Forsvaret skal fortaelle, hvad vaernepligten (også) kan
Tiden, der bliver brugt som vaernepligtig, har ikke kun betydning for Forsvaret, men også for den enkeltes livsbane og for samfundet som helhed.
Vaernepligten finder sted på et meget vigtigt tidspunkt i de unges liv. Her traeffes vigtige beslutninger om uddannelse og arbejdsmarked. Derfor er der grund til at zoome ind på, hvad tiden som vaernepligtig betyder for den enkelte, og hvordan den påvirker deres videre livsbaner.
I den offentlige debats store fokus på vaernepligten har diskussionen primaert gået på spørgsmål som vaernepligtens laengde, og hvorvidt kvinder også skal aftjene den. Og i mindre grad på selve indretningen af tjenestetiden, og hvilke kvalifikationer alle de vaernepligtige, som ikke bliver i Forsvaret, tager med sig videre i deres arbejdsliv.
Indledningsvis er der grund til at haefte sig ved, hvad formålet med vaernepligten skal vaere i fremtiden. Handler det om at give Forsvaret et godt rekrutteringsgrundlag i en tid, hvor trusselsbilledet aendrer sig, og Forsvaret ligesom andre dele af samfundet har svaert ved at tiltraekke nok arbejdskraft? Eller er det (også) en måde at bringe unge mennesker sammen på tvaers og give dem faelles vaerdier i tilgift til grundlaeggende militaertraening?
Svaret er formentlig et både-og. Det er vigtigt at huske på, at ikke alle vaernepligtige fortsaetter i Forsvaret (i øjeblikket er det kun ca. 25 pct.) – og af dem, der gør, er det langtfra alle, der bliver der resten af arbejdslivet. Det er derfor saerligt vigtigt, hvad vaernepligten betyder for en, når man er tilbage i det civile liv.
Vive har gennemført flere forskningsstudier af den danske vaernepligt i perioder, hvor den i gennemsnit var dobbelt så lang som i dag, og hvor flere var tvunget til at aftjene. De studier kan derfor sammenligne effekten for dem, som ved lodtraekning blev tvunget til at gøre tjeneste, men som ellers ikke ville have meldt sig frivilligt, med dem, som trak frinummer og ikke meldte sig frivilligt. Derfra ved vi, at tiden som vaernepligtig både kan have positive og negative konsekvenser for den enkelte. Konsekvenser, der i høj grad afhaenger af ens baggrund.
Vores forskning viser, at tiden som vaernepligtig øger laese- og regnefaerdigheder. Vi kan se, at det isaer er de vaernepligtige, som scorer i den lave ende ved deres test ved sessionen, der efterfølgende øger deres laese- og regnefaerdigheder som følge af vaernepligtstiden. Det er bemaerkelsesvaerdigt, idet der ikke indgår undervisning eller andre aktiviteter, der sigter mod at styrke den type faerdigheder i vaernepligten.
Den positive effekt viser sig da også først 10 år senere ved de generelle PIAAC-faerdighedsmålinger. Mekanismen er, at vaernepligten påvirker de unges videre uddannelsesvalg ved at øge tilmelding til erhvervsuddannelser på bekostning af tilmelding til videregående uddannelser, isaer for maend med lav-/mellemscore fra sessionstesten. Og disse maend gennemfører så i højere grad den valgte uddannelse. Herved får de styrket (også) deres boglige faerdigheder.
Implikationen er blandt andet, at hvis man haever barren for, hvor gode resultater der kraeves til sessionstesten for at blive erklaeret egnet, vil man samtidig afskaere nogle af dem, som netop ville have størst faerdigheds- og uddannelsesmaessig glaede af vaernepligten.
National samhørighedsfølelse, forståelse for civile dyder og en disciplinerende effekt på unge mennesker. Det er nogle af de øvrige funktioner, som militaertjeneste også kan sigte mod i tilgift til de direkte formål om øget militaer grundkapacitet i befolkningen og styrket rekruttering.
Derfor er det også undersøgt, om tiden som vaernepligtig kan få unge på kanten af loven til at aendre livsbane og droppe kriminaliteten. Og det er der noget, der tyder på, at den kan. I hvert fald for nogle grupper. I Vive har vi lavet flere studier af spørgsmålet, og vi kan se, at for dem, der traekker i trøjen med en ren straffeattest, har vaernepligten ingen betydning i forhold til deres sandsynlighed for senere at begå kriminalitet.
Men et af studierne finder, at tiden som vaernepligtig har en god indvirkning på de unge, der allerede var dømt for kriminalitet inden vaernepligtstiden. For denne gruppe ses et fald i antal domme for straffelovsovertraedelser i op til fem år efter, at de har påbegyndt vaernepligt. Opholdet i militaeret påvirkede dog kun berigelseskriminalitet, ikke øvrige former for kriminalitet.
Den tid, som unge mennesker bruger på at aftjene vaernepligt, kunne de ellers have brugt på at påbegynde uddannelse eller tjene penge i det civile. Et nyere studie undersøger derfor, hvad vaernepligten betyder for den samlede livstidsindtaegt, hvilket selvfølgelig er relevant for den enkelte, men også for samfundet som helhed. Der kan vi se, at maend, der aftjener vaernepligt, fordi de på grund af lodtraekning er nødt til det, tjener omkring 2,5 pct. mindre i alderen 25-35 år, end de ellers ville have gjort.
For maend, der ud fra baggrundskarakteristika og sessionstest har udsigt til at klare sig bedst på arbejdsmarkedet, er effekten størst med 7 pct. lavere indtjening i alderen 25-35 år. Det svarer til en reduktion i livsindkomsten på ca. 150.000 kr. pga. forsinket uddannelsesforløb. For de maend, der klarede sig i den lave ende ved sessionstesten, har tiden brugt på vaernepligt ingen betydning for livsindtaegten.
Betydningen af sociale interaktioner er endnu et element, der er vaerd at fremhaeve i en tid, hvor den danske vaernepligt kan vaere under forandring.
Et studie fra 2017 viser, at familiemedlemmer kan have stor indflydelse på hinanden. Yngre brødre har i snit 7 pct. større sandsynlighed for at aftjene vaernepligt, hvis deres aeldre bror har aftjent vaernepligt, fordi han blev udtrukket til det, men ellers ikke ville have meldt sig frivilligt. Dels melder disse yngre brødre sig oftere frivilligt, dels vaelger de sjaeldnere at naegte at aftjene vaernepligt.
Det skyldes ikke bare den faelles baggrund – den pilles datamaessigt ud af ligningen – men specifikt den sociale interaktion og overlevering af information og oplevelser. Kan man få afdaekket, hvad det typisk er for information og erfaring, der på den måde er med til at praege holdningen til vaernepligt blandt yngre brødre, kan der ligge noget laering i det i forhold til at styrke rekrutteringen til vaernepligt og militaertjeneste i det hele taget.
Forskningsdirektør, Vive – Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfaerd
Seniorforsker, Vive – Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfaerd
Perspektiver, som dem fra studiet om brødre er måske saerligt vigtige, hvis vi kaster et blik ind i fremtiden og fokuserer på, hvad der kan tiltraekke unge mennesker til at melde sig til et forsvar med øget rekrutteringsbehov, sådan at man også kan tiltraekke uden det element af tvang, der ligger indlejret i vaernepligten. Her kan vi også se, at typen af opgaver kan spille en rolle. Vi ved, at missioner i Irak og Afghanistan har vaeret med til at tiltraekke unge mennesker.
Det er vigtigt, at Forsvaret samarbejder med uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere for at fremme anerkendelsen af de faerdigheder, der er erhvervet under militaertjeneste for at lette overgangen til ny karriere og uddannelse. Hvis man styrker mulighederne efter afgang fra tjeneste, vil det også gøre det lettere at saelge billetter ved indgangen.