Vi er nødt til at se det i øjnene: Jorden kan ikke holde til vores forbrug
at vaere en grøn frontløber. Men ser vi på vores brug af ressourcer, er der lang vej igen. Vi står ikke bare med massive klimaproblemer, som skal adresseres, men også med helt konkrete udfordringer i forhold til at fremtidssikre adgang til ressourcer og mindske tab af biodiversitet.
Mellem 50-70 pct. af de samlede globale udledninger af drivhusgasser og mere end 90 pct. af tabet af biodiversitet skyldes, at vi udvinder og forarbejder naturressourcer.
Det er udledninger, der sker i hele vaerdikaeden – både i udlandet og herhjemme.
klimaneutralitet kan vi nå halvvejs gennem udbygning af vedvarende energi og energieffektivitetstiltag. Den anden halvdel skal nås ved at mindske forbruget af ressourcer og udnytte dem, der er i spil, bedre ved at gentaenke design, produktion og salg, så materialer kan indgå i nye produkter, bruges igen, deles eller saelges som en service.
Vi står over for en stor opgave, som kraever, at vi saetter en ny retning.
Ifølge Circularity Gap-rapporten, der kortlaegger Danmarks cirkularitet, forbruger vi 142,2 mio. tons jomfruelige materialer hvert år.
Det svarer til 24,5 tons pr. person, hvilket er vaesentligt over gennemsnittet
For at opnå
i EU på 17,8 tons og tre gange så stort, som hvis vi skulle holde os inden for et baeredygtigt niveau på 8 tons. Den triste sandhed er, at vi kun er 4 pct. cirkulaere i Danmark.
udfordringerne bliver området ikke løftet politisk i dag. Det er en risikabel strategi, ikke bare for planeten og klimaet, men også for vores samfund, vores position som grøn frontløber og for fremtidssikring af vores virksomheder. Det vises med alt tydelighed, når vi allerede den 16. marts har opbrugt alle ressourcerne for året – 12 dage tidligere end sidste år.
På trods af
forbrug er i høj grad afhaengigt af globale forsyningskaeder. Danske virksomheder oplever allerede i dag et stort forsyningspres med bl.a. afhaengighed af sjaeldne metaller, som er helt essentielle i produktionen af f.eks. batterier, vindmøller og solceller. I Danmark er det småt med minedrift, men vi kan gøre en ekstra indsats for at udnytte de råstoffer, der allerede er hentet op af jorden, ved at forlaenge produkters levetid og sikre højkvalitets genanvendelse.
Med andre ord er cirkulaer økonomi også et vigtigt redskab til de nye geopolitiske udfordringer, EU står over for. Det kan vi også se af de tiltag og strategier, EU har lagt for Europas ressourceforbrug, cirkularitet og forsyningssikkerhed.
Vores nuvaerende
Derfor bør vi forpligte os til en ambition om, at Danmark skal vaere blandt verdens førende cirkulaere økonomier og frontløbere i cirkulaere forretningsmodeller – det vil ikke alene styrke den danske konkurrenceevne, men også adressere flere af de udfordringer, vi står over for.
Flere europaeiske lande har allerede vedtaget ambitiøse strategier og tiltag for at styrke cirkularitet og mindske ressourceforbruget. Blandt andet har Holland sat et mål om at vaere 100 pct. cirkulaere i 2050, og Finland har fremlagt en cirkulaer strategi med i alt 41 tiltag og anbefalinger til at blive en klimaneutral cirkulaer økonomi.
opfordrer vi til, at der er politisk opbakning til at følge trop. Vi har brug for en national strategi for cirkulaer økonomi, der saetter en ny retning, bl.a. gennem mål for reduktion af materialeaftrykket og affaldsproduktion pr. indbygger. Som vi har set på klima, så skaber nationale mål incitament til investeringer, aendret efterspørgsel og udvikling af nye løsninger. Det skal der til, hvis cirkulaere forretningsmodeller skal udbredes i Danmark.
I DI og RGO
løbende evalueres, så vi kan følge fremdriften mod et mere cirkulaert materialeaftryk. Det er helt afgørende, hvis vi vil kickstarte den cirkulaere omstilling af Danmark, løse klimakrisen og vaek fra bunden – og det skal vi.