En kødfri diaet er godt for klimaet. Men går kroppen glip af noget, hvis du kvitter kødet?
Flere og flere danskere vaelger kødet fra på tallerkenen. Mange gør det for klimaets skyld eller i kampen for mere dyrevelfaerd, men gør man sin egen krop en bjørnetjeneste, hvis man gør kosten helt kødfri?
Kødfrie dage vinder hastigt indpas i danskernes køkkener i disse år. Ifølge en undersøgelse fra Coop Analyse, der er foretaget for Dansk Vegetarisk Forening, var det i 2023 20 pct. af danskerne, hvilket svarer til cirka 1 mio. mennesker, der spiste overvejende eller helt vegetarisk. Til sammenligning var det tal blot 3,8 pct. i 2010. Samtidig viser samme undersøgelse, at op 56 pct. af danskerne ønsker at spise endnu mindre kød, end de gør i dag.
Fødevarestyrelsens nye officielle kostråd, der blev lanceret i 2021, opfordrer da også til, at man spiser mindre rødt kød og i stedet erstatter det med baelgfrugter og fisk.
Årsagerne til, at folk lader kødet ligge i kølediskene kan vaere mange – nogle gør det for klimaet, andre for dyrenes skyld og andre igen noget helt tredje. Men får man egentlig nok vigtige naeringsstoffer, hvis man helt kvitter kødet?
Ifølge Sisse Fagt, der forsker i danskernes kostvaner ved DTU Fødevareinstituttet, handler det isaer om, hvad du erstatter kødet med.
»Når vi spiser kød, får vi jo en masse protein. Og så får man jern og faktisk en hel del andre mineraler og nogle vigtige vitaminer. Så kødet er en fødevaregruppe, der giver ret mange naeringsstoffer. Så hvis man ikke laengere vil spise kød, skal man lige overveje, hvad man laegger på tallerkenen i stedet,« siger hun.
Hun forklarer, at det ikke blot er nok at droppe kød og så i stedet blot spise større maengder af de grøntsager, som man måske før anså som tilbehør i kødretter.
Hun påpeger, ligesom Fødevarestyrelsens kostråd, at proteinerne fra kødet og de andre naeringsstoffer får man bedst fra fisk og baelgfrugter som eksempelvis bønner, linser og aerter.
Men for at få de mange andre naeringsstoffer,
skal du sørge for at toppe tallerkenen op med en raekke andre grøntsager, fortaeller Sisse Fagt.
»Det er ikke nok, at man dropper kødet og så bare spiser agurk i stedet. Man kan f.eks. spise mørkegrønne grøntsager sammen med fisk og baelgfrugter. Sammen indeholder de nogle af de naeringsstoffer, man ellers vil mangle, hvis man ikke spiser kød,« siger hun og forklarer, at de mørkegrønne grøntsager daekker over eksempelvis grønkål, broccoli og spinat.
Hun understreger derfor, at hvis man erstatter kødet med en kombination af fisk, baelgfrugter og mørkegrønne grøntsager, vil man ikke
komme til at mangle nogle af kroppens vigtige byggesten – som man ellers normalt fik af kød.
Er der så overhovedet nogen bivirkninger, hvis man omlaegger sin kost til slet ikke at spise kød?
»Nej, altså ikke udover, at du får en masse kostfibre, som dermed skal bearbejdes... Så man oftere skal på toilettet. Det kan selvfølgelig kaldes en bivirkning, men det hører nok til i den milde afdeling og er naermere en fordel og ikke farligt i nogen grad. Men de fleste danskere vil alt andet lige nok opleve den forandring, at de oftere skal på potten,« siger Sisse Fagt.