Professor vil begraense antallet af laeger, som udskriver omstridt medicin
Knap 120.000 danskere har indtil nu fået recept på ny slankemedicin, men flere eksperter efterlyser mere viden.
Alt for mange svaert overvaegtige får slankemedicinen Wegovy, selv om de er sunde og ikke er plaget af følgesygdomme som f.eks. forhøjet blodtryk, for højt kolesterol eller smerter. Derfor foreslår en professor nu, at gruppen af laeger, der må ordinere laegemidlet, skal indskraenkes.
Jens Meldgaard Bruun er professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlaege på Steno Diabetes Center Aarhus, der finansieres af Novo Nordisk Fonden.
Han mener, der er grund til at stramme op på brugen af Wegovy.
Jens Meldgaard Bruun foreslår, at man i en periode indskraenker antallet af laeger, som kan udskrive Wegovy: Det bør f.eks. kun vaere endokrinologer – laeger med speciale i diabetes, hormonsygdomme og overvaegt – samt børnelaeger, der kan ordinere slankemedicinen, lyder det.
I dag kan alle laeger uanset speciale og erfaring udskrive medicinen.
Wegovy bør ifølge Jens Meldgaard Bruun kun gives til mennesker, der har sundhedsmaessige gevinster af et større vaegttab – ikke til mennesker, som kun har kosmetisk gavn af medicinen.
Han mener, at brugen af Wegovy er blevet alt for bred. I dag er det ens bmi, som afgør, om man kan få udskrevet Wegovy fra sin laege. Bmi bør ikke vaere det eneste kriterie for, om man kan få medicinen. Det afgørende bør vaere, om man har vaegtrelaterede følgesygdomme, lyder det.
»Wegovy er ikke behandlingssvaret for alle med svaer overvaegt.«
Hans udtalelser og forslag kommer samtidig med en tilsvarende kritik, som fremsaettes i Jyllands-Posten mandag.