Opkraevning af småbeløb er en dårlig forretning
Tusindvis af bilejere bliver løbende afkraevet småbeløb. Skatteminister Jeppe Bruus (S) erkender, at metoden er en ren underskudsforretning.
Det koster statskassen og dermed alle landets skatteydere dyrt, at et gammelt itsystem sprøjter opkraevninger ud til bilejere på småbeløb.
Alene i 2023 har Skattestyrelsen udsendt 1.271 opkraevninger på under 1 kr. til bilejere, samtidig med at der er udsendt 1.620 opkraevninger på 1-5 kr.
Typisk er der tale om små rentebeløb, som bilejere skylder f.eks. på grund af for sen betaling af opkraevninger.
Danmarksdemokraternes skatteordfører, Hans Kristian Skibby (DD), har gjort de mange bagatelopkraevninger til en maerkesag. Senest har han bedt skatteminister Jeppe Bruus (S) bekraefte, at det reelt er en underskudsforretning for statskassen at opkraeve beløb på under 1 kr.
»De nuvaerende regler om periodiske motorafgifter indeholder ingen bagatelgraenser for, hvor små rentebeløb der må opkraeves. Omkostningerne til opkraevning af periodiske motorafgifter kan således i visse tilfaelde udgøre et større beløb, end der opkraeves, f.eks. som følge af forsendelsesomkostninger ved opkraevning af mindre beløb,« skriver Jeppe Bruus i et svar til Folketingets skatteudvalg og DD-skatteordføreren.
Et gammelt system
Ministeren har tidligere forklaret i sagen, at myndighedernes praksis med at opkraeve småbeløb hos isaer bilejere udspringer af et gammelt regnskabssystem kaldet SAP 28, »der mangler en raekke basale opkraevningsfunktioner. Det medfører bl.a. udfordringer i forhold til beregningen af renter,« forklarede Jeppe Bruus for nylig til et andet spørgsmål fra Hans Kristian Skibby.
Men Skatteforvaltningen er på bolden, og målet er en ny løsning, lyder det.
»Skatteforvaltningen vil i den forbindelse også undersøge, hvordan beregningen og opkraevningen af renter kan styrkes, herunder håndteringen af små beløb. I den forbindelse indgår en raekke overvejelser, f.eks. indregning i efterfølgende opkraevninger, indførsel af en eventuel bagatelgraense eller lignende,« udtaler Jeppe Bruus.
Selv om det umiddelbart kan synes tudetosset at bruge mere på at opkraeve strafrenter, end hvad der kommer i kassen, ligger sagen langtfra til højrebenet.
Skatteministeren peger således på, at ud over udfordringen med et gammel it-system kraever en aendring af den nuvaerende praksis også, at der skal ny lovgivning på bordet.
»En aendret håndtering af små beløb vil sandsynligvis kraeve ny lovgivning, og i den forbindelse vil de administrative konsekvenser skulle opgøres,« understreger han.
Andre regler for restskat
Mens bilejere risikerer opkraevninger på få ører, er reglerne anderledes, når det gaelder opkraevning af f.eks. restskat.
Ifølge ministeren vil en person med restskat, der ikke indregnes i det kommende års forskudsopgørelse, få restskatten opkraevet i rater på mindst 500 kr. Opstår der en restskat på under 500 kr., bliver den således ikke opkraevet, lyder det.
»Det gaelder desuden for personområdet, at overskydende skat under 1 kr. ikke bliver udbetalt,« skriver ministeren i sagen.
Den manglende minimumsgraense på bilområdet betyder, at Skattestyrelsen sidste år udsendte i alt 10.792 renteopkraevninger til bilejere med beløb på under 100 kr. Samlet løb de 10.792 opkraevninger op i 377.696 kr. svarende til gennemsnitlig 35 kr. pr. opkraevning.
En aendret håndtering af små beløb vil sandsynligvis kraeve ny lovgivning, og i den forbindelse vil de administrative konsekvenser skulle opgøres. JEPPE BRUUS (S), SKATTEMINISTER