Hun var 14. Han var 46. Alle kiggede. Ingen gjorde noget. Heller ikke hendes foraeldre
Ulrikka S. Gernes har begået en staerk fortaelling om en ung pige, der tages som gidsel af en voksen mands forelskede blik. Forfatteren stiller sig loyalt på barnets side og leverer et uafrysteligt modsvar til en perverteret kultur. Og minder os om en tid, hvor det uacceptable var skraemmende mere acceptabelt.
Boganmeldelse
EN PIGE FORLOD VAERELSET Skønlitteratur
Forfatter: Ulrikka S. Gernes Sider: 240
Pris: 299,95 kr.
Forlag: Gads Forlag
Er det en advarsel, en opfordring eller en nøgtern konstatering, da 14-årige Tanjas mor efter en københavnsk fernisering i 1980 kigger på sin datter og saetter ord på den 46årige forfatter Knud Eg Nielsen:
»Eg er sådan én, man godt kan blive lidt forelsket i.«
Uanset hvad intentionen måtte have vaeret, bliver bemaerkningen til datteren – eller barnet – en ledestjerne og fuldkommen definerende for hendes indtraeden i voksenlivet.
For Eg, som den kendte forfatter bliver kaldt, kaster sin voksne, klaustrofobiske forgabelse over Tanja, der formes som ler i hans udlaegning af, hvad forelskelse og kaerlighed er for størrelser.
Det er det barske udgangspunkt for digter og børnebogsforfatter Ulrikka S. Gernes’ selvbiografisk inspirerede romandebut ”En pige forlod vaerelset”, der folder sig ud som en Lolita-fortaelling om grooming, magt og svigt og placerer sig i raekken af vidnesbyrdsfortaellinger fra de senere år – senest Linn Ulmanns anmelderroste ”Pige, 1983” fra 2022 – der udfordrer den romantiserede myte om ligevaerdig forelskelse mellem helt unge piger og granvoksne maend.
»Søde Tanja«
Gernes glimrer ved sin evne til at identificere sig med Tanja og praesenterer hendes ungdommelige fascination i den aeldre, celebre forfatter med usminket loyalitet.
For det aendrer ikke ved historien, at Tanja også bliver – eller tror hun bliver – forelsket i Eg. Det foraerer blot ham fornemmelsen af ikke at have gjort noget galt.
Ved deres første møde tager han hendes kamera og tager et fotografi af hende, som han beder hende fremkalde og sende til ham. Med fotografiet som virksom metafor får Gernes beskrevet, hvordan Tanja bliver fremkaldt af Eg. Hun eksisterer ikke på egne praemisser før mødet med ham. Det bliver i hans blik, hans ord og hans berøringer, at hun bliver til.
Det vaerelse, titlens pige forlader, er både barndommens vaerelse og en hilsen til det private, kvindelige rum, som Virginia Woolf skriver om i ”Sit eget vaerelse” fra 1929.
Som den forfaengelige teenager hun er, er Tanja ikke tilfreds med fotoet, men billedet bliver alligevel den madding, der igangsaetter en brevkorrespondance, som straekker sig i årevis.
Eg bor på Fyn, mens Tanja bor i Sverige med sine kunstnerforaeldre, der mest synes optaget af faderens dårligdomme, men brevene, som de sender hinanden, skaber forbindelse, der trodser graenser i enhver forstand.
Tanja svømmer vaek i Egs breve. Ord som »søde Tanja«, »kaereste Tanja«, »vi må ses, røre ved hinanden og se, hvad der sker« vaelter ind i postkassen. Og selvom hendes foraeldre nok undrer sig over denne livlige udveksling, saetter de heller ikke den nødvendige stopper for forholdet.
For at få rygdaekning til deres romance finder Eg eksempler på lignende forhold i kulturhistorien. Gustav Mahlers 15-årige datter Manon skulle angiveligt i sin tid have forelsket sig stormende i den 48-årige komponist Alban Berg, og Egs besyngelse af deres kaerlighed som et brud på småborgerlige normer og restriktioner, gør kun Tanja mere sikker i sin sag.
Modsvar til perverteret kultur
Det er naesten ikke til at baere, da Tanja efter et par stjålne kys i smug, beslutter sig for at besøge Eg på Fyn og stikker af fra sin venindes familie, som hun er på ferie med.
Inden de for første gang tilbringer natten sammen, siger Eg: »Smut du ud, og børst dine taender, så reder jeg op.« Bemaerkningen lyder, som om den er henvendt til et barn fra en voksen, og romanen afslører dermed sprogligt det, Tanja ikke selv er i stand til at se. Det er modbydeligt virksomt.
Pludselig er Tanja og Eg kaerester. Hans gamle mor, hans datter, der kun er et par år yngre end Tanja, og hendes foraeldre accepterer situationen. Det er først, da Tanja bliver 18 år og udvikler sin egen voksne, seksuelle bevidsthed, at tingene begynder at blive set i et andet lys.
Da hun møder den jaevnaldrende Janus, skifter perspektivet karakter, og hun kan ikke laengere genkende sig selv i det billede, Eg så laenge har fået lov til at fremkalde af hende.
”En pige forlod vaerelset” er et uafrysteligt modsvar til en sygt perverteret kultur og en påmindelse om, at samtykke er en svaer størrelse, når magtforholdet mellem de involverede parter er ikke er lige.