Lukker efter 82 år: Ingen vil overtage købmandsbutik
Min Købmand i Ulstrup lukker, da det har vist sig umuligt at finde en aftager.
Siden 1942 har der ligget en købmandsbutik på Hovedgaden 24 i Ulstrup. Købmandsparret Marie og Robert Madsen drev i årtier butikken og siden 1971 med hjaelp fra Herdis Madsen, der blev kaereste med og i 1974 gift med parrets søn Peter.
I 1989 overtog Herdis styringen af butikken fra svigerforaeldrene, og for et par år siden kunne hun fejre 50års jubilaeum hos Min Købmand i Ulstrup.
Dengang gav Herdis udtryk for, at hun ville fortsaette, så laenge hun kunne, selvom hun var blevet 72 år og stadig arbejdede 12 timer om dagen syv dage om ugen.
Ingen afløser
2023 blev dog et mindre godt år for butikken, og i julen besluttede Herdis sammen med sin mand, der fortsat driver gravstensforretning i byen, at det var tid til at sige stop. Dagrofa, som står bag kaeden af selvstaendige købmaend, har igennem laengere tid søgt en afløser for den aldrende købmand i Ulstrup, men forgaeves, fortaeller Herdis.
»Det er synd, at ingen vil overtage den, men man skal laegge mange timer i det, og det gider folk ikke,« siger
Herdis, som selv fylder 75 i år.
Min Købmand i Ulstrup lukker endegyldigt 1. april 2024 og begynder snart at saelge ud af sine varer. Ud over købmanden selv har hun en fuldtidsansat samt fire deltidsansatte, som altså mister deres job.
Triste kunder
Hvad der skal ske med butikslokalerne, vides endnu ikke. Herdis og Peter ejer selv lokalerne samt et hus ved siden af, hvor der er indrettet tre lejligheder.
»Mange af vores kunder siger, de er kede af det, men det kan jo ikke hjaelpe noget. Vi skal videre,« siger Herdis og tilføjer:
»Vi skal have ryddet op her, og så må vi se, hvad fremtiden bringer for mig. Jeg ved det ikke.«
Det er synd, at ingen vil overtage den, men man skal laegge mange timer i det, og det gider folk ikke. HERDIS MADSEN, BUTIKSBESTYRER