forsøge at forhandle lånerenterne ned. Og så kan man også tjekke, om ikke andre banker vil give bedre renter – det
cheføkonom i Mybanker
De danske banker – store som små – har den seneste tid praesenteret rekordoverskud i deres regnskaber for sidste år. Dette har mødt en del kritik, fordi rekordindtjeningen i høj grad kommer fra de stigende renter, som kunderne betaler på lån, og knap så stigende renter på pengene på bankkontoen.
Hvis du er en af dem, der synes banken tjener for mange penge, kommer her en guide til, hvad du kan gøre:
kan du få del af fordelene ved det stigende renteniveau. Du kan nemlig
For det første
saette nogle af dine penge ind på en opsparingskonto, hvis du ikke skal bruge dem lige foreløbig, men heller ikke vil risikere at tabe på dem gennem investeringer i vaerdipapirer. Opsparingsrenterne er faktisk steget lige så meget som udlånsrenterne, så i stedet for 0 eller 0,25 pct. på løn- og budgetkontoen, kan du få op imod 3,5 pct., hvis du vil binde pengene i en periode. Du behøver i øvrigt ikke bruge din normale bank, hvis du kan få højere renter andre steder, og ofte ligger de højeste renter uden for de største og mest kendte banker.
For det andet kan du ringe til banken og tale med dem om renterne på dine lån og kassekredit og om de gebyrer, du betaler. Det kan godt forhandles!
Men husk også, at ofte er vilkårene bedre, jo mere du samler i én bank. Og så hjaelper det altid at have styr på din økonomi. Renterne skal bl.a. daekke bankernes risiko, så har du orden i penalhuset, kan du få bedre forhold.
Hvis du så ikke synes, banken er tilstraekkelig imødekommende, kan du altid undersøge, om ikke der er andre banker, der kan give dig bedre forhold. Det er der ofte, men husk at tjekke mere end en bank, for flere tilbud giver bedre muligheder. Vi har set en stigende forskel på den højeste og laveste rente, banker har tilbudt, siden renterne begyndte at stige.
Tilbage er altså bare at skifte bank. Det er faktisk slet ikke så svaert, som mange nok tror, og din nye bank vil gerne hjaelpe dig med alt det praktiske.
Der er altså gode muligheder for at få del i bankernes store overskud, men det kommer ikke nødvendigvis af sig selv – i hvert fald den fulde gevinst. Vi bankkunder skal også selv gøre noget for at sikre en øget konkurrence på bankmarkedet. Bliver vi mere mobile, vil det også få bankerne til at forsøge at holde på kunderne ved at gøre priser og vilkår mere skarpe til fordel for kunderne.
Og så skal vi huske, at der intet problem er ved at skifte bank. Banken er hverken en god ven eller en del af familien, så ligesom vi handler i mere end et supermarked, kan vi også ”handle” i andre banker end den, vi altid har haft.