Direktører raser over livline til danskernes gasfyr
Erhvervslivet er splittet i kampen om danskernes gasfyr. Flere organisationer er staerkt utilfredse med regeringens energikrisestab, der vil slaekke på målsaetningen om at udfase alle gasfyr i 2035.
Klimaredaktør
Det vaekker stor forundring i dele af dansk erhvervsliv, at den nationale energikrisestab, Nekst, har foreslået regeringen at ophaeve målet om at udfase gas i 2035.
Nekst-arbejdsgruppen har det seneste år arbejdet med at udpege forhindringer, der står i vejen for det politiske mål. Og det falder bestemt ikke i god jord alle steder, at arbejdsgruppen nu kommer ud med et løsningsforslag, der bl.a. går på at ophaeve målsaetningen.
»Det er jo helt sort,« siger Troels Blicher Danielsen, der er adm. direktør i VVS’ernes brancheorganisation, Tekniq Arbejdsgiverne.
»Vi har et folketing og en masse borgere, som går op i den grønne omstilling på en økonomisk ansvarlig måde, og så foreslår man her, at man skal udskyde den billigste måde at spare CO2 på for samfundet,« siger han.
Nekst-gruppen har torsdag afleveret 10 anbefalinger, som rummer forskellige konkrete forslag til, hvordan man håndterer udfasningen af de 300.000 klimaskadelige gasfyr, der stadig bruges til opvarmning i danske husholdninger.
Et af forslagene er at droppe 2035 som en hård skaeringsdato for, hvornår der skal slukkes for de sidste gasfyr i danske boliger. Det er ellers det politiske mål, man har styret efter siden 2022.
Ifølge arbejdsgruppen bør politikerne åbne op for, at en lille del af de danske boligejere skal have mulighed for at beholde deres gasfyr efter 2035.
Kaempe omkostning
Det drejer sig isaer om boliger i udkantsområder, hvor der ikke bliver etableret fjernvarme, og hvor det er svaert at forsvare en stor investering i en varmepumpe.
»Man kan godt gå i nul i 2035, hvis man ønsker det. Men vi synes ikke, at det er klogt. Omkostningen ved at gå i nul er for stor, og man kommer til at pålaegge nogle forbrugere en kaempe omkostning, hvis de ligger i nogle områder, hvor det er svaert at konvertere til andre løsninger,« lyder det fra Lars-Peter Søbye, der er formand for arbejdsgruppen.
Han laegger stor vaegt på, at Danmarks gasforbrug alene vil bestå af biogas efter 2030. Derfor er der ikke nogen klimagevinst ved at tvinge den sidste restgruppe til at skifte, siger han.
Men det argument har man ikke meget tilovers for i brancheorganisationen Synergi, der repraesenterer virksomheder, som leverer varmepumper og andre energispareløsninger.
Her mener direktør Katrine Bjerre tvaertimod, at 2035ambitionen skal fremrykkes.
»Vi ved, hvad der skal erstatte den fossile varme: Mere fjernvarme, flere varmepumper og mere genanvendelse af overskudsvarme. Løsningen er ikke biogas, som er dyrt og i stedet bør anvendes i industrien, hvor konvertering til grøn energi er saerligt svaer,« siger Katrine Bjerre.
Også hos Dansk Fjernvarme bliver der rystet på hovedet.
»Vi har brug for at sende et tydeligt signal til boligejerne om, at vi stadig er alt for afhaengige af fossilt gas, vi har en klimakrise, og vi har en sikkerhedspolitisk interesse i at udfase gassen i vores boliger. Derfor haster det med at få sat en slutdato for brug af gas,« siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Professor Brian Vad Mathiesen er specialiseret i energiplanlaegning. Han har siddet i en følgegruppe til Nekst, og han roser de fleste anbefalinger, som er blevet overleveret til regeringen.
Isaer er han glad for forslagene om at øge fjernvarmepuljen med 500 mio. kr. årligt til 2028, at aendre afskrivningsreglerne og at forenkle de administrative processer.
»Det kan virkelig vaere med til at gøre en forskel,« siger Brian Vad Mathiesen.
Men han har svaert ved at forstå, hvorfor energikrisestaben vil udskyde slutdatoen for danskernes gasfyr.
»Det er ikke fordi, at målsaetningerne nødvendigvis skal vaere helt firkantede, men jeg kan ikke se, at man gør boligejerne en tjeneste ved at efterlade dem med gassen i 2035,« siger han.
Svingende priser
Det kan vaere en stor udskrivning at investere i en varmepumpe til måske 150.000 kr., hvis man sidder i et billigt hus i en lille landsby. Det er professoren helt med på. Men han mener, at disse husejere ender i en endnu dårligere situation, hvis de beholder deres gasfyr.
»Man vil vaere meget udsat for de svingene priser, som helt givet vil komme, fordi det europaeiske gasmarked fortsat er et meget ustabilt,« siger Brian Vad Mathiesen.
Han mener ikke, at det er et godt argument, at der i 2035 vil vaere 100 pct. klimavenlig biogas i rørene.
»Det dur ikke at bruge biogas til at lave lunkent vand i husholdninger. Det biogas, vi har til rådighed, skal bruges til at lave el, når der ikke er sol og vind. Og så skal det bruges i de dele af industrien, som man ikke kan elektrificere,« siger Brian Vad Mathiesen.
Klimaminister Lars Aagaard (M) vil vende forslaget om at udskyde slutdatoen for gasfyr med de øvrige partier bag den oprindelige målsaetning. Han vil ikke afvise, at han vil skrue ned for ambitionerne.
»Jeg synes, at man skal holde fast i den strategiske ambition, men jeg tror, at man skal lade vaere med at opfatte det som noget, der er urokkeligt. Nogle gange kan det vaere godt at nå 95 pct. af et mål,« siger Lars Aagaard.
Ministeren vil nu analysere mulighederne for at anvende biogas til husholdninger i mindre skala.
»Dengang vi lavede målsaetningen om udfasning i 2035, kiggede vi jo ikke ind i den udvikling, vi har set i forhold til produktionen af grøn gas. Og når virkeligheden aendrer sig, så synes jeg, at det er fornuftigt at overveje, om det strategiske pejlemaerke skal justeres,« siger Lars Aagaard.