»Det er jo noget med, at if you can’t beat them, join them«
For et år siden fik Signe Klejs en besked fra kunstig intelligens, der provokerede hende.
»Her er det kunstvaerk, jeg har lavet til dig.«
Nogenlunde sådan en besked modtog kunstneren Signe Klejs for et år siden fra Dall-E – en kunstig intelligens, der laver billeder.
Signe Klejs havde givet den kunstige intelligens en opgave, og et par sekunder senere vendte den tilbage med et billede.
Men noget provokerede hende.
»Kunstvaerk?« taenkte hun. Så hun sendte en besked tilbage:
»Er du da kunstner?« »Nej,« svarede Dall-E. »Jeg er bare en robot.«
Siden den udveksling er Dall-E stoppet med at kalde sine billeder for kunstvaerker.
I hvert fald når den snakker med hende, bemaerker Signe Klejs med et smil fra sit atelier på Godsbanen i Aarhus.
Siden har hendes forhold til kunstig intelligens også aendret sig.
Verden om 1.000 år?
I det seneste år har Signe Klejs undersøgt, hvordan man kan bruge kunstig intelligens som en del af den kunstneriske vaerktøjskasse.
Den 50-årige interdisciplinaere kunstner har siden oktober sidste år vaeret gaestende kunstner på Aros, hvor hun arbejder på projektet ”The Legend”, der bruger kunstig intelligens.
I projektet inviterer Signe Klejs folkeskolebørn, gymnasieelever og andre til at give deres bud på, hvordan verden kommer til at se ud om 1.000 år.
Sammen kommer de deres tanker og idéer ind i Dall-E, der omdanner dem til visualiseringer. Enkelte af motiverne bruger Signe Klejs senere i udfaerdigelsen af en fire meter lang sandfrise.
Den kunstige intelligens indtog i den kunstneriske branche har ikke vaeret uden problemer. I januar 2023 sagsøgte tre amerikanske illustratorer sammen med fotovirksomheden Getty Images i 2023 flere kunstig intelligens virksomheder for brud på ophavsretten.
Fire måneder senere strejkede fagforeningen for manuskriptforfattere i USA Writers’ Guild of America i 148 dage hovedsageligt mod brugen af kunstig intelligens i filmindustrien.
Og ifølge en rapport lavet for Sacem og Gema, den hhv. franske og tyske pendant til danske Koda, er 71 pct. af europaeiske musikproducenter bange for, at kunstig intelligens vil betyde, at de tjener faerre penge.
Men selvom Signe Klejs delte noget af den samme frygt som sine kollegaer i starten, var hun også draget af kunstig intelligens.
»Jeg var nødt til at prøve at finde ud af, hvad det her var, så jeg ikke blev afskraekket af det. At finde en måde at deale med det på, som gavner mig. Det er jo noget med, at if you can’t beat them, join them,« siger Signe Klejs, der i sine 25 år som kunstner isaer har haft fokus på teknologiens potentiale i kunst.
»Et eller andet sted er man nødt til at blive venner med det, man er bange for.«
»Og hvad der er sket på under
Kunsten er en form for eksistentiel grundforskning. Den undersøger, hvem vi er som art. Hvem vi er som samfund. Hvem vi er som individer. Og saetter man en robot til det, ved den så, hvad der er vigtigt for mennesket? SIGNE KLEJS, KUNSTNER
et år med det her AI. Det er jo fuldstaendig vildt. Det er virkelig en udvikling på speed.«
»Men siden, at jeg har laert mere om kunstig intelligens, føler jeg mig ikke truet i dag. Jeg føler ikke, at den truer mig som kunstner.«
Hvorfor ikke?
»At vaere kunstner handler om at reflektere samfundet. Det handler om kunstnerens intention.«
»Kunsten er en form for eksistentiel grundforskning. Den undersøger, hvem vi er som art. Hvem vi er som samfund. Hvem vi er som individer. Og saetter man en robot til det, ved den så, hvad der er vigtigt for mennesket? Det tror jeg simpelthen ikke, at AI nogensinde kan bidrage til.«
Så hvis du og kunstig intelligens lavede praecis det samme kunstvaerk, ville det ikke vaere det samme?
»Nej, så ville det ikke vaere kunst. For kunsten bor i mennesket.«
Men hvis jeg gik forbi et vaerk på Aros og ingen idé havde, om det var en maskine eller dig, der havde lavet det, ville det vel vaere det samme for mig?
»Det kan du sige. Men jeg mener, at det handler om den her intention. Som kun kan maerkes. Som er menneskelig.«
»Her er der en aegte vision«
Det er hovedsageligt elever fra første klasserne på Engdalsskolen i Brabrand uden for Aarhus, der har bidraget med tanker og idéer til ”The Legend”-projektet.
I en workshop med Signe Klejs blev de små børn inviteret på en rejse ud i fremtiden for at prøve at forestille sig, hvordan der så ud.
Det blev til en del dyr og vaesener, der kan samle skrald op. Ret mange fly, der kan bruge vand som braendstof. Og et enkelt fyrtårn, der kan kaste fred over hele verden.
I genbrugsmaterialer selvfølgelig.
Men interaktionen med børnene viste også noget andet, ifølge Signe Klejs.
»Det, der faktisk sker, når deres børnetanker bliver omsat til en voksen illustration, er, at de oplever at blive taget alvorligt på en helt anden måde, end når de sidder med deres egne tegninger.«
»Her er der en aegte vision. Og børn er ikke bange for at sige, der skal fred ud over det hele, selvom de jo godt ved, at man ikke kan kaste med fred. Men taenk, hvis man kunne?«
»Og i bund og grund er det det, som mit vaerk handler om. Håb. Det synes jeg er en meget vigtig ting at prøve at indgyde i alle. Men isaer i børn og unge, der kigger ind i en verden, der bare er overvaeldende negativ.«
»At prøve at invitere til, at de kan maerke, at de er stand til at skabe noget. At de kan maerke, ”wow”. Og der bruger jeg kunstig intelligens til at oversaette nogle af de her børnetanker og fantasier.«