Pengetanke i kamp for benhårde klimakrav
ATP og PFA vil have politikerne til at indføre skrappe klimakrav til nybyggeri. 570 virksomheder og organisationer kaemper for de samme krav, men Dansk Industri arbejder imod.
To af landets største pengetanke går nu ind i kampen for at få indført nye ambitiøse klimakrav til nye boliger, kontorer og erhvervsejendomme i Danmark. Det drejer sig om pensionskaemperne ATP og PFA, der tilsammen ejer danske ejendomme for over 60 mia. kr.
De traeder dermed ind i en usaedvanlig strid, hvor fronterne i erhvervslivet er trukket skarpt op. Mens mere end 570 virksomheder og organisationer i byggebranchen forsøger at få politikerne til at vedtage ambitiøse klimakrav til nybyggeri, har landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), aktivt forsøgt at modarbejde forslaget.
ATP har ikke selv skrevet under på forslaget, men den store bygherrer giver nu sin fulde opbakning til de ambitiøse klimakrav, der i disse uger er på forhandlingsbordet på Christiansborg.
»Mange ting har kendetegnet byggebranchen, men hurtig udvikling har ikke vaeret en af dem. Derfor ser vi rigtig gerne, at der kommer nogle ensartede krav, som saetter en klar retning,« siger Peter Hebin Bruun, der er chef for ESG i ATP Ejendomme.
Byggebranchen står for ca. 30 pct. af Danmarks CO2-udleding, og det er en bunden opgave at få udledningerne bragt ned for at nå de danske og europaeiske klimamål. Et af vaerktøjerne er nye krav til nybyggeriet, som skal forhandles på plads i naermeste fremtid og indføres allerede fra 2025.
De 570 brancheaktører bakker op om et forslag fra initiativet Reduction Roadmap, der vil halvere de nuvaerende graensevaerdier for nybyggeri, så ejendommene i gennemsnit kun må udlede 5,8 kg CO2 per kvadratmeter. Det skal sikre, at byggebranchen kan leve op til FN-landenes Paris-aftale, men det vil samtidig tvinge byggebranchen til at søge nye løsninger og vaelge de allermest baeredygtige materialer.
Det er for langt at gå ifølge den magtfulde interesseorganisation Dansk Industri. Selv om ca. 200 af DI’s medlemsvirksomheder bakker op om forslaget fra Reduction Roadmap, har interesseorganisation forsøgt at påvirke politikerne med et notat, der laegger op til en vaesentlig højere graensevaerdi på 7,2 kg CO2.
Møde om ambitioner
I ATP Ejendomme har Peter Hebin Bruun bemaerket uoverensstemmelsen mellem forskellige aktører. Han har derfor planlagt et møde med DI Ejendom for at blive klogere på industriens klimaambitioner.
»Jeg er spaendt på at få foldet DI’s argumenter ud. Jeg har selv svaert ved at finde et godt argument for ikke at arbejde den vej. Man kan selvfølgelig diskutere, hvor hurtigt det skal gå, men der er simpelthen ingen tvivl om, at vi skal ned i det niveau (som Reduction Roadmap foreslår, red.) eller endnu laengere ned. Ellers bidrager vi ikke nok til Parisaftalen og klimaindsatsen,« siger Peter Hebin Bruun.
PFA har heller ikke tilsluttet sig Reduction Roadmap, men det har man planer om at gøre, oplyser selskabet i en mail til Finans.
PFA ønsker ikke at forholde sig til DI’s rolle i sagen, men saetter gerne ord på, hvorfor det er vigtigt at få indført skrappe krav til de nye bygninger, som skal opføres fra 2025.
»Vi mener, at ambitiøse faelles spilleregler for CO2-reduktioner er vigtige for at skabe en mere klimavenlig ejendomssektor. Hvis branchen står samlet, kan vi rykke mere, end vi kan hver for sig,« siger Peter Morgan, ejendomschef i PFA.
I forvejen har en raekke andre pensionsselskaber tilsluttet sig forslaget fra Reduction Roadmap i et forsøg på at presse politikerne. Det gaelder bl.a. AP Pension, Akademikerpension, PensionDanmark og Velliv.
»Vi kan jo se, at klimaaftrykket fra nybyggeri er så højt, at vi er udfordret på at komme i mål med Parisaftalen, så vi bakker op om denne her videnskabelige tilgang til, at kravene saenkes. Også fordi vi kan se, at der er byggerier, som viser, at det er muligt, når vi kigger frem mod 2025,« siger Kim Revald, der er senior sustainability manager i Velliv Ejendomme.
På Christiansborg har partierne haft de indledende møder om nye byggekrav, men ifølge Enhedslistens boligordfører, Søren Egge Rasmussen, har regeringen endnu ikke fremlagt et konkret udspil. Han ser gerne, at boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kopierer forslaget fra Reduction Roadmap, og han glaeder sig over, at der nu også er opbakning fra de største pensionskasser.
»Det er virkelig interessant at se, hvordan stadig flere store spillere i byggebranchen går ud og bakker op om de ambitiøse krav. Det kan også vaere med til at presse regeringen,« siger han.
I DI, hvor man ellers ofte er fortalere for den grønne omstilling, lader man sig dog ikke presse af, at de tunge investorer melder sig i koret.
Anders Stouge, der er vicedirektør i DI med ansvar for byggeri, har ikke ønsket at kommentere på pensionskaempernes ønske om skrappere krav. Han henviser til tidligere udtalelser i Finans, hvor han bl.a. har slået på, at diskussionen ikke kun handler om graensevaerdier, men også om forskellige tekniske forhold om bl.a. designoptimering, lokalplaner og god kvalitetssikringsskik.
»Sindssygt afgørende«
»Alt sådan noget skal vi have på banen. Det er den diskussion, der er – synes jeg – sindssygt afgørende for, at vi kan bevaege os frem. Det er det, der virker, i stedet for at havne i mudderkastning om et konkret tal,« lød det fra Anders Stouge tidligere på måneden.
DI’s linje fik tirsdag tre mindre byggevirksomheder til at varsle, at de nu vil melde sig ud af interesseorganisationen. Det drejer sig om Woodfiber, Fremtidens Fundament og tegnestuen Nikolova/Aarsø,
der i mediet Byrummonitor kritiserer DI for at rette ind efter de store, klimabelastende medlemsvirksomheder.
En af dem er cementfabrikken Aalborg Portland, der er Danmarks støste CO2-udleder.
Virksomheden har tidligere efterspurgt, at flere store bygherrer var villige til at betale for de mindst klimabelastende cementtyper, som Aalborg Portland har på hylderne. Alligevel bakker cementfabrikken ikke op om forslaget fra Reduction Roadmap.
I et skriftligt svar skriver Aalborg Portland, at man ikke ønsker at gøre sig til »dommer om eksakte graensevaerdier«.
»Det vaesentligste for Aalborg Portland er, at bygningsreglementet skaerpes, således de mest miljøvenlige materialer, som allerede er tilgaengelige på markedet, tilgodeses og bliver standard.
Inden for byggeriet er det jo sådan, at dem, der går foran med nye klimaløsninger, betaler en uforholdsmaessig høj pris. PETER HEBIN BRUUN, ATP EJENDOMME
Den udvikling vil bl.a. tilgodese vores CO2-reducerede cementtyper, men omvendt skal branchen også kunne følge med,« skriver virksomheden.
Stor appetit
Flere pensionsselskaber fortaeller, at de har stor appetit på at gå foran med baeredygtige byggerier, men det skal også vaere økonomisk forsvarligt, når man investerer pensionskundernes penge, lyder det.
»Hvis kravene ikke bliver indført i lovgivningen, er det noget, vi må forholde os til fra sag til sag,« siger Kim Revald.
ATP’s Peter Hebin Bruun tilføjer, at det kan vaere dyrt at gå foran.
»Inden for byggeriet er det jo sådan, at dem, der går foran med nye klimaløsninger, betaler en uforholdsmaessig høj pris. Derfor vil det have stor vaerdi, hvis vi kan finde faelles fodslag – enten i form af lovgivning eller ved frivillige brancheinitiativer. Det er det, der er behov for,« siger han.
Når ATP igangsaetter nye byggeprojekter, kraever man allerede i dag, at byggeselskaberne fremlaegger forslag til bl.a. materialevalg, så man kan ramme det CO2-niveau, som Reduction Roadmap foreslår. Derfor skal man ifølge ham heller ikke se det som en afvisning, at pensionskaempen ikke har underskrevet initiativet.
Han glaeder sig til gengaeld over, at rigtig mange rådgivere, arkitekter og entreprenører bakker op om klimakravene.
»Det må jo betyde, at de vil arbejde målrettet på at udvikle ejendomme, som foruden at leve op til klimakravene også har en konkurrencedygtig pris. Det er jo let at have ambitioner, hvis det er bygherrerne alene, der skal betale regningen,« siger Peter Hebin Bruun.